Metakognitiv terapi

En relativt ny og stærkt profileret metode

Metakognitiv terapi er en relativt ny psykoterapeutisk metode, som især i de seneste år har fået stor opmærksomhed. Metoden er blevet meget aktivt markedsført og fremhæves ofte som hurtig, effektiv og enkel – særligt i behandlingen af angst, depression og bekymringstilstande.

Denne synlighed har gjort metakognitiv terapi populær og tilgængelig for mange. Samtidig har den markante selvanprisning også ført til debat, især når metoden til tider omtales som bedre end – eller mere rigtig end – andre psykoterapeutiske tilgange.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi tager udgangspunkt i, at psykisk lidelse primært vedligeholdes af den måde, vi forholder os til vores tanker på, snarere end af tankernes indhold.

Fokus er ikke på, hvad du tænker, men på:

• hvor meget opmærksomhed du giver dine tanker
• hvordan du reagerer på dem
• hvor længe du bliver i bekymring, grubleri og trusselsmonitorering

   

Metoden arbejder med at reducere det, der kaldes det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS): vedvarende bekymring, grubleri og mental overvågning.

Hvordan arbejdes der i metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er ofte struktureret og relativt manualiseret. I praksis arbejdes der blandt andet med:

• at begrænse bekymringstid
• at ændre forholdet til tanker
• at reducere mental kontrol og overvågning
• at træne fleksibel opmærksomhed
• at lade tanker være uden at engagere sig i dem

   

Metoden er ofte tidsafgrænset og fokuserer på konkrete ændringer i daglig praksis.

Den berettigede del af metodens selvanprisning

Metakognitiv terapi har flere reelle styrker, som berettiger dens popularitet:

• den er enkel at forklare
• den er let at strukturere
• den er relativt hurtig at anvende
• den kan opleves som befriende for mennesker, der er fanget i bekymring og grubleri

   

Der findes også forskning, der dokumenterer god effekt for visse problemstillinger, især angstlidelser og depression. For nogle klienter giver metoden en oplevelse af hurtigt at få greb om deres mentale overbelastning.

Når markedsføring bliver et problem

Kritikken af metakognitiv terapi retter sig sjældent mod selve metoden, men mod den måde, den nogle gange fremstilles på. Når metoden omtales som mere rigtig eller mere effektiv end andre psykoterapeutiske tilgange, risikerer man at:

• forsimple komplekse psykiske problemstillinger
• overse relationelle, kropslige og udviklingsmæssige faktorer
• reducere psykoterapi til teknik frem for proces

   

Psykisk lidelse opstår ikke altid primært gennem tanker, og ikke alle mennesker har gavn af en tilgang, der i høj grad nedtoner følelser, relationer og livshistorie.

Metakognitiv terapi er ikke for alle

For nogle mennesker passer metakognitiv terapi særdeles godt. For andre kan metoden opleves som:

• for teknisk
• for snæver
• utilstrækkelig i forhold til dybere følelsesmæssige temaer
• mindre egnet ved komplekse traumer eller udviklingsproblematikker

   

Det betyder ikke, at metoden er forkert – men at den er én tilgang blandt flere.

Bevar den kritiske læsning

Det er sundt at bevare en kritisk og nuanceret læsning, også når en metode er populær og veldokumenteret. Forskning i psykoterapi peger entydigt på, at:

• ingen metode virker for alle
• fælles faktorer som relation, tryghed og samarbejde er afgørende
• metodevalg bør tilpasses mennesket – ikke omvendt

   

Metakognitiv terapi bidrager med vigtige perspektiver på menneskers forhold til tanker. Den bør ses som et værdifuldt supplement i det psykoterapeutiske landskab – ikke som en erstatning for alle andre forståelser.

Metoden i en bredere psykoterapeutisk kontekst

Når metakognitiv terapi anvendes fleksibelt og integreres med andre perspektiver, kan den være en stærk del af et terapeutisk arbejde. Når den anvendes rigidt eller ideologisk, mister den ofte sin nuancerede styrke.

Metakognitiv terapi har sin berettigelse. Ligesom alle andre terapiretninger er den udviklet i en bestemt kontekst for at løse bestemte problemer. Det gør den hverken bedre eller dårligere end andre – men forskellig.