Alle børn kan blive bange og søge tryghed hos deres forældre. Når frygten bliver ved og begrænser søvn, skole eller samvær med andre, kan barnet have brug for hjælp. Hos Psykoterapi Danmark tilbyder vi psykoterapeutisk behandling af angst hos børn med fokus på barnets udvikling, tryghed og relationer og med jer som forældre aktivt inddraget.
Det kan være svært at vide, hvornår du skal støtte, udfordre eller give dit barn en pause. Vi hjælper jer med at forstå reaktionerne og finde en vej, som både tager barnets utryghed alvorligt og giver plads til nye erfaringer.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 14. september 2026
Læsetid: 8 min
Titel: Psykoterapeut MPF
Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Angst hos børn. Om symptomer, angstformer og hjælp. e-LINK: Åbn kilde
Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Angstlidelser hos børn og unge. Om vurdering, udvikling, samtidige vanskeligheder og behandling. e-LINK: Åbn kilde
Hart, S. og Bentzen, M. De neuroaffektive kompasser. Oversigtsmateriale, 2021. Faglig forståelsesramme for regulering, følelser og mentalisering. e-LINK: Forfatterens hjemmeside
Anette Prehn (2017): Bliv ven med hjernens amygdala. Dafolo.
Relevant til formidlingen af angstens alarmfunktion og til at give børn et forståeligt sprog for følelser og regulering. Bruges som psykoedukativ kilde, mens dokumentation for behandlingseffekt hentes i forskningen.
Læs forfatterens præsentation af bogen. Amygdala-bogen
Aarhus Universitet, CEBU: Information om angst hos børn.
Relevant til genkendelse af angst, barnets adfærd, gentagen søgen efter beroligelse og vurderingen af, hvornår familien bør søge hjælp.
Læs kilden. Informationer om angst hos børn
Angst er en naturlig beskyttelsesreaktion. Små børn kan blive utrygge ved adskillelse, mens større børn kan frygte at fejle eller blive afvist. Det er især reaktionens styrke, varighed og betydning for hverdagen, der afgør, om der er grund til bekymring.
Måske vil barnet pludselig ikke afleveres, sove alene eller med til fødselsdag. Andre børn gennemfører dagen, men bliver udmattede, grådlabile eller vrede bagefter. Et barn behøver derfor ikke se ængsteligt ud hele tiden, for at angsten fylder meget.
I vores afklaring undersøger vi, hvad barnet forsøger at undgå, og hvad der sker før, under og efter situationen. Vi spørger også til de steder og mennesker, hvor barnet trives. Det giver konkrete holdepunkter for den hjælp, vi planlægger sammen.
Bekymrende skolefravær kan hænge sammen med angst, men også med mobning, faglige vanskeligheder, sansebelastning eller andre problemer. Vi undersøger derfor både barnets reaktioner og de forhold, barnet møder. Træning skal ledsages af relevante ændringer, hvis skolemiljøet er utrygt eller kravene ikke passer til barnet.
Børn kan have svært ved at sætte ord på frygt. Den viser sig ofte gennem kroppen eller adfærden. Du kan blandt andet lægge mærke til:
Symptomer udvikler sig ofte gradvist, men kan også begynde pludseligt. Ingen af tegnene viser i sig selv, at barnet har en angstlidelse. Nye eller vedvarende kropslige gener bør vurderes af lægen, så de ikke automatisk bliver forklaret som angst.
Angst kan være knyttet til adskillelse, sociale situationer eller bestemte ting. Flere mønstre kan optræde samtidig. Betegnelserne hjælper med at beskrive vanskelighederne; behandlingen tilpasses det enkelte barn.
Utryghed ved adskillelse er almindelig hos små børn. Ved separationsangst er frygten større og mere vedvarende, end man forventer ud fra alderen. Barnet kan frygte, at noget sker med forældrene, og få svært ved aflevering eller overnatning væk hjemmefra.
