I klinisk psykoterapi forstås personlighedsforstyrrelser ikke som karakterbrist, men som tilpasninger, der ofte er udviklet tidligt i livet som svar på belastninger, utryghed eller manglende regulering.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 24. januar 2026
Læsetid: 5 minutter
Personlighedsforstyrrelser er en samlet betegnelse for psykiske tilstande, hvor vedvarende og gennemgribende mønstre i tænkning, følelsesliv, relationer og adfærd skaber betydelig mistrivsel for den enkelte og ofte også for omgivelserne. Mønstrene opleves som en del af “den måde, jeg er på”, og netop derfor kan de være svære at få øje på – og endnu sværere at ændre uden professionel hjælp.
En personlighedsforstyrrelse er ikke en sygdom i klassisk somatisk forstand. Som alle andre psykiske diagnoser er personlighedsforstyrrelser faglige beskrivelser af, hvordan mennesker oplever verden, sig selv og relationer på måder, der medfører vedvarende mistrivsel og funktionsnedsættelse.
Diagnoserne er udviklet for at skabe fælles sprog, systematik og retning for behandling – ikke for at definere eller reducere et menneske til en etikette. I ICD-systemet beskrives personlighedsforstyrrelser som mønstre i funktion og relation, ikke som faste eller uforanderlige identiteter.
Der findes flere former for personlighedsforstyrrelser. Nedenfor er nogle af de mest kendte og klinisk alvorlige. På denne side findes der særskilte artikler om hver af dem, hvor de beskrives mere grundigt.
I ICD-11 bevæger forståelsen sig væk fra faste “kasser” og hen imod en mere dimensionel forståelse, hvor sværhedsgrad og fremtrædende træk vægtes højere end etiketter.
Personlighedsforstyrrelser optræder ofte sammen med andre psykiske lidelser som depression, angst, PTSD, misbrug og spiseforstyrrelser. I klinisk praksis er det sjældent enten-eller, men ofte både-og.
Det betyder, at:
Personlighedsforstyrrelser i sig selv er ikke “akutte sygdomme”, men kan være dybt invaliderende over tid og kræver ofte længerevarende behandling.
En lille del af mennesker med alvorlige personlighedsforstyrrelser kan komme i kontakt med retspsykiatrien. Det sker typisk, når der er begået alvorlig kriminalitet, og hvor psykisk funktion vurderes at have haft betydning for handlingen.
Det er vigtigt at understrege:
Retspsykiatrien arbejder i krydsfeltet mellem jura, psykiatri og mental sundhed, og vurderinger her adskiller sig væsentligt fra psykoterapeutisk behandling i civilt regi.
Personlighedsforstyrrelser er behandlingsbare, men behandling kræver tid, stabilitet og specialiseret faglighed. Psykoterapi spiller en central rolle, ofte med fokus på:
For mange er psykoterapi et afgørende supplement eller alternativ til psykiatrisk behandling, især når der arbejdes langsigtet og relationelt.
Hver personlighedsforstyrrelse rummer sin egen kompleksitet, sit eget udtryk og sine egne behandlingsmæssige overvejelser. Derfor findes der særskilte artikler om hver personlighedsforstyrrelse, hvor nuancer, differentiering og behandling beskrives mere indgående.
Denne overordnede artikel skal give sammenhæng, overblik og forståelse – ikke erstatte den dybere viden.
WHO. ICD-11: Personality Disorders
https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/941859884
Psykiatrifonden. Personlighedsforstyrrelser
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/personlighedsforstyrrelser
https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/mental-sundhed