...
Prøvesession Start forløb

Atypisk autisme hos voksne: tegn og symptomer i hverdagen

Du har måske længe følt dig anderledes uden at kende grunden. Her kan du læse om atypisk autisme, tegn i voksenlivet og psykoterapeutisk hjælp til belastninger, relationer og trivsel. Artiklen er ikke en diagnostisk vurdering.

Ole Conrad Kondrup
Ole Conrad Kondrup
Psykoterapeut MPF, supervisor og udviklingsdirektør
Opdateret

Hvad er atypisk autisme?

Autisme er en medfødt neuroudviklingstilstand, som kan præge måden, du sanser, bearbejder information og indgår i sociale sammenhænge på. Autismespektret omfatter meget forskellige mennesker med forskellige styrker og støttebehov. Det er ikke en enkelt skala fra lidt til meget autistisk.

Atypisk autisme er en diagnosebetegnelse i ICD-10. Den bruges, når udviklingsbilledet adskiller sig fra kriterierne for infantil autisme med hensyn til symptomernes begyndelsesalder, sammensætning eller begge dele. Det kan være, at tegnene først viser sig efter treårsalderen, eller at ikke alle de klassiske symptomområder er opfyldt.1

»Atypisk« betyder derfor ikke automatisk mildere autisme. Betegnelsen fortæller heller ikke alene, hvor selvstændigt du fungerer, eller hvilken støtte du har brug for. En diagnose stillet i voksenlivet er ikke nødvendigvis atypisk autisme. Tidspunktet for opdagelsen og udviklingshistorien er forskellige ting.

Her ser vi på, hvordan autisme kan vise sig i voksenlivet, og hvordan psykoterapi kan hjælpe med den mentale sundhed.

Hvorfor opdages autisme nogle gange først som voksen?

Du kan have fundet strategier, som har gjort hverdagen mulig: forberedt samtaler, lært sociale regler bevidst eller valgt rammer, hvor dine interesser og kompetencer kom til deres ret. Det kan skjule, hvor meget energi tilpasningen kræver.

Barndommens tegn kan også være blevet forklaret som generthed, stædighed eller særlige interesser. Når livet senere bliver mere krævende, kan behovene blive tydeligere. Det kan ske ved studiestart, nyt arbejde, forældreskab eller tab af en person, der hjalp med overblikket.

Nogle søger først hjælp på grund af stress, angst eller depression. En senere afklaring kan skabe lettelse, men også sorg over år med misforståelser. Du behøver ikke reagere på én bestemt måde, hvis en diagnose giver din livshistorie en ny sammenhæng.

Symptomer og tegn på atypisk autisme hos voksne

Tegnene nedenfor kan forekomme på tværs af autismespektret. De beskriver mulige erfaringer, ikke en særskilt profil, som alle med atypisk autisme passer ind i. Du kan genkende nogle og slet ikke andre.12

Sociale tegn

Uskrevne regler, skiftende tonefald og indirekte beskeder kan kræve meget opmærksomhed. Du kan nyde selskabet og alligevel være udmattet bagefter. Klare aftaler om tid, deltagere og forventninger kan gøre det lettere at være med.

Kommunikation og tænkning

Måske foretrækker du præcise formuleringer og tager beskeder mere bogstaveligt. Hentydninger kan skabe usikkerhed, mens detaljer hjælper dig med at forstå. Nogle har svært ved at sætte ord på følelser. Det betyder ikke, at følelserne eller omsorgen for andre mangler.

Rutiner og særlige interesser

Forudsigelighed kan frigøre energi, mens uvarslede ændringer kræver omstilling. Interesser kan give fordybelse, glæde og fællesskab. I terapien undersøger vi, hvad der fungerer for dig, og hvor rutiner eventuelt begrænser noget, du selv ønsker at kunne.

Sanser og kropslige reaktioner

Lyd, lys, lugt eller berøring kan opleves stærkt, svagt eller anderledes. For nogle er det også svært at registrere sult, spænding eller træthed i tide. Læs om oversensitivitet og sanseoverbelastning samt nervesystemet. Sansefølsomhed alene er ikke ensbetydende med autisme.

Sådan kan det se ud i hverdagen

De følgende situationer er eksempler til genkendelse. De er ikke beskrivelser af bestemte klienter og siger ikke i sig selv noget om en diagnose.

