SCAS er en angsttest udviklet til børn og unge. Testen kan give et overblik over, hvilke former for angst og bekymring der fylder, og hvor meget symptomerne fylder sammenlignet med andre børn og unge på samme alder.
Testen findes både i en version, som barnet eller den unge selv besvarer, og en version til forældre.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 14. september 2026
Læsetid: 4 min
Titel: Psykoterapeut MPF
OM TESTEN
SCAS står for Spence Children’s Anxiety Scale og er et spørgeskema udviklet til at undersøge symptomer på angst hos børn og unge. Testen findes både som en version, barnet eller den unge selv besvarer, og som en forældreversion.
Testen undersøger flere forskellige områder af angst, blandt andet bekymring, social angst, separationsangst, panik, fobier samt tvangstanker og tvangshandlinger. Hvert svar gives fra 0–3 point, og der kan beregnes både en samlet score og scorer for de enkelte områder.
Resultatet er vejledende. Testen kan ikke stille en diagnose, men kan give et overblik over, hvor meget angstsymptomer fylder, og hvilke områder der særligt gør sig gældende.
Alle tests er annonyme og vi gemmer ikke dine svar
FØR DU STARTER
Afsæt cirka 10 minutter, og svar så ærligt som muligt ud fra, hvor ofte de forskellige udsagn passer. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Vælg først, om testen udfyldes af barnet eller den unge selv eller af en forælder. Når alle spørgsmål er besvaret, vises resultatet med en vejledende forklaring.
Din score sammenlignes med danske referenceværdier for SCAS. Grænseværdien afhænger blandt andet af alder, køn og hvem der har udfyldt testen. Resultatet er vejledende og kan ikke i sig selv afgøre, om barnet eller den unge har en angstlidelse.
Scoren ligger under den kliniske grænseværdi for den relevante referencegruppe. Det betyder, at besvarelsen samlet set minder mere om besvarelser fra børn og unge uden en angstdiagnose.
Det udelukker ikke, at enkelte former for angst eller bekymring kan fylde og påvirke hverdagen.
Scoren ligger over den kliniske grænseværdi for den relevante referencegruppe. Det betyder, at besvarelsen samlet set minder mere om besvarelser fra børn og unge med en angstlidelse.
Det er ikke det samme som en diagnose, men kan være en anledning til at se nærmere på symptomerne og på, hvordan de påvirker hverdagen.
Der findes ikke en dansk klinisk grænseværdi, der passer direkte til de oplysninger, der er angivet.
Du kan stadig bruge resultatet til at få et overblik over, hvilke former for angst og bekymring der fylder mest, men den samlede score bør ikke sammenlignes direkte med en klinisk grænseværdi.
SCAS kan hjælpe med at gøre bekymringer og angstsymptomer mere konkrete. Resultatet viser både den samlede mængde af angstsymptomer og hvilke områder, der fylder mest, for eksempel social angst, separationsangst eller generelle bekymringer.
Det kan gøre det lettere at forstå, hvad barnet eller den unge kæmper med, og give et bedre udgangspunkt for en samtale med en forælder, lærer eller fagperson.
Testen giver et øjebliksbillede og bør altid ses sammen med, hvordan barnet eller den unge fungerer i hverdagen. Resultatet kan også bruges til at følge udviklingen, hvis testen tages igen på et senere tidspunkt.
Brug resultatet som anledning til at se nærmere på, hvordan angsten påvirker barnets eller den unges hverdag. Læg mærke til, hvilke situationer der udløser uroen, hvad barnet undgår, og hvilke områder der fylder mest.
Hvis angsten bliver ved, vokser eller begynder at begrænse skole, fritid, relationer eller familieliv, kan det være en god idé at tale med en fagperson. En samlet vurdering ser ikke kun på testresultatet, men også på barnets hverdag, udvikling og trivsel.
Uforpligtende og indledende samtale
En online test er en god start, men den kan aldrig erstatte en personlig samtale. Hvis dit resultat bekymrer dig, eller hvis du blot har brug for at tale med en fagperson om din situation, står vi klar til at hjælpe dig videre.
Videre til indhold