Barnet frygter at blive vurderet negativt eller gøre noget pinligt. Det kan være svært at tale i klassen eller deltage med andre børn. Nogle er afslappede hjemme, men meget hæmmede ude. Social angst kan også optræde blandt mennesker, barnet allerede kender.
Bekymringerne breder sig over mange emner, eksempelvis skole, sygdom og fremtiden. Barnet kan søge gentagne forsikringer om, at alt går godt. Uro, spændinger og problemer med koncentration eller søvn kan følge med.
Frygten retter sig mod bestemte ting eller situationer, eksempelvis hunde, sprøjter eller mørke. Barnet kan undgå langt mere end selve det frygtede, fordi muligheden for at møde det også vækker angst.
Panikangst er sjælden før puberteten. Gentagne, uventede panikanfald kan give stærk kropslig uro og frygt for nye anfald. Symptomerne stiger typisk hurtigt, men varigheden varierer. Et enkelt panikanfald er ikke i sig selv panikangst.
En grundig vurdering inddrager barnets egen oplevelse, forældrenes observationer og oplysninger om udvikling og hverdag. Spørgeskemaer kan støtte vurderingen, men kan ikke stå alene. Hos mindre børn kan observation og leg give viden, som barnet endnu ikke kan forklare med ord.
Lægen kan undersøge mulige fysiske årsager og vurdere behovet for videre udredning. Ved mere komplekse vanskeligheder kan børne- og ungdomspsykiatrien være relevant. Skolen og PPR kan bidrage til at forstå og ændre belastninger i barnets hverdag.
Hos Psykoterapi Danmark begynder vi med en gratis afklarende samtale. Vores klientrådgiver og supervisor vurderer problemstillingen og matcher jer med en terapeut med relevante børnefaglige kompetencer. Barnets alder, udvikling og eventuelle behov for specialistbehandling indgår i vurderingen.
Vores behandling bygger på en neuroaffektiv forståelse af samspillet mellem krop, følelser, tanker og relationer. Vi arbejder både med barnets oplevelse og med de voksnes mulighed for at støtte. Målet er, at barnet gradvist får lettere ved at deltage i det liv, det gerne vil være en del af.
Før opstart afklarer vi, hvad der fylder, hvad I allerede har prøvet, og hvad barnet ønsker hjælp til. Vi aftaler rammerne for forældresamtaler, barnets deltagelse og træningen hjemme. Terapeuten forbereder arbejdet under supervision.
Barnet skal mødes i et sprog og tempo, det kan forstå. Vi arbejder med barnets tryghed og villighed til at deltage frem for at gøre terapien til endnu en situation, barnet skal præstere i. Med større børn og unge aftaler vi også tydeligt, hvad der deles med forældrene.
Hvis barnet ikke er klar til selv at deltage, kan forældrevejledning være et sted at begynde. Her arbejder vi med jeres handlemuligheder og med at gøre hjælpen mere tilgængelig for barnet.
Når barnet er meget bange, kan lange forklaringer være svære at bruge. Vi kan begynde med at hjælpe barnet og jer med at opdage kroppens tidlige signaler og finde en roligere kontakt. Senere bliver der bedre plads til at undersøge tanker, følelser og nye handlinger.
Arbejdet tilpasses alderen og kan bruge samtale, leg, tegning og enkle øvelser. Et barn kan eksempelvis tegne, hvordan uroen mærkes, eller øve en vanskelig situation i små bidder. Vi spørger til, hvad barnet oplever, frem for på forhånd at beslutte, hvad reaktionen betyder.
I den neuroaffektive ramme arbejder vi også med samregulering: at barnet får støtte til at håndtere følelser gennem en rolig og afstemt kontakt med en voksen. Nogle børn ønsker et kram; andre har brug for lidt afstand. Vi hjælper jer med at finde det, som virker trygt for netop jeres barn.
