Start forløb

Kan depression behandles uden medicin?

Depression kan vise sig som vedvarende tristhed, træthed og manglende lyst til det, der tidligere gav glæde. Psykoterapi er en dokumenteret behandling og kan for nogle være tilstrækkelig uden medicin. Hos Psykoterapi Danmark tilbyder vi individuelt tilrettelagt psykoterapi med en neuroaffektiv forståelse og fokus på at genfinde overskud, kontakt og handlemuligheder i hverdagen.

Ønsker du behandling uden medicin, tager vi det alvorligt. Vi afklarer sammen, hvad du har brug for, og hvordan psykoterapien kan hjælpe dig. Det gælder både, hvis du søger hjælp første gang, eller hvis du er i behandling med psykofarmaka. Det vil altid være en læge eller en psykiater som vurderer om medicin er relevant for dig og som i givet fald ordinerer det.

Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 11. september 2026
Læsetid: 6 min
Titel: Psykoterapeut MPF

Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Depression, en oversigt. Om symptomer, forløb og hjælp. e-LINK: Åbn kilde

Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Depression, behandling. Om psykoterapi, kombinationsbehandling og ECT. e-LINK: Åbn kilde

Hart, S. og Bentzen, M. De neuroaffektive kompasser. Oversigtsmateriale, 2021. Faglig forståelsesramme for regulering, følelser og mentalisering. e-LINK: Forfatterens hjemmeside

Flückiger, C. m.fl. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. Om sammenhængen mellem alliance og behandlingsudbytte. e-LINK: Åbn kilde

Cuijpers, P. m.fl. (2021). Psychotherapies for depression: a network meta-analysis covering efficacy, acceptability and long-term outcomes of all main treatment types. World Psychiatry, 20(2), 283–293. Om effekten af undersøgte psykoterapiformer ved depression. e-LINK: Åbn kilde

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse, hvor nedtrykthed, nedsat interesse og manglende energi præger hverdagen over tid. Du kan få svært ved at mærke glæde, tage initiativ eller tro på, at noget kan blive bedre. Søvn og appetit kan ændre sig, og nogle oplever uro eller følelsesmæssig tomhed snarere end tydelig tristhed.

En depression handler ikke om manglende vilje. Selv overskuelige opgaver kan kræve kræfter, du ikke oplever at have. Derfor tilrettelægger vi behandlingen, så du får hjælp til at tage realistiske skridt, samtidig med at vi arbejder med de mønstre og belastninger, der har betydning for dig.

Hvordan ved jeg, om jeg har en depression?

Det kan være svært at vurdere, om du er deprimeret, overbelastet eller reagerer på en vanskelig periode. Tegn, der fortjener opmærksomhed, er blandt andet:

  • Vedvarende nedtrykthed, tab af interesse eller usædvanlig træthed.
  • Koncentrationsbesvær, glemsomhed og vanskeligheder med planlægning.
  • Indre uro, tankemylder eller tilbagevendende selvbebrejdelser.
  • Følelsesmæssig sårbarhed, irritabilitet eller en oplevelse af tomhed.
  • Ændringer i søvn, appetit eller lysten til at være sammen med andre.

Symptomerne kan have flere forklaringer. Varighed, omfang og påvirkning af hverdagen skal vurderes samlet. Vores depressionstest bygger på MDI, som spørger til depressive symptomer gennem de seneste to uger. Den kan give et første overblik, men stiller ikke en diagnose.

Du behøver ikke have afklaret det hele, før du kontakter os. I en gratis afklarende samtale hjælper vi dig med at få overblik og finde et relevant næste skridt.

Sådan hjælper Psykoterapi Danmark med depression

Vores psykoterapeutiske behandling tager udgangspunkt i dig og det liv du lever, og belastning som depressionen skaber hos dig. Neuroaffektiv psykoterapi er den bærende forståelsesramme. Vi arbejder med samspillet mellem krop, følelser, tanker og relationer og vælger relevante metoder i samarbejde med dig.

Målet er de forandringer som du ønsker i dit liv og du kan mærke det: At komme lettere gennem dagen, genfinde kontakten til andre mennesker eller møde dig selv med mindre selvkritik. Vi undersøger løbende, om behandlingen hjælper dig i den ønskede retning.

 

Afklaring og et relevant terapeutmatch

Vores klientrådgiver og supervisor står for den indledende afklaring og vurdering. Vi spørger til din aktuelle situation, livshistorie, tidligere behandling og ønsker. Hvis din problemstilling kræver specialistkompetencer, indgår det i matchet. Et behov for lægelig eller psykiatrisk udredning bliver også en del af vurderingen.

