Overgangsalder og mistrivsel

Når angst opstår uden en tydelig forklaring

Mange kvinder oplever i overgangsalderen, at angst, uro eller indre alarmtilstand opstår, uden at de kan genkende sig selv i det.
De har måske aldrig tidligere haft angst, eller også opleves den markant anderledes end før.

Ofte bliver symptomerne forklaret isoleret som stress, psykisk sårbarhed eller livsomstændigheder. Det efterlader mange med en oplevelse af at skulle tage sig sammen, forstå sig ud af det eller “håndtere” noget, der i virkeligheden ikke starter i tankerne, men i nervesystemet.

Hvad er det, der sker i overgangsalderen

Overgangsalderen er ikke kun en hormonel forandring. Det er en omfattende neurobiologisk omstilling, hvor især svingninger i østrogen påvirker hjernen og det autonome nervesystem.

Østrogen har en regulerende og beskyttende effekt på nervesystemet. Når niveauet falder eller svinger, bliver nervesystemet mere følsomt. Det betyder, at kroppens alarmsystem lettere aktiveres, også selvom der ikke er en reel ydre trussel.

For mange kvinder viser det sig som angst, indre uro, hjertebanken, søvnproblemer, koncentrationsbesvær eller en konstant følelse af at være på vagt.

Hvorfor angst i overgangsalderen ofte misforstås

Angst i overgangsalderen bliver ofte vurderet ud fra et psykologisk eller livshistorisk perspektiv alene. Det kan være relevant, men det er sjældent tilstrækkeligt.

Når hormonelle forandringer øger nervesystemets reaktivitet, vil kroppen reagere hurtigere og kraftigere på belastninger, som tidligere var håndterbare. Det kan give en oplevelse af, at man “mister fodfæstet”, selvom der ikke er sket noget nyt i livet.

Det er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at nervesystemet arbejder på højtryk.

Nervesystemet i alarm – ikke sindet i ubalance

I overgangsalderen bliver balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem ofte forstyrret. Alarmberedskabet aktiveres lettere, og kroppens evne til at falde tilbage i ro reduceres.

Det betyder, at angst i denne fase ofte er kropsligt drevet. Tankerne følger med, men de er sjældent årsagen. Mange beskriver, at de godt kan se rationelt, at der ikke er noget at være bange for, men kroppen reagerer alligevel.

Når man forsøger at arbejde med angsten udelukkende gennem indsigt og refleksion, risikerer man derfor at overse det centrale: Regulering, erkendelse, samtale, anerkendelse.

Hvad hjælper, når angst og overgangsalder hænger sammen

Når angst er tæt forbundet med overgangsalderens forandringer, er det afgørende at arbejde med nervesystemet og kroppen som helhed.

Det indebærer blandt andet fokus på:

• kropslig regulering frem for kontrol
• gradvis genopbygning af ro og stabilitet
• forståelse for belastningsniveau og restitution
• sammenhæng mellem krop, følelser og tanker
  

Terapeutisk handler det ikke om at fjerne symptomer, men om at øge nervesystemets kapacitet, så kroppen igen kan opleve sikkerhed.

Hvordan et terapeutisk forløb typisk tilpasses

I arbejdet med mistrivsel i overgangsalderen er det vigtigt med en forudsigelig, tryg og individuelt tilpasset struktur. Forløbet tilpasses både den aktuelle belastning og den fase, du som kvinde befinder dig i.

Der arbejdes ofte med:

• psykoedukation, altså undervisning, om nervesystem og overgangsalder
• konkrete regulerende metoder, værktøjer og redskaber
• løbende justering og evaluering
• fokus på det, der virker for dig, mellem sessionerne

For mange er det første skridt ikke at ændre noget, men at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør.

Når forståelse giver plads til selvomsorg

Mistrivsel i overgangsalderen er ikke et tegn på, at noget er gået galt. Det er et signal om, at kroppen er i en omfattende omstilling, og at nervesystemet har brug for støtte.

Når mistrivsel, fx angst, bliver mødt med forståelse for både biologi og belastning, ændrer perspektivet sig. Fra selvkritik til selvomsorg. Fra kamp til regulering.

For mange kvinder starter lettelsen netop her. Ikke fordi mistrivsel, ubehag og angst forsvinder med det samme, men fordi den endelig giver mening.