Uro i kroppen kan føles som rastløshed, spænding eller en motor, der ikke stopper. Det er ikke et tegn på svaghed. Hos Psykoterapi Danmark hjælper vi dig med at forstå uroen og finde mere ro i hverdagen.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 29. september 2026
Læsetid: 6 min
Titel: Psykoterapeut MPF
sundhed.dk, Patienthåndbogen: Psykologisk stress og fysisk sygdom. Om kroppens stressreaktion og hormoner.
sundhed.dk, Patienthåndbogen: Hjertebanken og uroligt hjerte, vejviser. Om mulige årsager og lægelig vurdering.
sundhed.dk, Patienthåndbogen: Søvnløshed. Om søvnproblemer og relevante hverdagsvaner.
sundhed.dk, Patienthåndbogen: Højt stofskifte, hyperthyreose. Om fysiske symptomer, herunder uro og hjertebanken.
Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzels Forlag. Faglig baggrund for den neuroaffektive forståelsesramme.
Du sætter dig ned, men benene vil videre. Skuldrene bliver ved med at spænde, eller du mærker en sitren, som er svær at beskrive. Uro i kroppen er en oplevelse, ikke en diagnose. Den kan komme kortvarigt eller følge dig gennem længere tid.
Måske kan du godt passe arbejdet og være sammen med andre, mens kroppen indeni føles anspændt. Andre bliver så rastløse, at det er svært at læse, spise et måltid eller blive siddende i sofaen. Det afgørende er, hvordan uroen påvirker dig.
Kropslig uro, indre uro og angst overlapper. Her handler det især om de fysiske fornemmelser. Indre uro kan også omfatte tankemylder og følelsesmæssig usikkerhed, mens angst typisk indebærer frygt eller forventning om fare. Uro alene betyder ikke, at du har en angstlidelse. Læs mere om indre uro.
Mennesker i alle aldre kan mærke uro, eksempelvis under pres, efter dårlig søvn eller i en følelsesmæssigt krævende periode. Der findes ikke ét dækkende tal for antallet af denne brede symptombeskrivelse. Din oplevelse skal derfor forstås ud fra din situation, ikke sammenlignes med en bestemt grænse for, hvad andre kan holde til.
Det autonome nervesystem er med til at regulere blandt andet puls, fordøjelse og kroppens beredskab. Sympatisk aktivitet kan mobilisere dig til handling. Parasympatisk aktivitet bidrager blandt andet til restitution. Systemerne arbejder sammen; de er ikke blot en tændt og en slukket kontakt.
Ved oplevet fare kan du få trang til at kæmpe, flygte eller blive helt stille. En frysreaktion kan godt rumme stærk indre aktivering. Uro fortæller ikke i sig selv, hvilken reaktion der er på spil, eller om der er fare omkring dig.
Vi undersøger derfor, hvornår kroppen bliver urolig, og hvad der sker i kontakten med andre. Den forståelse indgår i vores neuroaffektive psykoterapi.
Under belastning indgår blandt andet adrenalin og kortisol i kroppens stressreaktion. De påvirker forskellige processer, som gør dig klar til at håndtere krav. Når belastningen gentages, og restitutionen bliver utilstrækkelig, kan spænding og uro fylde mere.
Måske arbejder du videre, selv om du er træt, eller bruger pauserne på at indhente det næste. Kroppen får få muligheder for at skifte tempo. Læs om symptomer på stress og kronisk stress, hvis du genkender et længerevarende pres.
En konflikt, et tab eller en grænse, du har svært ved at sætte, kan ledsages af kropslig spænding. Du kan mærke uroen, før du kan sætte ord på, hvad der er svært. At følelser »sætter sig i kroppen« er et billede på dette samspil, ikke en bogstavelig ophobning.
I terapien kan vi undersøge, om du holder noget tilbage for at beskytte dig selv eller en vigtig relation. Du behøver ikke kende forklaringen på forhånd. Vi begynder med din oplevelse og respekterer dit tempo.