På arbejdet

Du løser en fagligt krævende opgave godt, men dagen består også af telefoner, afbrydelser og møder uden dagsorden. Da lederen ændrer prioriteringen, mangler du svar på, hvad der nu skal vente. Belastningen kan ligge i rammerne omkring arbejdet, selv om dine faglige evner passer til opgaven.

I parforhold og venskaber

Din partner siger »du ved godt, hvad jeg mener«, mens du har brug for en konkret forklaring. Du trækker dig for at få ro, og din partner oplever afstand. Her kan hjælpen være at finde et fælles sprog for behov, pauser og kontakt, så begge bliver forstået.

Derhjemme og i dagligdagen

Indkøbene kræver planlægning, transport, mange sanseindtryk og beslutninger. Hjemme venter madlavning og praktiske opgaver. Det kan være svært at skifte mellem aktiviteterne, selv om hver enkelt opgave udefra ser enkel ud. En mere overskuelig rækkefølge eller konkret hjælp kan gøre en forskel.

Når noget vigtigt ændrer sig

En ven aflyser med kort varsel. Måske er du både skuffet over den mistede kontakt og belastet af, at planen for dagen forsvinder. I samtalen undersøger vi begge dele. Din skuffelse behøver ikke en særlig autistisk forklaring, mens behovet for forudsigelighed kan have betydning for reaktionen.

Efter dagen: udmattelse og overbelastning

Du kommer hjem og kan ikke overskue et almindeligt spørgsmål. Tankerne mister overblik, følelserne bliver intense eller svære at mærke, og kroppen kan være spændt eller udmattet. Det kan være mere end almindelig træthed, især hvis mønstret gentager sig og begrænser din hverdag.

Nogle beskriver en akut overbelastningsreaktion som en nedsmeltning, hvor de mister evnen til at regulere reaktionen. Andre bliver stille og har svært ved at tale eller handle. Det er beskrivelser af oplevelser, ikke selvstændige diagnoser. I situationen kan færre krav, mindre støj og ro være vigtigere end forklaringer.

Atypisk autisme, stress, angst eller ADHD: hvad ligner hvad?

Uro, udmattelse og koncentrationsproblemer kan have flere forklaringer. Det er relevant at undersøge, hvad der har været gennem livet, hvad der er nyt, og i hvilke situationer problemerne opstår.

Mulig sammenhængDet kan ligneHvad bør afklares?
AutismeBehov for forudsigelighed, sansehensyn og tydelig kommunikation.Udviklingshistorien og behov på tværs af situationer.
Stress og overbelastningUdmattelse, uro, glemsomhed og mindre overblik.Belastninger, ændringer fra tidligere og mulighed for restitution.
AngstUndgåelse, bekymring og kropslig uro.Hvad vækker frygt, og hvilken rolle spiller sansebelastning?
ADHDVanskeligheder med opmærksomhed, planlægning og aktivitetsregulering.Et vedvarende udviklingsmønster og mulig samtidig autisme.

Tabellen er et orienteringsværktøj, ikke en diagnostisk test.

Autisme kan forekomme sammen med ADHD, angst, depression og OCD. Det ene udelukker ikke det andet. En faglig udredning ser på udviklingshistorie, aktuelle symptomer, funktion og alternative forklaringer.2

Du kan læse om angst, depression og akut stress. Vores online tests for stress, angst og trivsel kan give et overblik over den aktuelle belastning. De kan ikke afgøre, om du har autisme.

Psykoterapi og mental sundhed ved atypisk autisme

Et menneske med atypisk autisme lever et menneskeliv med arbejde, kærlighed, familie, ambitioner, tab og konflikter. Derfor kan psykoterapien også handle om sorg, søvnproblemer, ensomhed, lavt selvværd eller et parforhold, der er blevet svært.

Autismen kan være vigtig for, hvordan hjælpen tilrettelægges, uden at være det problem, du søger hjælp til. Det er udgangspunktet hos Psykoterapi Danmark: Vi undersøger, hvad du står i, hvad der belaster dig, og hvad du ønsker forandret.

Psykoterapi behøver ikke have autismen som behandlingsmål

Vores mål er din mentale sundhed og livskvalitet. Psykoterapien skal ikke fjerne autismen eller gøre dig mere »normal«. Vi arbejder med forståelse, lindring og nye handlemuligheder på en måde, der tager hensyn til din måde at fungere på.

For nogle fylder autismen meget i samtalerne. For andre er den vigtig baggrundsviden, mens arbejdet handler om en skilsmisse, et dødsfald eller en konflikt med en leder. Du behøver ikke gøre alle dine erfaringer til spørgsmål om diagnosen.

