Videre til indhold Angst kan føles voldsom og uforståelig, og den er samtidig en naturlig alarmreaktion i hjernen og kroppen.
Her får du et klart overblik over symptomer, årsager, angsttyper og behandling, samt hvad du selv kan gøre og hvornår du bør søge hjælp.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 7. marts
Læsetid: 6 min
Titel: Psykoterapeut MPF
Sundhedsstyrelsen
sst.dk
Psykiatrifonden
psykiatrifonden.dk
Sundhed.dk – Patienthåndbogen: Angst
sundhed.dk
Hofmann SG et al. The efficacy of cognitive behavioral therapy: A review of meta-analyses
springer.com/article/
National Institute for Health and Care Excellence (NICE) – Anxiety disorders guidelines
nice.org.uk
Angst er en naturlig reaktion i hjernen og kroppen, der hjælper dig med at opdage og reagere på fare. Når denne reaktion bliver vedvarende eller opstår uden reel trussel, kan den udvikle sig til en angstlidelse.
Angst er en grundlæggende menneskelig følelse. Den opstår, når din hjerne vurderer, at noget kan være farligt, og din krop derfor gør sig klar til at reagere. Din puls stiger, din vejrtrækning bliver hurtigere, og din opmærksomhed skærpes. Det er en del af kroppens naturlige alarmsystem.
Problemet opstår, når alarmsystemet bliver for følsomt. Så kan din krop reagere med stærk uro eller frygt i situationer, hvor der ikke er reel fare. Mange oplever derfor angst som noget, der opstår uden varsel eller uden en tydelig årsag.
Angst er ikke et tegn på svaghed. Det er en reaktion i dit nervesystem, som ofte kan reguleres og trænes, når du lærer at forstå, hvad der sker i din krop og i dine tanker. Her kan du læse om symptomer, årsager og behandling af angst.
Der findes sjældent én enkelt forklaring på, hvorfor mennesker udvikler angst. Ofte opstår angst gennem et samspil mellem biologiske forhold, livserfaringer og belastninger i hverdagen.
Nogle mennesker har et mere følsomt nervesystem og reagerer derfor hurtigere på stress eller pres. Andre udvikler angst i perioder med stor belastning, for eksempel ved længerevarende stress, sygdom, konflikter eller store livsforandringer.
Tidlige erfaringer kan også spille en rolle. Hvis du har oplevet utryghed eller meget pres i længere perioder, kan din hjerne lære at være ekstra opmærksom på mulige farer. Det kan betyde, at dit alarmsystem lettere bliver aktiveret.
Dine tankemønstre har også betydning. Hvis du ofte forventer det værste eller føler, at du ikke kan håndtere en situation, kan angsten forstærkes. Derfor arbejder behandling af angst ofte både med din krop, dine tanker og måden du møder svære situationer på.
Angst kan opleves meget forskelligt fra person til person. For nogle viser angsten sig primært i kroppen, mens andre især mærker den i tankerne og følelserne.
Det skyldes, at angst påvirker både dit nervesystem, din krop og din måde at tænke på. De fysiske og psykiske symptomer kan derfor forstærke hinanden.
Typiske symptomer på angst er blandt andet:
Når din krop reagerer kraftigt, kan det i sig selv skabe mere bekymring. Mange begynder derfor at frygte selve angstsymptomerne, hvilket kan gøre reaktionen endnu stærkere.
De fysiske symptomer opstår, fordi din krop gør sig klar til at reagere på fare. Din krop frigiver energi, din puls stiger, og dine muskler spændes.
Typiske fysiske symptomer ved angst er:
Disse symptomer kan føles meget ubehagelige, men de er ikke farlige.
Angst påvirker også dine tanker og følelser.
Typiske psykiske symptomer kan være:
Når du begynder at undgå situationer, der udløser angst, kan problemet ofte vokse over tid.
Hvis du er i tvivl om dine symptomer kan være tegn på angst, kan en screening være et godt første skridt.
En angsttest kan give en indikation af, hvor meget angst påvirker din hverdag. Den kan ikke stille en diagnose, men kan hjælpe dig med at få et overblik over dine symptomer.
Vi anvender udelukkende validerede spørgeskemaer som fx GAD-7 som en del af en samlet vurdering af trivsel og belastning.
