Traumer og chok

Når oplevelser overstiger kapaciteten

Traumer og chok opstår, når et menneske udsættes for hændelser, der overvælder nervesystemets evne til at regulere og skabe mening. Det afgørende er ikke kun, hvad der sker, men hvordan det opleves, og om der er mulighed for støtte, beskyttelse og efterfølgende bearbejdning.

I klinisk psykoterapi skelnes der tydeligt mellem:

• traume og chok
• PTSD
• C-PTSD (kompleks PTSD)

De hænger sammen – men er ikke det samme.

Oplevelser med vedvarende utryghed, som ved stalking og chikane, kan sætte dybe spor og udvikle sig til alvorlige traumer og chok, der kræver specialiseret støtte.

Vigtigt: Traumer er ikke somatiske sygdomme

Traumer og traumediagnoser er ikke sygdomme i klassisk somatisk forstand. De er faglige beskrivelser af, hvordan mennesker oplever verden efter overvældende begivenheder, og hvordan disse oplevelser kan føre til vedvarende mistrivsel i mental sundhed.

Diagnoserne bruges for at forstå belastningens karakter, varighed og konsekvenser – ikke for at definere et menneskes identitet.

Chok – den akutte reaktion

Chok er den umiddelbare og akutte reaktion på en voldsom eller pludselig hændelse, fx:

• ulykker
• overfald
• pludselig død
• naturkatastrofer

Chok kan vise sig som:

• følelsesløshed
• forvirring
• dissociation
• kropslig rysten
• ændret tidsoplevelse
• selvskade

Chok er i sig selv en sund og naturlig reaktion. For mange aftager chokreaktionerne gradvist, når der er tryghed, støtte og tid. Chok bliver først problematisk, hvis reaktionerne sætter sig fast.

Traume – når oplevelsen ikke integreres

Et traume opstår, når en hændelse eller en periode med belastning ikke bliver tilstrækkeligt bearbejdet eller integreret i nervesystemet. Det betyder, at oplevelsen fortsat aktiverer alarm og overlevelsesreaktioner, som om faren stadig er til stede.

Traumer kan opstå efter:

• enkeltstående hændelser
• gentagne belastninger
• relationelle krænkelser
• langvarig utryghed

Traumer handler ikke kun om hændelsen, men om manglende mulighed for regulering og beskyttelse under og efter det, der skete.

PTSD – posttraumatisk stressreaktion

PTSD (Posttraumatisk Stressforstyrrelse) beskriver en tilstand, hvor et traume har ført til vedvarende og invaliderende symptomer, typisk efter en afgrænset, ekstrem hændelse.

PTSD kan vise sig som:

• flashbacks og påtrængende minder
• undgåelse af alt, der minder om traumet
• konstant alarmberedskab
• søvnproblemer og koncentrationsbesvær

PTSD handler om, at nervesystemet sidder fast i fortiden, selvom faren er ovre.

C-PTSD – kompleks PTSD

C-PTSD (Complex PTSD) er den engelske forkortelse for kompleks PTSD. Det er den samme tilstand, blot omtalt med engelsk forkortelse.

C-PTSD opstår typisk efter langvarige, gentagne eller relationelle traumer, fx:

• barndomstraumer
• omsorgssvigt
• vold i nære relationer
• gentagne overgreb

Ud over klassiske PTSD-symptomer omfatter C-PTSD ofte:

• vedvarende skam og skyld
• negativ selvopfattelse
• følelsesmæssig ustabilitet eller følelsesløshed
• alvorlige relationsvanskeligheder

C-PTSD beskriver derfor ikke bare reaktioner på noget, der skete, men på noget, der stod på.

De afgørende forskelle – samlet overblik

• Chok: Akut og ofte forbigående reaktion på en voldsom hændelse
• Traume: En oplevelse, der ikke er blevet integreret og derfor fortsat aktiverer nervesystemet
• PTSD: En diagnostisk tilstand efter en afgrænset traumatisk hændelse
• C-PTSD: En diagnostisk tilstand efter langvarige, gentagne eller relationelle traumer

Alle fire beskriver forskellige niveauer og forløb af samme grundlæggende problem: overvældelse uden tilstrækkelig regulering.

Traumer og nervesystemet

Fra et klinisk perspektiv er traumer tæt knyttet til det autonome nervesystem. Når overlevelsessystemer aktiveres gentagne gange uden mulighed for afslutning, kan kroppen forblive i:

• alarm (kamp/flugt)
• frys/tilbagetrækning
• følelsesløshed

Dette er ikke viljestyret. Det er kroppens forsøg på at beskytte sig.

Psykoterapiens rolle i arbejdet med traumer

I psykoterapi arbejdes der med traumer i et tempo, der tager hensyn til kapacitet og sikkerhed. Arbejdet kan blandt andet indebære:

• stabilisering og regulering
• opbygning af tryghed
• gradvis bearbejdning af traumatiske minder
• arbejde med skam, selvopfattelse og relationer

Traumearbejde handler ikke om at genopleve, men om at give nervesystemet mulighed for at afslutte det uafsluttede.

Traumer er ikke svaghed

Traumer er ikke tegn på, at man er svag eller mangler modstandskraft. Tværtimod rammer traumer ofte mennesker, der har holdt ud længe under svære vilkår.

Når traumer bliver forstået og mødt med den rette støtte, er der mulighed for både heling og forandring.