Før første session kan du besvare spørgsmål og relevante screeninger. Vi undersøger også, hvordan du bedst forstår og omsætter det, vi arbejder med. Terapeuten bruger materialet til at forberede en individuel plan under supervision, så første session kan bruges på det, du har mest brug for hjælp til.

 

Tryghed og samarbejde er en del af behandlingen

Det kan være svært at fortælle om håbløshed, skam eller følelsen af ikke at slå til. Du skal kunne opleve, at terapeuten tager dig alvorligt og tilpasser arbejdet til din kapacitet.

Det er indlysende at der er en meget stabil sammenhæng mellem den terapeutiske alliance og behandlingsudbyttet på tværs af terapiretninger. Derfor spørger vi til din oplevelse: Føler du dig forstået? Arbejder vi med det vigtigste? Er tempoet passende? Din feedback bruges aktivt til at justere forløbet.

 

Neuroaffektiv psykoterapi i praksis

Vi undersøger, hvordan depressionen kommer til udtryk hos dig. Måske er kroppen præget af uro og spænding. Måske mærker du mest udmattelse, tomhed eller afstand til andre. Den neuroaffektive forståelse hjælper os med at vælge et passende sted at begynde.

I en session kan vi tage udgangspunkt i en situation, hvor du trak dig fra en ven. Hvad skete der i kroppen? Hvilke følelser og forventninger dukkede op? Var du bange for at være til besvær, eller var du ganske enkelt udmattet? Forskellen har betydning for den hjælp, du har brug for.

Arbejdet kan omfatte regulering af uro, kontakt til følelser og behov, bearbejdning af selvkritik og træning i at række ud eller sætte grænser. Vi inddrager livshistorien, når den hjælper os med at forstå og forandre aktuelle mønstre.

 

Andre psykoterapeutiske metoder indgår efter behov

Alt efter dine behov kan også andre psykoterapeutiske redskaber indgå i dit forløb. Vi kan undersøge fastlåste antagelser og arbejde med små, meningsfulde aktiviteter, også når motivationen er lav.

Flere former for psykoterapi har dokumenteret effekt ved depression. Hos os kobles metodevalget til din problemstilling og din respons, så vi kan tilpasse arbejdet undervejs.

 

Sessioner og dit arbejde mellem samtalerne

Vi aftaler forløbets omfang og hyppighed ud fra din situation. Sessionerne kan ligge med omkring en uges mellemrum eller med et andet interval, når det passer bedre til dine behov. Varighed og tempo justeres efter din oplevelse og terapeutens faglige vurdering.

Mellem sessionerne arbejder du videre med det, I har aftalt. Det arbejde med dig selv kalder vi her egenterapi eller mentaltræning. Du kan få personlige træningsguides, lydfiler eller korte meditationer som støtte. Du kan give feedback og stille spørgsmål, så træningen bliver tilpasset, hvis den er vanskelig at gennemføre.

Vi arbejder fra første session med det, der kan give dig lindring og retning. Samtidig følger vi din trivsel og funktion i hverdagen. Hvis udviklingen udebliver, revurderer vi planen sammen med dig.

 

Opfølgning og forebyggelse af tilbagefald

Opfølgningen giver plads til at fastholde nye færdigheder og opdage tidlige tegn på tilbagegang. Fire opfølgende sessioner kan fordeles over det efterfølgende år. Her ser vi på, hvad der hjælper, og hvad nye belastninger kræver. Terapeuten modtager naturligvis supervision gennem forløbet.

Hvornår bør du søge hjælp?

Kontakt os eller egen læge, hvis depressive symptomer har præget dig i omkring to uger eller påvirker din hverdag tydeligt. Søg tidligere ved hurtig forværring eller store vanskeligheder med at klare daglige behov. En depression kan forværres uden behandling.

Har du selvmordstanker, skal du søge hjælp med det samme hos egen læge, lægevagten eller en psykiatrisk akutmodtagelse. Ring 112 ved umiddelbar fare.

FAQ

Psykoterapi kan være tilstrækkelig for nogle. Hos os arbejder du med depressive mønstre, følelser, relationer og konkrete handlinger. Muligheden vurderes individuelt, og vi følger, om du får det bedre.

Hverdagsstruktur, bevægelse og kontakt til andre kan støtte bedringen. Det kan være svært at begynde alene. Psykoterapien hjælper dig med at finde realistiske skridt og arbejde med det, der spænder ben.

Det afhænger af din depression og samlede situation. Psykoterapi er en dokumenteret behandling. Nogle har også brug for medicinsk behandling. Valget og effekten skal vurderes løbende.

Kvalme og andre fysiske møgubehagelige gener kan optræde sammen med depression, men kan også have andre årsager. Ved vedvarende eller nye gener bør du naturligvis konsulterer din læge.

Indhold på siden

Book en samtale

En samtale kan være givende for dig og pårørende