Tag vores angsttest her: GAD-7 Angsttest
Angst kan vise sig på flere forskellige måder. Hos nogle mennesker er angst den primære lidelse. Hos andre optræder angst som en del af andre psykiske belastninger.
Det kan derfor være relevant at skelne mellem lidelser, hvor angst er hovedproblemet, og lidelser hvor angst er et vigtigt, men ikke det eneste symptom.
Her er angst det centrale problem og det symptom, der tydeligst præger din hverdag. Det betyder ikke, at der ikke også kan være andre symptomer til stede, men at frygt, uro, undgåelse og kropslig alarmberedskab er det, der fylder mest. De mest kendte angstlidelser i denne gruppe er generaliseret angst, panikangst, social angst, specifikke fobier og agorafobi. De kan opleves forskelligt, og fælles for dem er, at angsten begynder at begrænse din frihed og livskvalitet.
Ved generaliseret angst oplever du vedvarende bekymring om mange forskellige forhold i hverdagen. Bekymringerne kan handle om arbejde, familie, helbred, økonomi eller små daglige ting, og de kan være svære at stoppe, selv når du godt ved, at du tænker for meget. Mange oplever også indre uro, træthed, muskelspændinger, irritabilitet og søvnproblemer. Generaliseret angst er ofte mere konstant end dramatisk og kan derfor være svær at opdage, fordi den kommer til at ligne en belastende måde at være i verden på.
Panikangst viser sig som tilbagevendende angstanfald med stærke kropslige symptomer. Et anfald kan komme pludseligt og føles voldsomt, selv når der ikke er reel fare. Du kan opleve hjertebanken, svimmelhed, trykken i brystet, rysten, åndenød eller en følelse af at miste kontrollen. Mange bliver bange for, om de er ved at dø eller besvime. Efter nogle anfald begynder frygten for et nyt anfald ofte at fylde meget, og det kan føre til undgåelse af bestemte steder eller situationer.
Social angst er en stærk frygt for at blive vurderet eller kritiseret i sociale situationer. Du kan være bange for at sige noget forkert, virke usikker, rødme, ryste eller på anden måde blive negativt bemærket. Det kan gælde møder, præsentationer, smalltalk, måltider sammen med andre eller det at være i centrum for opmærksomhed. Mange med social angst forbereder sig meget, undgår bestemte situationer eller gennemgår bagefter alt, hvad de sagde og gjorde. Det kan gøre relationer, arbejde og studier mere belastende.
Ved specifik fobi opstår angst i bestemte situationer eller ved bestemte objekter, for eksempel højder, flyvning, edderkopper, blod eller nåle. Reaktionen kommer ofte hurtigt og kan være meget stærk, også selvom du godt ved, at faren objektivt er lille. Kroppen kan reagere med intens uro, svimmelhed eller paniklignende symptomer, og du kan få et stærkt behov for at komme væk. Mange begynder derfor at undgå det, de frygter. En fobi kan være afgrænset, og den kan samtidig få stor betydning i hverdagen.
Agorafobi er frygt for steder, hvor det kan være svært at komme væk eller få hjælp, hvis du pludselig får det dårligt. Det kan for eksempel være i supermarkeder, tog, busser, køer, store forsamlinger eller steder langt hjemmefra. For nogle hænger agorafobi tæt sammen med panikangst, fordi frygten for et nyt anfald bliver knyttet til bestemte situationer. Over tid kan det føre til omfattende undgåelse, behov for ledsagelse og en oplevelse af, at din verden bliver mindre og mindre.
Separationsangst er en intens frygt for at blive adskilt fra de personer, man er tættest knyttet til – oftest forældre eller en partner. Selvom det er en naturlig del af børns udvikling i perioder, kan det hos både børn og voksne blive så voldsomt, at det hæmmer hverdagen. Du kan opleve en konstant bekymring for, at der skal ske de nærmeste noget ondt, eller at du selv kommer ud for en ulykke, der gør, at I ikke ses igen. Det fører ofte til et stærkt behov for kontakt, svært ved at sove alene og en intens modvilje mod at være alene hjemme eller tage steder hen uden sine tryghedspersoner.
