Oplever du en vedvarende følelse af nervøsitet, eller har du svært ved at kontrollere dine bekymringer i hverdagen? Det er naturligt at føle angst i pressede situationer, men hvis uroen tager over og påvirker din livskvalitet, kan det være tegn på en angsttilstand.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 16. august 2026
Læsetid: 5 min
Titel: Psykoterapeut MPF
OM TESTEN
GAD-7 står for Generalized Anxiety Disorder-7 og er et kort spørgeskema med syv spørgsmål. Du svarer på, hvor ofte du gennem de seneste to uger har været generet af blandt andet nervøsitet, bekymringer, rastløshed, irritabilitet og vanskeligheder ved at slappe af. Hvert svar giver 0–3 point, og den samlede score ligger mellem 0 og 21.
Testen er udviklet til at screene for symptomer på generaliseret angst og vurdere deres sværhedsgrad. Resultatet er vejledende: Det kan hverken stille en diagnose eller afgøre, hvilken form for angst eller anden tilstand dine symptomer skyldes.
Alle tests er annonyme og vi gemmer ikke dine svar
FØR DU STARTER
Afsæt cirka 2–3 uforstyrrede minutter, og svar ud fra, hvordan du faktisk har haft det gennem de seneste to uger – ikke hvordan du synes, du burde have haft det. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Testen kan tages på pc, tablet eller mobil.
Når alle syv spørgsmål er besvaret, vises din score og en vejledende forklaring med det samme. Brug resultatet som anledning til eftertanke og som støtte til at vælge dit næste skridt.
Jo højere din score er, desto hyppigere angstsymptomer har du angivet. Intervallerne er vejledende. Se også på, om uroen begrænser din søvn, koncentration, relationer, arbejde eller andre daglige aktiviteter. Scoren er ikke en diagnose eller en facitliste.
Dine svar viser få angstsymptomer i de seneste to uger. En lav score udelukker dog ikke andre angstformer, anfald eller problemer, som testen ikke måler.
Søg hjælp, hvis symptomer eller undgåelse alligevel begrænser dig.
Dine svar tyder på mild uro eller bekymring. Læg mærke til, hvad der udløser symptomerne, og om de påvirker din hverdag.
Tal gerne med en, du har tillid til, og tag eventuelt testen igen efter 2–4 uger.
Dine svar viser et moderat niveau af angstsymptomer. En score på 10 eller derover bruges ofte som tegn på, at en nærmere faglig vurdering kan være relevant.
Overvej at tale med din læge, en psykoterapeut MPF eller en anden kvalificeret fagperson – især hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau.
Dine svar tyder på mange eller hyppige angstsymptomer, som kan være stærkt belastende. Resultatet er stadig ikke en diagnose, men det er en tydelig anledning til at søge professionel hjælp.
Kontakt din læge eller en relevant behandler, så dine symptomer, din situation og eventuelle andre årsager kan vurderes samlet.
En angsttest kan gøre en diffus oplevelse af uro mere konkret og hjælpe dig med at sætte ord på, hvor ofte bestemte symptomer har været til stede. Resultatet kan give øget selvforståelse, støtte en tidlig reaktion og være et afsæt for en samtale med en pårørende eller fagperson.
Gemmer du resultatet og tager testen igen efter 2–4 uger, kan du følge en mulig udvikling. Vurder altid scoren sammen med din livssituation og den betydning, symptomerne har for din hverdag.
Begynd med at lægge mærke til, hvilke tanker, kropslige reaktioner og situationer der hænger sammen med din uro. Del gerne resultatet med en, du har tillid til. Hvis angsten bliver ved, vokser eller får dig til at undgå vigtige dele af livet, kan du søge en faglig vurdering og læse om symptomer på angst og behandling af angst. Kontakt din læge ved nye, kraftige eller vedvarende fysiske symptomer, eller hvis du er usikker på deres årsag. Ved en akut situation skal du søge akut hjælp.
Uforpligtende og indledende samtale
Uro, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og anspændthed kan optræde ved flere forskellige belastninger. GAD-7 fokuserer på generel angst og bekymring, men kan ikke afgøre, hvad symptomerne skyldes. Hvis uroen især opstår, når du bliver set eller vurderet af andre, kan socialangst-testen (SIAS-6 og SPS-6) være mere målrettet.
Ved pres eller arbejdsrelateret udmattelse kan du se på stresstesten (PSS-10) eller udbrændthedstesten (BAT). Du kan også undersøge depressive symptomer (MDI), traumereaktioner (ITQ), søvnbesvær (ISI), generel trivsel (WHO-5), selvværd (RSES) eller et muligt problematisk alkoholforbrug (MAST).
Testene kan overlappe og kan ikke erstatte en samlet faglig vurdering. På siden Online tests finder du hele overblikket.
En online test er en god start, men den kan aldrig erstatte en personlig samtale. Hvis dit resultat bekymrer dig, eller hvis du blot har brug for at tale med en fagperson om din situation, står vi klar til at hjælpe dig videre.