Lavt selvværd

Hvad er selvværd?

Selvværd handler om værdighed i mig selv. Det er den grundlæggende oplevelse af, at du har værdi, som du er – uafhængigt af præstationer, andres vurderinger eller ydre succes. Selvværd rummer evnen til at elske dig selv, vise selvomsorg og egenomsorg, også når livet er svært, og når du ikke lever op til egne eller andres forventninger.

Hvor selvtillid ofte knytter sig til hvad du kan, knytter selvværd sig til hvem du er.

Vigtigt: Lavt selvværd er ikke en somatisk sygdom

Lavt selvværd eller mindreværd er ikke en sygdom i klassisk somatisk forstand. Som ved andre psykiske tilstande er der tale om faglige beskrivelser af, hvordan mennesker oplever sig selv og verden, og hvordan disse oplevelser kan føre til mistrivsel i den mentale sundhed. Begreberne bruges for at forstå, normalisere og målrette hjælp – ikke for at definere et menneskes værdi.

Hvordan kan lavt selvværd vise sig?

Lavt selvværd kan komme til udtryk på mange måder og ofte i kombination:

• vedvarende selvkritik og indre hårdhed
• skam og oplevelsen af ikke at være “god nok”
• svært ved at sætte grænser og sige nej
• overtilpasning eller stærk behov for anerkendelse
• frygt for afvisning og konflikter
• vanskeligheder ved at tage imod omsorg eller ros

   

For nogle viser mindreværd sig som tilbagetrækning, mens det for andre kammer over i perfektionisme eller konstant selvkontrol. Hvis du oplever, at disse mønstre tager overhånd, kan det ofte føre til symptomer på stress eller angst, fordi dit system konstant er på overarbejde.

Selvværd og selvtillid – hvad er forskellen?

Selvtillid handler om tillid til egne evner: om du tror, du kan klare en opgave, holde en præsentation, gennemføre en uddannelse eller løse et konkret problem. Selvtillid kan være høj på ét område og lav på et andet – og den kan svinge med erfaring og feedback.

Selvværd handler derimod om relationen til dig selv. Du kan have høj selvtillid og lavt selvværd på samme tid. Det ses fx hos mennesker, der præsterer højt, men som indvendigt føler sig utilstrækkelige, tomme eller bange for at blive afsløret.

Du kan også prøve en RSES test der måler selvværd

En neuroaffektiv forklaring – i øjenhøjde

Set gennem en neuroaffektiv forståelse hænger selvværd tæt sammen med tidlige relationelle erfaringer og nervesystemets regulering.

• Selvværd udvikles primært i det følelsesmæssige og relationelle system. Det formes, når et barn oplever at blive mødt, set og reguleret af betydningsfulde voksne.
• Selvtillid knytter sig mere til det kognitive system, hvor færdigheder, læring og problemløsning udvikles.

Hvis de tidlige relationer har været præget af uforudsigelighed, kritik, fravær eller manglende følelsesmæssig spejling, kan nervesystemet lære, at det er nødvendigt at være på vagt, tilpasse sig eller præstere for at høre til. Over tid kan dette give lavt selvværd – også selvom evnerne (selvtilliden) er intakte.

Mindreværd som en indlært strategi

I klinisk psykoterapi forstås lavt selvværd ofte som en strategi, der engang gav mening. At gøre sig lille, være nem, tage skylden eller sætte andres behov først kan have været nødvendigt for at bevare relationer eller undgå konflikt.

Problemet opstår, når strategien fortsætter ind i voksenlivet og begynder at koste:

• energi
• grænser
• autenticitet
• livsglæde
• seksuelle problemer

Selvværd, relationer og mental sundhed

Lavt selvværd påvirker relationer markant. Mange med mindreværd:

• vælger relationer, hvor de ikke bliver mødt ligeværdigt
• har svært ved at mærke egne behov
• bliver længe i usunde relationer
• føler ansvar for andres følelser

Omvendt kan trygge, respektfulde relationer være en af de vigtigste veje til at genopbygge selvværd.

Psykoterapiens rolle i arbejdet med selvværd

I psykoterapi arbejdes der med selvværd på flere niveauer samtidigt. Det kan blandt andet indebære:

• arbejde med den indre kritiker og skam
• regulering af nervesystemet
• opbygning af selvomsorg og egenomsorg
• arbejde med grænser og behov
• nye relationelle erfaringer i terapien

Forandring af selvværd sker sjældent gennem “positive tanker” alene, men gennem oplevelvet erfaring af at være værdifuld i relation.

Selvværd er ikke egoisme

At have et sundt selvværd betyder ikke at være selvoptaget. Det betyder at kunne tage sig selv alvorligt uden at tage mere plads end andre. Selvværd gør det lettere at være i ligeværdige relationer, tage ansvar for sig selv og vise omsorg for andre.