Narrativ terapi

En tilgang med fokus på mening og fortællinger

Narrativ terapi er en psykoterapeutisk retning, der tager udgangspunkt i, at mennesker forstår sig selv og deres liv gennem fortællinger. De historier, vi fortæller om os selv, vores relationer og vores erfaringer, former vores identitet, vores handlemuligheder og vores oplevelse af verden.

I narrativ terapi arbejdes der med at undersøge, udfordre og udvide disse fortællinger, så mennesket ikke reduceres til problemer, symptomer eller diagnoser, men igen får adgang til flere nuancerede måder at forstå sig selv på.

Den historiske kontekst

Narrativ terapi opstår i 1980’erne og 1990’erne, primært gennem arbejdet af Michael White og David Epston. Tilgangen er stærkt inspireret af:

• socialkonstruktionisme
• postmoderne filosofi
• systemisk tænkning
• antropologi og sociologi
  
  

Narrativ terapi udvikles som et svar på terapiformer, der i for høj grad oplevedes som problemfokuserede, ekspertstyrede eller individualiserende.

Hvad er narrativ terapi?

Narrativ terapi bygger på antagelsen om, at:

• problemer ikke er iboende i personen
• problemer opstår i samspil mellem mennesker, kontekster og betydninger
• sprog former virkelighed
  
  

Et centralt princip er eksternalisering, hvor problemet adskilles fra personen. I stedet for “jeg er angst” arbejdes der fx med “angsten påvirker mit liv”. Dette skaber afstand til problemet og åbner for nye handlemuligheder.

Hvordan arbejdes der i narrativ terapi?

Narrativ terapi er dialogisk, undersøgende og respektfuld. Terapeuten indtager en nysgerrig position og ser klienten som ekspert i eget liv.

Arbejdet kan blandt andet indebære:

• udforskning af dominerende problemfortællinger
• identifikation af undtagelser og alternative historier
• arbejde med værdier, håb og intentioner
• inddragelse af betydningsfulde relationer og kontekster
• dokumentation af nye fortællinger gennem breve eller samtaler
  
  

Målet er ikke at omskrive historien for historiens skyld, men at skabe mere plads, frihed og handlekraft.

Hvornår siger vi “terapi” – og hvornår “psykoterapi”?

Ordene terapi og psykoterapi bruges ofte synonymt, og i mange sammenhænge betyder de det samme: en professionel samtalebaseret behandling af psykisk lidelse, mistrivsel eller livsproblemer.

I en narrativ kontekst kan ordvalget dog være meningsfuldt.

Psykoterapi bruges typisk, når:

• der arbejdes med psykisk lidelse eller symptomer
• forløbet er klinisk og behandlingsrettet
• der er tale om en professionel, sundhedsfaglig ramme
  
  

Terapi bruges ofte, når:

• fokus er på mening, identitet og livsfortællinger
• arbejdet er mere bredt eksistentielt eller relationelt
• sproget ønskes mindre patologiserende
  
  

Narrativt kan valget af ord have betydning, fordi sproget i sig selv former oplevelsen. For nogle klienter skaber ordet psykoterapi tryghed og tydelighed. For andre kan ordet terapi føles mere åbent og mindre stigmatiserende.

Ord skaber virkelighed – også i terapien

Narrativ terapi er særligt opmærksom på, at:

• diagnoser er beskrivelser, ikke identiteter
• sprog kan både begrænse og frigøre
• måden vi taler om problemer på, påvirker vores mulighed for forandring
  
  

Derfor arbejdes der bevidst med ordvalg, metaforer og fortællinger – ikke som teknik, men som en måde at skabe nye perspektiver på.

Hvilke problemstillinger anvendes narrativ terapi til?

Narrativ terapi anvendes bredt, blandt andet ved:

• angst og depression
• lavt selvværd og identitetsproblematikker
• traumer og belastende livserfaringer
• skolevægring og mistrivsel hos børn og unge
• familiekonflikter og relationelle vanskeligheder
  
  

Tilgangen er særligt velegnet, når mennesker oplever at være blevet fastlåst i én dominerende fortælling om sig selv.

Terapeutens rolle

I narrativ terapi er terapeuten ikke ekspert på klientens liv, men medskaber af refleksion og nye forståelser. Terapeuten stiller spørgsmål, der åbner for:

• alternative perspektiver
• værdibaserede valg
• genforhandling af identitet
  
  

Relationen er præget af respekt, ligeværd og samarbejde.

Narrativ terapi i en moderne psykoterapeutisk praksis

I dag anvendes narrativ terapi ofte integreret med andre psykoterapeutiske tilgange, fx systemisk, eksistentiel eller neuroaffektiv terapi. Det narrative perspektiv bidrager især med en sproglig og meningsorienteret opmærksomhed, som supplerer andre forståelser af menneskelig lidelse.

Narrativ terapi minder os om, at mennesker ikke er deres problemer – og at nye fortællinger kan åbne nye veje.