Angst hos børn og unge viser sig ofte anderledes end hos voksne. Det kan komme til udtryk som ondt i maven, hovedpine, irritabilitet eller pludselige raserianfald, som i virkeligheden bunder i en overvældende utryghed. Barnet kan blive meget klæbende, få svært ved at passe sin skole eller trække sig fra sociale aktiviteter og kammerater. Det er vigtigt at huske, at angst hos børn ikke blot er “pjat” eller generthed, men en reel og behandlelig tilstand. Tidlig hjælp er afgørende for, at barnet genvinder sin trivsel og ikke lader angsten begrænse sin udvikling og livsglæde.
Her er angst ikke nødvendigvis hovedproblemet, men et vigtigt symptom i en bredere psykisk belastning. Det betyder, at du kan opleve tydelig uro, frygt eller alarmberedskab, selvom den overordnede lidelse har et andet navn. Angst kan i disse tilfælde både forstærke andre symptomer og selv blive meget belastende. Det gælder blandt andet ved depression, PTSD og OCD. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan angsten indgår i det samlede billede, så behandlingen bliver målrettet og relevant.
Tvangstanker og tvangshandlinger er ofte drevet af angst. Tvangstankerne kan være uønskede og påtrængende, for eksempel tanker om smitte, fejl, skade eller ansvar. For at dæmpe uroen kan du føle, at du må kontrollere, vaske hænder, tælle, gentage eller udføre bestemte ritualer. Det kan give kortvarig lettelse, men fastholder ofte problemet, fordi hjernen lærer, at ritualet var nødvendigt. Derfor er angst en central drivkraft i OCD, også selvom symptomerne kan se meget forskellige ud fra person til person.
Sygdomsangst (tidligere kendt som hypokondri) er en vedvarende frygt for at lide af en alvorlig eller livstruende sygdom. Ved denne form for angst tolkes helt almindelige og ufarlige kropslige fornemmelser – som et lille stik i brystet, en hovedpine eller en plet på huden – som tegn på noget fatalt. Man bruger ofte uforholdsmæssigt meget tid på at scanne sin krop for forandringer eller søge efter symptomer på nettet (ofte kaldet “cyberkondri”). Selvom en læge undersøger dig og siger, at alt er normalt, varer beroligelsen ofte kun kort tid, før tvivlen melder sig igen: “Hvad nu hvis de har overset noget?”. Det skaber en udmattende cirkel af bekymring, som kan gøre det svært at være til stede i hverdagen og nyde livet.
Efter traumatiske oplevelser kan du opleve stærk angst og genoplevelse af traumet. Det kan vise sig som flashbacks, mareridt, undgåelse af bestemte steder eller en konstant følelse af at være på vagt. Kroppen og hjernen reagerer, som om faren stadig er til stede, selv om hændelsen ligger i fortiden. Mange oplever også søvnproblemer, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Ved PTSD er angst derfor et centralt symptom, fordi hele nervesystemet kan være præget af vedvarende alarmberedskab og utryghed.
Angst og uro optræder ofte sammen med depressive symptomer. Du kan føle dig nedtrykt, tom eller opgivende og samtidig være præget af indre rastløshed, bekymringer og spænding i kroppen. Nogle oplever søvnproblemer, katastrofetanker eller en følelse af konstant pres, selv når energien er lav. Når angst og depression optræder sammen, kan de forstærke hinanden. Bekymringer dræner overskuddet, og det lave overskud gør det sværere at håndtere angsten. Derfor er det vigtigt at se begge dele i sammenhæng.
Angst er i sig selv ikke farligt. De fysiske symptomer kan føles voldsomme, men de er en del af kroppens naturlige alarmreaktion.
Når angst bliver vedvarende, kan den dog påvirke din livskvalitet betydeligt. Mange oplever søvnproblemer, koncentrationsbesvær og begrænsninger i hverdagen.
Derfor er det vigtigt at tage angst alvorligt, hvis den begynder at styre dit liv.
Hvis angst ikke bliver håndteret, kan den gradvist påvirke flere områder af dit liv.
Mange begynder at undgå situationer, der udløser ubehag. På kort sigt kan det give lettelse, men på længere sigt kan det fastholde angsten. Din hjerne lærer nemlig, at situationen var farlig, fordi du undgik den.
Over tid kan angsten derfor brede sig til flere situationer. Det, der begyndte som ubehag i én bestemt situation, kan udvikle sig til generel uro eller bekymring i mange dele af dit liv.
Vedvarende angst kan også påvirke din søvn, din koncentration og din energi. Nogle udvikler samtidig stress eller depressive symptomer.
