Selvskade

Når smerte vendes indad

Selvskade er handlinger, hvor et menneske bevidst skader sig selv fysisk eller psykisk for at håndtere indre smerte, uro eller følelsesmæssig overvældelse. For mange er selvskade ikke et ønske om at dø, men et forsøg på at overleve – en måde at regulere noget, der ellers føles uudholdeligt.

I klinisk psykoterapi forstås selvskade som et signal: noget indeni har været for meget, for længe, uden tilstrækkelig støtte.

Vigtigt: Selvskade er ikke en somatisk sygdom

Selvskade er ikke en sygdom i klassisk somatisk forstand. Ligesom andre psykiske tilstande er begrebet en faglig beskrivelse af, hvordan mennesker i denne tilstand oplever verden, sig selv og deres indre smerte. Det beskriver adfærd – ikke et menneskes værdi, karakter eller vilje.

Mange former for selvskade – ofte skjult og maskeret

Selvskade forbindes ofte med synlige handlinger som at skære i sig selv. I praksis findes der mange varianter, og mange er skjulte eller maskeres bevidst:

• at skære, brænde eller slå sig selv
• at kradse, rive sår op eller forhindre heling
• at sulte sig, overspise eller fremprovokere opkast
• at misbruge alkohol eller stoffer som regulering
• at udsætte sig selv for fare, smerte eller risikoadfærd
• at tale ekstremt nedladende til sig selv (psykisk selvskade)
• at ignorere alvorlige kropslige signaler eller behov

Lige så ofte som handlingerne skjules, skjules også årsagerne: skam, skyld, frygt for at blive misforstået eller for at miste kontrol.

Bagvedliggende årsager – ofte komplekse

Der findes sjældent én årsag til selvskade. Ofte er der tale om et samspil mellem flere belastninger, fx:

• stærk selvkritik og skam
• traumer, overgreb eller omsorgssvigt
• angst, depression eller følelsesløshed
• vanskeligheder med følelsesregulering
• oplevelse af ikke at blive set, hørt eller forstået

Selvskade kan give en kortvarig lettelse – men fastholder på sigt smerten.

Det forekommer i alle aldre, hos alle køn og i alle samfundslag

Selvskade er ikke begrænset til unge og forekommer hos:

• børn, unge, voksne og ældre
• alle køn
• mennesker fra alle sociale, kulturelle og økonomiske baggrunde

At det ofte forbindes med bestemte grupper skyldes primært synlighed, ikke udbredelse.

Selvmordstanker og selvskade – ikke det samme, men ofte forbundet

Selvskade er ikke det samme som selvmordstanker. Mange, der selvskader, ønsker ikke at dø. Samtidig kan selvskade øge risikoen for selvmordstanker over tid, især hvis belastningen fortsætter uden hjælp. Derfor er tidlig støtte afgørende.

Hvorfor tidlig, diskret kontakt er vigtig

At tage kontakt tidligt kan forhindre, at selvskade udvikler sig til noget langt mere alvorligt. Online, diskret og fuldt fortrolig kontakt kan være en særligt god løsning i starten, fordi:

• du kan række ud uden at skulle forklare alt
• anonymitet kan mindske skam og frygt
• tempoet kan tilpasses din kapacitet
• hjælpen kan starte, før mønstrene sætter sig fast

At tale med et menneske – også digitalt – kan være første skridt mod regulering og håb.

Psykoterapiens rolle ved selvskade

I psykoterapi arbejdes der med selvskade i et tempo, der tager hensyn til sikkerhed og kapacitet. Fokus kan blandt andet være:

• stabilisering og regulering af nervesystemet
• forståelse af selvskadens funktion
• udvikling af alternative reguleringsstrategier
• arbejde med skam, selvkritik og relationer
• gradvis opbygning af tryghed og handlemuligheder

Målet er ikke blot at stoppe handlingen, men at mindske behovet for den.

Du er ikke forkert – du har haft for meget at bære

Selvskade er ikke et svaghedstegn. Det er et tegn på, at noget indeni har manglet støtte. Hjælp findes – og den kan begynde med et enkelt, stille skridt.

Hvis du er i akut risiko, eller hvis det føles uoverskueligt lige nu, så ræk ud til Livslinien med det samme.