Barnet får en alderssvarende forklaring på angst. Det kaldes psykoedukation. Vi kan eksempelvis tale om en alarm, som nogle gange reagerer kraftigere, end situationen kræver. Barnet skal forstå, at reaktionen er virkelig, og at der er mulighed for at øve nye måder at håndtere den på.
Kognitive og adfærdsterapeutiske metoder kan indgå. Kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt ved angst hos børn og unge. I vores arbejde kan det blandt andet betyde at undersøge frygtsomme forventninger og nærme sig svære situationer i aftalte trin.
Hvis barnet eksempelvis vil deltage i en fødselsdag, kan første trin være et kort besøg sammen med en forælder. Vi aftaler, hvilken støtte der er brug for, og hvordan den gradvist kan tilpasses. Træningen skal give nye erfaringer uden at blive en overvældende prøve.
Som forælder vil du naturligt beskytte dit barn. Nogle tilpasninger er nødvendige, mens andre med tiden kan fastholde angsten. Vi hjælper jer med at skelne, så støtte og udfordring passer sammen.
Det kan eksempelvis være at anerkende: “Jeg kan se, at du bliver bange,” og samtidig holde fast i et aftalt, overkommeligt skridt. Barnet skal ikke være helt fri for nervøsitet for at kunne prøve noget. Terapeuten hjælper jer med at vurdere, hvornår der er plads til træning, og hvornår belastningen kræver en anden løsning.
Forældrearbejdet handler om at finde brugbare handlemuligheder. Det er ikke en placering af skyld for barnets angst.
Vi aftaler sessionernes antal, længde og hyppighed efter barnets og familiens behov. Mellem samtalerne kan I få konkrete træningsvejledninger og alderssvarende øvelser. Vi følger både barnets oplevelse og udviklingen i søvn, deltagelse og trivsel.
Hvis træningen ikke fungerer, undersøger vi hvorfor og tilpasser planen. Opfølgningen bruges til at fastholde nye færdigheder og forberede ændringer som skolestart, ferie eller nye aktiviteter. Efter aftale med jer kan relevante voksne i barnets hverdag inddrages.
Ved svær eller vedvarende angst kan en børne- og ungdomspsykiater vurdere behovet for medicin som del af behandlingen. Vi hjælper med at afklare, når barnet har brug for mere specialiseret hjælp.
Vælg ét overskueligt fokus ad gangen. Det er lettere at lære af en konkret situation end at forsøge at ændre hele familiens hverdag på én gang. Barnets tilbagemelding hjælper jer med at finde et passende næste skridt.
Søg hjælp, når angsten begrænser barnets hverdag, eller I gentagne gange må opgive aktiviteter for at undgå stærke reaktioner. I behøver ikke vente på en diagnose. Kontakt også lægen ved vedvarende kropslige gener, tydelig forværring eller bekymring for barnets samlede udvikling.
Ved selvskade eller selvmordstanker skal barnet have hurtig faglig hjælp. Ring 112 ved umiddelbar fare; ellers kontakt læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.
Anerkend frygten, skab trygge rammer og hjælp barnet med små, aftalte skridt. Professionel vejledning kan hjælpe jer med at støtte deltagelse og vurdere, hvilke belastninger der skal ændres.
Mavepine, søvnproblemer, gentagne bekymringer og øget behov for nærhed kan være tegn. Se på ændringer over tid og på, hvad barnet begynder at undgå. Tegnene kan også have andre forklaringer.
Angst er ikke et kernesymptom på ADHD, men tilstandene kan optræde samtidig. Angst kan også påvirke koncentrationen. En samlet vurdering hjælper med at skelne og tilrettelægge støtten.
Rolig kontakt, færre ord og et overskueligt næste skridt kan hjælpe. Tilbyd nærhed uden at kræve berøring. Når barnet er faldet mere til ro, kan I sammen tale om oplevelsen og den aftalte træning.
Videre til indhold