Når dagens aktiviteter falder væk, kan du lettere lægge mærke til spændinger, hjerteslag og tanker. Bekymringer, der blev skubbet til side, får mere plads. Det betyder ikke nødvendigvis, at kroppen bliver mere belastet om natten; opmærksomheden kan også have ændret sig.
Samtidig kan ønsket om at falde hurtigt i søvn blive endnu en opgave. Du tjekker tiden, mærker efter og regner på morgendagens overskud. Det kan gøre sengetiden anspændt.
Uroen kan gøre det svært at falde i søvn eller finde hvile efter en opvågning. Søvnmangel kan samtidig mindske overskuddet næste dag. Hvis det gentager sig, er det relevant at få hjælp til både søvnen og det, der holder dig vågen. Læs mere om søvnproblemer.
Når kroppens beredskab stiger, kan hjertet slå hurtigere eller kraftigere. Adrenalin medvirker til denne reaktion. Hjerteslagene kan virke skræmmende, og bekymringen kan forstærke uroen. Det gør oplevelsen reel, også når en undersøgelse ikke viser hjertesygdom.
Ny, pludselig, vedvarende eller meget kraftig hjertebanken bør vurderes af en læge. Det gælder også, hvis du allerede kender til stress. Hjertebanken kan have flere forklaringer, og psykoterapi erstatter ikke undersøgelse af hjertet. Læs også vores side om hjertebanken.
Følelser og hukommelse involverer flere samarbejdende netværk, herunder områder, der traditionelt betegnes som det limbiske system. Tidligere oplevelser kan præge, hvordan du reagerer i nye situationer. En bestemt tone eller konflikt kan eksempelvis vække utryghed, inden du når at overveje hvorfor.
Det betyder ikke, at uro beviser et skjult traume, eller at en oplevelse ligger lagret i en bestemt muskel. I vores neuroaffektive forståelse undersøger vi forbindelsen mellem det, du mærker, dine følelser og dine relationelle erfaringer.
Ved længerevarende belastning kan det føles, som om kroppen ikke længere finder ned i gear. Måske bliver du urolig, så snart du holder pause, og begynder på en ny opgave for at slippe for fornemmelsen.
Her kan terapien give plads til gradvist at opdage forskelle: Hvornår stiger spændingen? Hvad gør en pause tålelig? Hjælper bevægelse, kontakt eller en ændring i samtalens tempo? Vi bruger dine svar til at tilpasse arbejdet. Målet er mere bevægelighed i dine reaktioner og mere frihed i hverdagen.
Stress, angst, konflikter og følelsesmæssige belastninger kan indgå i et mønster med uro. Søvnmangel kan være både følge og medvirkende belastning. Ofte spiller flere forhold sammen. En krævende arbejdsdag kan eksempelvis være sværere at komme igennem, når du samtidig er bekymret for et familiemedlem.
Højt stofskifte kan blandt andet give rastløshed, hjertebanken, rysten og øget svedtendens. Hjertesygdom og blodmangel er andre mulige forklaringer på hjertebanken. Medicin og stimulerende stoffer kan også spille ind. Fortæl lægen om ændringer i symptomer, medicin og forbrug; ændr aldrig i ordineret medicin på egen hånd.
Har du vedvarende eller uforklaret fysisk ubehag, er lægelig afklaring et relevant første skridt. Det er samtidig muligt at arbejde psykoterapeutisk med den belastning, symptomerne skaber.
Et godt middel mod uro i kroppen afhænger af årsagen. Du kan afprøve en enkel øvelse som støtte, uden at gøre fuldstændig ro til en præstation.
Brug øvelsen som en rolig støtte, ikke som noget der skal gøres perfekt. Du kan stoppe undervejs, hvis det ikke føles hjælpsomt.
Prøv en nogenlunde fast rutine for hvornår du vågner/bliver vækket og en roligere afslutning på dagen. Læg krævende arbejde tidligere, og undersøg, om mindre koffein, især fra eftermiddagen, gør en forskel. Bevægelse i dagtimerne kan indgå i en rytme med plads til hvile.