Jo tidligere du arbejder med angsten, desto lettere er det ofte at bryde mønstrene.
At leve med angst kan påvirke mange områder af din hverdag.
Mange beskriver en konstant indre uro eller spænding i kroppen. Det kan være svært at slappe af eller være til stede i nuet.
I arbejdslivet kan angst vise sig som præstationspres, tvivl på dine evner eller undgåelse af bestemte opgaver. Nogle oplever også vanskeligheder med møder, præsentationer eller sociale situationer.
I privatlivet kan angst føre til social tilbagetrækning eller konflikter i dine relationer. Bekymringer kan fylde meget i dine tanker og gøre det svært at koble af.
Når dit nervesystem er i konstant alarmberedskab, kan det være både fysisk og mentalt udmattende.
Der findes flere ting, du selv kan gøre for at dæmpe angst.
Mange oplever, at det hjælper at arbejde med både kroppen, tankerne og dine hverdagsvaner.
Nogle gode strategier kan være:
Når du arbejder med disse strategier over tid, kan dit nervesystem lære at reagere mere roligt.
Læs mere om vores tilgang til behandling her: Behandling
Hos børn viser angst sig ofte gennem kroppen. Det kan være mavepine, hovedpine eller modstand mod at gå i skole.
Børn kan også blive meget afhængige af trygge voksne eller have svært ved at sove alene.
Hos unge kan angst vise sig som social tilbagetrækning, præstationspres eller stærke bekymringer om fremtiden.
Hvis symptomerne varer ved og påvirker hverdagen, kan det være en god idé at søge hjælp.
Hvis du er pårørende til en person med angst, kan du gøre meget for at støtte.
Du kan blandt andet:
Angstlidelser er blandt de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, og der er mange, der lever med symptomer i en grad, hvor det påvirker hverdagen.
Psykiatrifonden vurderer, at omkring 350.000–400.000 voksne danskere har symptomer, der svarer til kriterierne for angst. Psykiatrifonden
Det er også værd at vide, at angst findes i mange grader. Nogle har en egentlig angstlidelse, mens andre har perioder med udtalte angstsymptomer uden at opfylde kriterierne for en diagnose. I almen praksis beskrives angst som et af de hyppigste symptomer, man møder, netop fordi angst kan være både en normal reaktion og en egentlig lidelse. sundhed.dk
Tallene varierer altså på tværs af lande og metoder, men budskabet er det samme: Angst er meget almindeligt, og du er langt fra alene, hvis du selv har angst – eller er pårørende til én, der har.
Psykiatrifonden beskriver også angst som en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. Psykiatrifonden
Hos Psykoterapi Danmark arbejder vi med at hjælpe dig med at forstå og lindre, regulere eller helbrede din angst.
Behandlingen handler om hele dig og om en række meget konkrete, individuelt udvalgte og individuelt tilpassede mentaltræningsøvelser, der kan hjælpe dig med at berolige dit nervesystem og ændre de mønstre, der fastholder dig i angsten.
I et behandlingsforløb arbejder vi blandt andet med:
Læs mere om vores behandlingsforløb her: Se vores forløb.
Angst føles ofte som en stærk indre uro i din krop kombineret med bekymringer eller frygt.
Behandling, fysisk aktivitet, mental træning og gradvis eksponering for det, du frygter, kan hjælpe mange.
Nej, angst er en normal og sund følelse. Når du oplever den i helt forkerte sammenhænge og vedvarende og den måske begrænser dit liv, kaldes det en angstlidelse.
Angst mærkes ofte i brystet, maven og vejrtrækningen, fordi kroppens alarmsystem bliver aktiveret.
Et angstanfald kan føles som pludselig intens frygt med hjertebanken, svimmelhed og hurtig vejrtrækning.
Mild angst kan aftage, men vedvarende angst kræver ofte aktiv hjælp eller behandling.
Hvis du vil finde en terapeut, er det vigtigste, at du kan mærke tryghed, faglighed og en klar struktur i samarbejdet. Du kan starte her og se vores terapeuter: Se vores terapeuter.
Hos os arbejder terapeuterne altid med supervision. Det betyder, at din terapeut løbende får faglig sparring og second opinions på både analyse og behandling, så kvaliteten sikres gennem hele forløbet.
Videre til indhold 