Vi kan eksempelvis arbejde med:

  • Stress, overbelastning, angst, bekymringer og tankemylder.
  • Selvværd, selvkritik, identitet og oplevelsen af at være anderledes.
  • Følelser, grænser og forståelse af egne behov og reaktioner.
  • Venskaber, familie, parforhold og misforståelser i relationer.
  • Arbejdsliv, ledelse, kollegiale konflikter og belastende vilkår.
  • Sorg, tab, skilsmisse og andre kriser eller forandringer.
  • Balancen mellem aktivitet og restitution samt forståelsen af dine styrker og sårbarheder.

Patienthåndbogen beskriver tilsvarende hjælp til blandt andet stress, angst, relationer, planlægning og arbejdspladsens rammer som relevante indsatsområder for voksne med autisme.3

Ikke alt skal forklares med autisme

Hvis arbejdsmængden er urimelig, kan du blive stresset af netop dét. Hvis du mister en, du elsker, kan sorgen fylde. Hvis du bliver mobbet, kan selvværdet blive ramt. Diagnosen skal ikke skygge for det, du faktisk har været udsat for.

Vi spørger derfor både til den konkrete belastning og til dine forudsætninger for at håndtere den. Autismen kan påvirke behovet for tydelighed, støtte eller restitution. Samtidig kan den mest præcise forståelse være, at et menneske er blevet udsat for noget, der belaster mennesker.

Den dobbelte opmærksomhed beskytter også mod at overse nye problemer. En markant ændring i humør, søvn eller funktion skal undersøges og ikke automatisk accepteres som »sådan er autismen«.

Selvforståelse uden krav om at passe ind

En diagnose kan ændre blikket på skolegang, venskaber og tidligere arbejdspladser. Noget, du har betragtet som personlige nederlag, kan vise sig at hænge sammen med misforståelser eller rammer, der ikke passede til dine behov.

Vi kan undersøge spørgsmålet

Hvem er jeg, når jeg ikke hele tiden måler mig på, hvor ubesværet jeg fungerer som andre?

Det betyder ikke, at alt er uforanderligt. Du kan udvikle færdigheder, afprøve nye aftaler og opdage handlemuligheder. Arbejdet skal samtidig give plads til det, der er grundlæggende for dig, frem for at gøre din måde at være menneske på til en fejl.

Arbejdslivet: både dine reaktioner og de ydre vilkår

Du kan være fagligt stærk, vedholdende og samvittighedsfuld og samtidig blive belastet af støj, uklare prioriteringer eller konstante afbrydelser. Det er ikke et paradoks. Kompetencer og støttebehov kan eksistere samtidig.

Social- og Boligstyrelsen fremhæver blandt andet tydelige opgaver, struktur, forudsigelighed og hensyn til sociale behov i arbejdslivet. Tilpasninger må tage udgangspunkt i den konkrete person og arbejdsplads.4

Hos os undersøger vi, hvad der koster energi, hvad der giver mening, og hvor der er mulighed for forandring. Vi kan forberede en samtale med din leder eller formulere en konkret anmodning:

Når en ny opgave haster, har jeg brug for at vide, hvilken anden opgave jeg skal udskyde.

Et andet eksempel er at aftale en dagsorden før møder, færre samtidige opgaver eller mulighed for uforstyrret arbejde. Du vælger selv, hvad du vil dele om din situation, og hvem der skal inddrages.

Psykoterapi må ikke blive træning i at holde længere ud i et skadeligt arbejdsmiljø. Nogle gange skal presset reduceres, opgaver omfordeles eller vilkår ændres. Den indre håndtering og den ydre virkelighed skal have lige reel opmærksomhed.

Hvad hvis autismen ikke bliver opdaget?

Uerkendte behov kan gøre det sværere at forstå tilbagevendende overbelastning eller få relevant støtte. Du kan komme til at bebrejde dig selv, at du ikke kan det samme på samme måde som andre.

Det betyder ikke, at alle uden en diagnose nødvendigvis mistrives. Nogle har fundet rammer og relationer, der fungerer godt. Det afgørende er, om du oplever problemer, som fortjener afklaring eller hjælp.

Du behøver heller ikke vente på en udredning for at arbejde med sorg, belastning eller en konkret konflikt. Vi kan tage dine beskrevne behov alvorligt, mens spørgsmålet om en diagnose afklares et andet sted.