Vælg én ændring ad gangen. Notér eventuelt kort, hvornår uroen fylder, og hvad der skete lige inden. Formålet er at opdage sammenhænge, ikke at overvåge kroppen hele dagen.
Se også på kravene omkring dig: Hvilken opgave kan vente, hvilken aftale skal ændres, og hvem kan hjælpe? En øvelse kan give en pause, men løser ikke i sig selv en vedvarende belastning.
Søg hjælp, når uroen påvirker søvn, arbejde eller relationer, bliver stærkere eller gentager sig trods dine forsøg. Du behøver ikke vente, til hverdagen bryder sammen. Ved nye eller uforklarede fysiske symptomer er lægen relevant; ved følelsesmæssig belastning kan en psykoterapeut MPF hjælpe dig videre.
Har du brug for mere end selvhjælp? Book en uforpligtende samtale med en af vores terapeuter.
Vi begynder med at forstå dit liv og vise respekt for dine valg. Uroen skal ses i sammenhæng med det, du står i, og den måde, du har lært at håndtere svære situationer på. Du bliver mødt som et menneske med en historie, ikke blot som et symptom, der skal dæmpes.
Vi kombinerer samtale med opmærksomhed på kroppens reaktioner og følelsesmæssige behov. Det kan være at arbejde med bevægelse, pauser og åndedræt, mens vi undersøger en situation, der gør dig anspændt. Vi kan også arbejde med bekymringstanker, selvkritik, grænser og relationer.
Vores klientrådgiver og/eller supervisor hjælper dig med og den indledende vurdering, så du matches med de relevante kompetencer, også hvis der er behov for en specialist. Vi afklarer, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan dit forløb skal skrues sammen.
Sammen med terapeuten sætter du måske konkrete mål. Fx at kunne holde pauser, være mere til stede i en relation eller lægge arbejdet fra dig uden straks at skulle videre. Vi følger løbende op på, hvad der ændrer sig, og justerer forløbet efter din oplevelse.
Mellem samtalerne kan du afprøve aftalte ændringer i hverdagen. Du skal på ingen måde leverer nogen som helst resultater for at være en god klient. Det, der ikke fungerer, er også vigtig viden. Forløbets indhold og omfang afhænger af dine behov og af de forhold, der vedligeholder uroen.
Uro i kroppen fortjener opmærksomhed, men er ikke en personlig fejl. Vejen videre kan være mindre belastning, lægelig afklaring eller hjælp til at forstå og ændre et følelsesmæssigt mønster.
Hos Psykoterapi Danmark arbejder vi med både din oplevelse og dine muligheder for forandring. Du behøver ikke have forklaringen klar, før du kontakter os.
Det er en oplevelse af rastløshed, sitren eller spænding, som gør det svært at finde hvile. Uro er et symptom med flere mulige forklaringer, ikke en diagnose i sig selv.
Færre aktiviteter kan gøre tanker og kropslige fornemmelser tydeligere. Bekymring for at ligge vågen kan øge anspændtheden. Vedvarende natlig uro bør vurderes i sammenhæng med søvn, belastninger og mulige fysiske årsager.
Uro og hjertebanken kan opstå samtidig under stress eller angst. Men hjertebanken skal ikke automatisk forklares psykisk. Følg læge- og akutvejledningen ovenfor ved nye eller bekymrende symptomer.
Små pauser, behagelig bevægelse og mindre belastning kan være et udgangspunkt. Vedvarende uro kræver, at årsagen undersøges. En psykoterapeut kan hjælpe med følelsesmæssige mønstre og med at finde redskaber, der passer til dig.
Nervesystemet regulerer kroppens beredskab og indgår i samspillet mellem sansning, følelser og tanker. Uro kan ledsage øget aktivering, men fornemmelsen fortæller ikke alene, hvad der udløser den.
Når uroen plager dig, begrænser hverdagen eller ikke aftager med den støtte, du selv kan skabe. Du kan søge en psykoterapeut MPF ved psykisk belastning og egen læge ved nye, vedvarende eller uforklarede fysiske symptomer.
Videre til indhold
