Videre til indhold Stress er ikke bare én ting, og det mærkes forskelligt fra person til person. Nogle oplever kortvarig, akut stress, mens andre har gået med en massiv overbelastning gennem længere tid.
For at få den rigtige hjælp er det afgørende at forstå forskellen på de forskellige typer af stress.
Det er også vigtigt at vide, hvornår det i virkeligheden kan være en traumereaktion som PTSD.
Her på siden kan du blive klogere på de forskellige tilstande, så vi sammen kan finde den rette vej ud af mørket.
Her kan du se de vigtigste typer af stress og deres kendetegn
Læs mere om alle de fysiske stress symptomer her
Læs mere om alle de psykiske stress symptomer her
Akut stress er kroppens naturlige alarmklokke. Den opstår pludseligt som en reaktion på en konkret situation og forsvinder typisk igen, når faren eller presset er ovre. Det er normalt og ufarligt i korte perioder, men det kan føles meget voldsomt i øjeblikket.
Det kan vise sig som:
Præstationsstress: En intens reaktion før en vigtig begivenhed, fx en eksamen, en præsentation eller en svær samtale.
Chok-reaktioner: Fysisk og psykisk stress lige efter en uventet hændelse, fx en trafikulykke eller en akut krise.
Når vi er under pres over længere tid, og kroppen ikke får lov til at lade op, kan den akutte stress sætte sig fast. Batteriet drænes langsomt, og det kan få alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og psykiske helbred, hvis det ikke tages i opløbet.
Dette opstår ofte ved:
Arbejdspres og udbrændthed: For høje krav, dårligt arbejdsmiljø eller manglende grænser mellem job og fritid over lang tid.
Omsorgsstress: Når du gennem længere tid bærer et tungt ansvar for andre – fx syge pårørende eller børn i mistrivsel.
Social eller relationel stress: Langvarige konflikter i familien, parforholdet eller omgangskredsen.
Mange forveksler PTSD (posttraumatisk stress) med almindelig stress. Men hvor stress ofte handler om overbelastning, er PTSD og Kompleks PTSD i virkeligheden dybe angsttilstande. De opstår efter voldsomme oplevelser, som får hjernen til at sidde fast i en konstant alarmtilstand, som om faren stadig er der.
Der skelnes typisk mellem:
PTSD (Enkeltstående traumer): Opstår efter en specifik, voldsom hændelse som fx et overfald, et ulykkestilfælde eller et pludseligt tab. Kan give flashbacks og mareridt.
Kompleks PTSD (K-PTSD): Udvikles efter længerevarende svigt eller overgreb, ofte fra barndommen eller i skadelige relationer. Det påvirker ofte selvværdet og evnen til at føle sig tryg ved andre. (Bemærk: Både PTSD og K-PTSD kræver specifik og målrettet traumebehandling, som vi naturligvis kan hjælpe med).
Nogle gange er stress ikke udløst af én bestemt ting, men af det samlede pres i en moderne hverdag. Det er dråben, der får bægeret til at flyde over, når kroppen og psyken overbelastes af de mange kasketter, vi forsøger at have på.
Det rammer ofte gennem:
Perfektionisme og præstation: Når du konstant presser dig selv for at levere fejlfrit på alle fronter.
Livskriser (Tilpasningsstress): Opstår ved store ændringer i livet, fx en skilsmisse, flytning eller økonomisk usikkerhed.
Informationsstress: Følelsen af at være digitalt udbrændt af konstante notifikationer, nyheder og kravet om altid at være “på”.
Indtil for nylig har stress “kun” været anerkendt som en belastningstilstand i sundhedssystemet. Mange har derfor følt, at deres symptomer ikke blev taget alvorligt nok.
Det ændrer sig med det nye internationale diagnosesystem (ICD-11). Det betyder, at:
Stress nu anerkendes på lige fod med andre psykiske lidelser.
Din oplevelse valideres – du bilder dig det ikke ind, og systemet forstår det nu.
Det bliver nemmere at få den rigtige hjælp og støtte til at komme på fode igen.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 19. feb
Læsetid: 4 min
Videre til indhold 