Hvornår bør du søge udredning?

Overvej at tale med egen læge, hvis du gennem længere tid har oplevet vanskeligheder på tværs af sociale situationer, forandringer eller sanseindtryk, og det påvirker hverdagen. Det er særligt relevant, hvis mønstret kan spores tilbage til barndommen.

Skriv gerne konkrete eksempler ned: Hvad er svært? Hvornår fungerer du bedre? Hvilke strategier bruger du? Du kan tage tidligere beskrivelser fra skole eller familie med, hvis de findes. Du behøver ikke have det helt skidt eller kende alle diagnosekriterierne for at bede om en vurdering.

Sådan kan Psykoterapi Danmark hjælpe dig

Et forløb tilpasset din måde at fungere på

Vi begynder med dine ønsker og den hjælp, du har brug for nu. Klientrådgiver og supervisor indgår i afklaringen og matchet, så terapeuten har relevante kompetencer. Behov for særlig autismefaglig erfaring eller samarbejde med andre fagpersoner indgår i vurderingen.

Den terapeutiske alliance skal kunne mærkes i arbejdsformen. Vi kan aftale en tydelig dagsorden, konkrete spørgsmål, mere betænkningstid, pauser og skriftlige opsummeringer. Vi taler også om lys, lyd og andre forhold i rummet. Du behøver ikke holde øjenkontakt eller bruge bestemte følelsesord for at deltage.

Vi spørger til, hvad der fungerer, og justerer sammen med dig. Tydelighed og respekt for dine grænser er en del af behandlingen. Vi fører journal og bruger supervision i alle forløb.

Neuroaffektivt arbejde med tanker, følelser og krop

Vores neuroaffektive tilgang samler det, du tænker, føler og mærker i kroppen. Måske opdager du først belastningen, når du er helt udmattet. Vi kan undersøge tidligere tegn og finde en måde at reagere på, som er realistisk i din hverdag.

Arbejdet kan bestå af samtaler om selvkritik eller sorg, konkrete aftaler om grænser og støtte til at forstå reaktioner. Kognitive, metakognitive eller ACT-baserede redskaber kan indgå efter behov inden for det samlede forløb.

Søvn, kostvaner, bevægelse, afspænding og åndedræt kan også få plads. Vi tilpasser arbejdet til dine behov, herunder sansepræferencer. En lydfil eller kropsøvelse er kun relevant, hvis den opleves brugbar. Den er ikke et krav eller en behandling, der skal ændre autismen.

Fra samtalen til hverdagen

Mellem sessionerne kan du få individuelt tilpasset inspiration, øvelser eller lydfiler. Det kan være at notere energikrævende situationer, afprøve en tydeligere aftale med din partner eller finde en pauseform, du faktisk restituerer ved.

Forløbet kan omfatte opfølgende resilienssessioner, hvor vi ser på, hvad der virker, og tilpasser planen til nye belastninger. Resiliens betyder her at understøtte trivsel, handlemuligheder og støtte. Det er ikke et krav om, at du skal kunne tåle mere.

Har et tidligere forløb ikke hjulpet tilstrækkeligt, undersøger vi, hvad du savnede. Målet er et meningsfuldt liv på dine præmisser med plads til både udvikling, hjælp og accept.

Book en gratis og uforpligtende samtale

Om din situation og mulighederne for et forløb.

Til dig, der er pårørende

  • Spørg nysgerrigt: »Hvad gjorde situationen vanskelig for dig?« frem for at antage, at du kender forklaringen.
  • Tal direkte og konkret, og gør aftaler tydelige.
  • Respektér pauser og behovet for alenetid. Spørg, hvornår kontakt igen vil være hjælpsom.
  • Varsl ændringer, når du kan, og aftal, hvordan I håndterer det uventede.
  • Se også personen ud over diagnosen: glæde, sorg, kærlighed og konflikter skal have deres egen plads.

Dine behov er også vigtige. I et parforhold skal tydeligere kommunikation og gode rammer støtte begge parter. Du kan selv søge en samtale, hvis rollen som pårørende er blevet belastende.

Næste skridt, hvis du genkender dig selv

Dine oplevelser fortjener at blive taget alvorligt. Tegn kan være svære at få øje på, og der findes både muligheder for diagnostisk afklaring og hjælp til den mentale sundhed.

  1. Notér dine mønstre og konkrete situationer. Brug eventuelt vores tests for stress, angst og trivsel til at beskrive den aktuelle belastning.

