Spiseforstyrrelser

Når forholdet til mad, krop og kontrol bliver belastende

Spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, hvor mad, vægt, krop og kontrol kommer til at fylde så meget, at det skaber alvorlig mistrivsel – både fysisk, psykisk og relationelt. Spiseforstyrrelser handler sjældent kun om mad. De handler ofte om regulering af følelser, selvværd, identitet, kontrol og håndtering af indre smerte.

Vigtigt: Spiseforstyrrelser er ikke somatiske sygdomme

Spiseforstyrrelser er ikke sygdomme i klassisk somatisk forstand. Som alle psykiske diagnoser er de faglige beskrivelser af, hvordan mennesker i lidelsen oplever verden, sig selv og deres krop, og hvordan disse oplevelser fører til mistrivsel i den mentale sundhed.

Diagnoserne beskriver mønstre i adfærd, tanker, følelser og kropsoplevelse – ikke hele mennesket. De bruges for at kunne forstå problematikken bedre og vælge den rette form for hjælp, ofte i et samarbejde mellem flere faggrupper.

De mest kendte former for spiseforstyrrelser

Der findes flere former for spiseforstyrrelser. På denne side findes der særskilte artikler om hver af dem, hvor de gennemgås mere detaljeret.

• Anoreksi (anorexia nervosa)
  Præget af stærk frygt for vægtøgning, restriktiv spisning og ofte et forvrænget kropsbillede.
• Bulimi (bulimia nervosa)
  Kendetegnet ved gentagne overspisninger efterfulgt af kompenserende adfærd som opkast, faste eller overdreven motion.
• Tvangsoverspisning (BED – binge eating disorder)
  Gentagne overspisninger uden regelmæssig kompenserende adfærd, ofte ledsaget af skam og tab af kontrol.
• Andre specificerede spiseforstyrrelser (OSFED)
  Spiseforstyrrelser, der ikke passer præcist ind i ovenstående kategorier, men som kan være lige så alvorlige.

ICD-11 anerkender spiseforstyrrelser som alvorlige psykiske lidelser, hvor både psykisk og fysisk helbred kan være truet.

Spiseforstyrrelser og kroppen

Selvom spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, har de ofte alvorlige fysiske konsekvenser. Underernæring, overspisning og kompenserende adfærd kan påvirke hjerte, hormoner, fordøjelse, knogler, tænder og nervesystem.

Derfor er det afgørende, at behandling af spiseforstyrrelser ikke kun foregår psykoterapeutisk, men også involverer lægefaglig vurdering og opfølgning.

En vigtig og afgørende pointe: Kontakt til læge

Ved mistanke om spiseforstyrrelse er det helt centralt, at:

• klienten selv og/eller
• de nærmeste pårørende
• også kontakter egen læge.

Lægen spiller en afgørende rolle i:

• vurdering af fysisk helbred
• udelukkelse eller håndtering af somatiske komplikationer
• koordinering med psykiatri og andre sundhedstilbud
• sikring af, at behandlingen foregår forsvarligt

Psykoterapi kan ikke og skal ikke stå alene, hvis der er risiko for alvorlig fysisk påvirkning.

Spiseforstyrrelser som reguleringsstrategi

I en klinisk psykoterapeutisk forståelse ses spiseforstyrrelser ofte som strategier til at håndtere indre tilstande, fx:

• uro, angst og kaos
• lavt selvværd og selvkritik
• skam og følelsesmæssig smerte
• behov for kontrol i en uforudsigelig verden

Problemet er, at strategien gradvist overtager styringen og forværrer både psykisk og fysisk mistrivsel.

Spiseforstyrrelser og relationer

Spiseforstyrrelser påvirker næsten altid relationer. Pårørende kan opleve:

• magtesløshed
• bekymring og frygt
• konflikter omkring mad og kontrol
• usikkerhed om, hvordan man hjælper bedst

Derfor er det ofte relevant at inddrage familie eller nære relationer i behandlingen – særligt ved børn og unge, men også ved voksne.

Psykoterapiens rolle i behandling af spiseforstyrrelser

I psykoterapi arbejdes der blandt andet med:

• forståelse af spiseforstyrrelsens funktion
• regulering af følelser og nervesystem
• arbejde med selvkritik, skam og kropsbillede
• udvikling af alternative måder at håndtere svære følelser på
• gradvis genopbygning af fleksibilitet og autonomi

Behandlingen kræver ofte tålmodighed, kontinuitet og tværfagligt samarbejde.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis:

• tanker om mad, vægt og krop fylder det meste af dagen
• spisning er præget af kontrol, tvang eller kaos
• kroppen viser tegn på fysisk belastning
• relationer og hverdag påvirkes
• skam og hemmeligholdelse fylder

Jo tidligere der sættes ind, desto bedre er mulighederne for bedring.

Spiseforstyrrelser er behandlingsbare

Spiseforstyrrelser er alvorlige, men behandlingsbare psykiske lidelser. Med den rette kombination af lægefaglig vurdering, psykoterapi og støtte fra omgivelserne kan der skabes reel forandring.

At søge hjælp er ikke et nederlag – det er et vigtigt skridt mod at få livet tilbage.