Har dit barn svært ved at holde koncentrationen, følge beskeder eller skabe overblik? Måske oplever du også uro, impulsivitet, store følelsesmæssige reaktioner eller vanskeligheder med at komme i gang og gøre opgaver færdige. Denne test kan give dig et første øjebliksbillede af, om dit barns adfærd ligner almindelige tegn på ADHD.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 16. august 2026
Læsetid: 5 min
Titel: Psykoterapeut MPF
Danske normer for børn på 6–17 år
Poulsen L, Jørgensen SL, Dalsgaard S & Bilenberg N. Dansk standardisering af attention deficit/hyperactivity disorder-ratingskalaen (2009).
Læs den originale artikel og normtabel
Normer for førskolebørn på 3–5 år
McGoey KE, DuPaul GJ, Haley E & Shelton TL. Parent and Teacher Ratings of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Preschool: The ADHD Rating Scale-IV Preschool Version (2007). DOI: 10.1007/s10862-007-9048-y.
Læs forskningsartiklen
Dansk klinisk validering
Szomlaiski et al. Validity and clinical feasibility of the ADHD Rating Scale (ADHD-RS): A Danish Nationwide Multicenter Study (2009).
Se artiklen i PubMed
OM TESTEN
Testen er til dig, der som forælder eller anden nær omsorgsperson er bekymret for, om et barn kan have ADHD. Den undersøger tegn på opmærksomhedsvanskeligheder, uro og impulsivitet, sådan som du oplever dem i barnets hverdag.
Nogle børn med ADHD er meget aktive, synligt urolige og handler hurtigt. Andre har især svært ved at fastholde opmærksomheden, huske beskeder, organisere sig eller komme i gang. Det, der tidligere ofte blev kaldt ADD, beskrives i dag typisk som ADHD med overvejende opmærksomhedsvanskeligheder.
ADHD kan komme forskelligt til udtryk hos børn. Nogle børn bliver hurtigt lagt mærke til, mens andre kompenserer, trækker sig eller først reagerer tydeligt, når de kommer hjem. Derfor er det vigtigt at se på barnets samlede trivsel og ikke kun på, om barnet forstyrrer eller virker fysisk uroligt.
Vanskeligheder med koncentration, uro og følelsesregulering kan også hænge sammen med blandt andet søvnproblemer, stress, angst, mistrivsel, indlæringsvanskeligheder, sociale udfordringer eller belastninger i barnets liv. Testen er derfor et første pejlemærke — ikke en diagnose eller en endelig forklaring.
Alle tests er annonyme og vi gemmer ikke dine svar
FØR DU STARTER
Svar ud fra, hvordan barnet generelt fungerer over tid — ikke kun ud fra en særlig god eller vanskelig uge.
Tænk på konkrete situationer derhjemme, i skolen, under lektier, i fritiden og sammen med andre børn. Forsøg at svare ud fra det, du faktisk ser, frem for det, du håber eller frygter.
Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Afsæt nogle uforstyrrede minutter.
Testen sammenholder den samlede score med en referencegrænse, der afhænger af barnets alder og køn. Resultatet skal ses som en vejledende screening og ikke som en vurdering af, om barnet har mild, moderat eller svær ADHD.
Et resultat under testens grænseværdi udelukker ikke ADHD. Barnet kan fungere forskelligt hjemme og i skolen, og nogle børn bruger mange kræfter på at skjule eller kompensere for deres vanskeligheder.
Et resultat over grænseværdien betyder heller ikke, at barnet har ADHD. Det viser, at det kan være relevant at undersøge barnets udvikling, trivsel og funktion nærmere.
Forældres observationer er vigtige, men de kan ikke stå alene. En faglig vurdering inddrager som regel også oplysninger fra skole eller dagtilbud, fordi tegnene skal forstås på tværs af forskellige situationer.
Bekymring for et barn kan vække både usikkerhed, skyld og mange spørgsmål. Et testresultat siger ikke noget om, at nogen har gjort noget forkert. Det er et muligt udgangspunkt for bedre at forstå, hvad barnet forsøger at håndtere, og hvilken støtte barnet kan have brug for.
Hvis resultatet eller barnets trivsel bekymrer dig, kan du begynde med at tale med skolen, dagtilbuddet, PPR eller barnets læge. Ved en egentlig ADHD-udredning ser man blandt andet på barnets udviklingshistorie, funktion i forskellige sammenhænge og andre mulige forklaringer på vanskelighederne.
Du kan også tale med os, hvis du ønsker hjælp til at forstå, hvordan barnets vanskeligheder påvirker barnet og familien, eller hvordan I bedst kan støtte barnet i hverdagen.
En online test er en god start, men den kan aldrig erstatte en personlig samtale. Hvis dit resultat bekymrer dig, eller hvis du blot har brug for at tale med en fagperson om din situation, står vi klar til at hjælpe dig videre.