  2. Tal med egen læge om udredning, hvis du har mistanke om autisme.

  3. Book en gratis samtale hos os om det, du ønsker hjælp til i dit liv.

Du behøver ikke gå i psykoterapi, fordi du har autisme. Du kan gå i psykoterapi, fordi du ligesom andre mennesker rammes af livet, eller fordi du ønsker hjælp til at leve godt med din måde at fungere på.

Ofte stillede spørgsmål om atypisk autisme hos voksne

Hvad er atypisk autisme hos voksne?

Atypisk autisme er en betegnelse fra ICD-10 for et udviklingsbillede, der adskiller sig fra infantil autisme i begyndelsesalder eller symptomer. En voksen kan have fået diagnosen tidligere eller være blevet udredt sent. Betegnelsen siger ikke alene noget om personens evner, trivsel eller behov for støtte.

Hvad er forskellen på autisme og atypisk autisme?

Autisme er den brede betegnelse, mens atypisk autisme er en bestemt diagnosekategori i ICD-10. Forskellen vedrører kriteriernes sammensætning og udviklingsforløbet, ikke en enkel opdeling i mere eller mindre autistisk. I ICD-11 bruges en samlet autismespektrumdiagnose med nærmere beskrivelser af den individuelle profil.

Hvordan ser atypisk autisme ud i hverdagen?

Det varierer meget. Nogle har brug for tydelig kommunikation, forudsigelige aftaler og pauser efter sansemæssigt eller socialt krævende situationer. Andre behov kan fylde mere hos andre personer. Det vigtige er at undersøge dine konkrete erfaringer, ressourcer og belastninger frem for at sammenligne dig med én bestemt autismeprofil.

Kan man opdage autisme som voksen?

Ja. Trækkene kan have været der gennem udviklingen uden at være blevet genkendt. Tidligere støtte og egne strategier kan have gjort hverdagen mulig, indtil kravene ændrede sig. En sen diagnose betyder ikke, at autismen først er opstået som voksen, eller at den automatisk er atypisk.

Hvordan får jeg en udredning for autisme som voksen?

Begynd hos egen læge, som kan vurdere behovet og henvise til relevant psykiatrisk udredning. Der findes også private tilbud hos psykiatere og relevante specialpsykologer. Udredningen omfatter blandt andet udviklingshistorie og aktuelle vanskeligheder. Psykoterapi Danmark tilbyder psykoterapeutisk hjælp til din mentale sundhed, ikke den psykiatriske autismediagnostik.

Er atypisk autisme det samme som mild autisme?

Nej. Atypisk beskriver, hvordan kriterierne for diagnosen er opfyldt, og er ikke et mål for sværhedsgrad. En person kan være selvstændig på nogle områder og have omfattende behov på andre. Støtten skal derfor tage udgangspunkt i den konkrete hverdag og personens egne erfaringer og ønsker.

Kan man have både autisme og angst eller depression?

Ja. Autisme udelukker hverken angst, depression eller andre psykiske belastninger. Du kan også opleve sorg, kriser og konflikter af de samme menneskelige grunde som andre. Hjælpen skal rette sig mod det aktuelle problem og samtidig tilpasses de behov og forudsætninger, du har som person.

Hvordan kan jeg støtte en pårørende med mistanke om autisme?

Lyt til personens oplevelse og spørg til konkrete behov. Tilbyd tydelige aftaler, pauser og hjælp til at kontakte lægen, hvis personen ønsker en afklaring. Undgå at gøre dig til diagnostiker eller forklare alle problemer med autisme. Husk også dine egne grænser og mulighed for støtte.

Kilder

  1. sundhed.dk, Lægehåndbogen: Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Anvendt til ICD-10-begrebet atypisk autisme og udviklingshistorien, ikke som vejledning om voksnes udredningsvej.
  2. sundhed.dk, Patienthåndbogen: Autisme hos voksne, oversigt. Forekomst, variation, samtidige tilstande og udredning hos voksne.
  3. sundhed.dk, Patienthåndbogen: Autisme hos voksne, hvornår og hvor skal jeg søge hjælp? Støtte til mental sundhed og hverdagsfunktion.
  4. Social- og Boligstyrelsen: Autisme og job. Rammer, opgaver og hensyn på arbejdspladsen.
  5. Sundhedsdatastyrelsen: Om ICD-11. Den danske overgang til den nye klassifikation.
  6. Psykiatrifonden: Autisme (autismespektrumforstyrrelser).