Videre til indhold Det er forståeligt at blive bekymret over klimaforandringer. Men når tankerne overtager søvnen, koncentrationen eller troen på fremtiden, kan bekymringen blive en psykisk belastning. Her kan du læse, hvad klimaangst betyder, hvorfor især unge rammes, og hvordan du kan passe på dig selv uden at blive ligeglad.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 18. august 2026
Læsetid: 8 min
Titel: Psykoterapeut MPF
Dansk Psykolog Forening: Åbn kilde
Psykiatrifonden: Åbn kilde
World Health Organization: Åbn kilde
Hickman C et al. Climate anxiety in children and young people and their beliefs about government responses to climate change: a global survey: Åbn kilde
Rodney-Wolf K, Eisenschmidt P, Schmitz J. Scoping review: climate change-related anxiety and worry in children, adolescents, and young adults: Åbn kilde
Klimaangst er en samlet betegnelse for stærk uro, frygt eller vedvarende bekymring knyttet til klimaforandringer og deres konsekvenser. Tankerne kan handle om ekstremt vejr, tab af natur og biodiversitet, politisk passivitet, social uretfærdighed eller om, hvordan livet bliver for kommende generationer.
Ordet bruges ofte sammen med økoangst, klimabekymring og klimastress. Begreberne overlapper, men er ikke helt identiske. Økoangst kan omfatte hele den økologiske krise, mens klimaangst mere specifikt retter sig mod klimaet. Klimasorg beskriver sorg over tab, der allerede er sket eller forventes, mens klimavrede og klimaskyld fremhæver andre følelser.
Klimaangst er ikke en officiel psykiatrisk diagnose. Det betyder ikke, at oplevelsen er opdigtet eller uvigtig. Klimaforandringer er en reel trussel, og frygt, sorg, vrede og afmagt kan være meningsfulde reaktioner. Hos nogle bliver reaktionen imidlertid så vedvarende, at den påvirker trivsel og funktion i hverdagen. Klimaangst kan desuden optræde sammen med en angstlidelse, depression eller stress, uden at begreberne derfor er det samme.
Reaktionen kan skifte over tid. En klimanyhed, en hedebølge eller en politisk beslutning kan udløse en periode med stærkere uro, som senere falder igen. For andre bliver bekymringen en vedvarende baggrundstilstand. Klimaangst kan også rumme modsatrettede følelser: Du kan både være håbefuld og bange, engageret og udmattet eller vred og samtidig i tvivl om, hvad du selv bør gøre. Det er ikke følelsen alene, men dens samspil med dine tanker, handlinger og livsvilkår, der afgør, hvor belastende den bliver.
Sund klimabekymring kan gøre dig opmærksom, hjælpe dig med at orientere dig og motivere til handling. Du kan være berørt af situationen og samtidig passe skole eller arbejde, være sammen med andre, hvile og opleve glæde. Bekymringen er fleksibel: Den kan træde i baggrunden, når din opmærksomhed skal bruges et andet sted.
Belastende klimaangst er mere fastlåst. Tankerne vender tilbage, selv når du ikke kan gøre noget ved dem, og kroppen kan blive stående i alarmberedskab. Du søger måske hele tiden efter mere information, men bliver mindre afklaret og mere urolig. Eller du undgår nyheder, samtaler og fremtidsplaner, fordi de vækker for meget ubehag.
Skellet går derfor ikke ved, om du bekymrer dig “for meget” i forhold til klimaproblemet. Det handler især om intensitet, varighed, fleksibilitet og konsekvenser: Kan du rumme følelsen og stadig leve dit liv, eller begynder den at styre din søvn, dine valg, relationer og daglige funktion?
Et enkelt tegn betyder ikke, at du har et psykisk problem. Se i stedet efter et mønster og efter, om belastningen varer ved eller breder sig til flere dele af livet.
Du gennemgår igen og igen katastrofescenarier, politiske beslutninger eller dit eget klimaaftryk. Tankerne gør det svært at koncentrere dig om undervisning, arbejde eller samtaler, og enhver nyhed kan starte endnu en tankespiral.
Uroen kan vise sig som søvnbesvær, mareridt, anspændthed, maveuro, hjertebanken eller en følelse af ikke at kunne falde til ro. Fysiske symptomer kan også have andre årsager og bør vurderes lægeligt, hvis de er nye, kraftige eller uforklarlige.
Du tjekker temperaturrekorder, katastrofer og politiske udmeldinger mange gange om dagen, selvom det gør dig dårligere tilpas. Det kaldes ofte doomscrolling. Den modsatte reaktion kan være total undgåelse, fordi selv en overskrift føles overvældende.
Samtaler om flyrejser, kød, børn eller forbrug ender måske ofte i vrede, skyld eller moralske krav. Du kan føle dig alene blandt mennesker, der ikke deler din alvor, eller trække dig fra sociale arrangementer, fordi andres valg bliver svære at holde ud.
Du får svært ved at forestille dig uddannelse, arbejde, familie eller et meningsfuldt voksenliv. Engagement bliver erstattet af lammelse, opgivenhed eller en følelse af, at intet nytter. Her er det vigtigt at reagere, især hvis du også mister glæde, isolerer dig eller får tanker om ikke at ville leve.
Børn og unge skal leve længst med konsekvenserne af klimaforandringerne, men har begrænset indflydelse på de beslutninger, der former fremtiden. Det kan skabe en særlig blanding af ansvar, uretfærdighed og afmagt. I ungdomsårene er identitet og forestillinger om uddannelse, arbejde, familie og fremtid samtidig under udvikling. Klimakrisen kan derfor gribe direkte ind i de spørgsmål, den unge forsøger at finde retning i.
Nyheder og sociale medier gør globale hændelser nærværende døgnet rundt. Det er ikke i sig selv skadeligt at være velinformeret, men en strøm af katastrofebilleder uden sammenhæng, løsninger eller pauser kan fastholde alarmen. Forskning peger også på, at oplevet utilstrækkelig politisk handling og manglende medbestemmelse kan hænge sammen med klimarelateret belastning hos unge.
Unge er ikke én ensartet gruppe. Nogle reagerer med konstruktivt engagement, mens andre bliver overvældede. Tidligere angst eller depression, direkte erfaringer med ekstremt vejr, lav social støtte og andre belastninger kan gøre det sværere at rumme usikkerheden.
Som forælder hjælper du bedst ved først at lytte og spørge, hvad barnet konkret er bange for. Undgå både at bagatellisere frygten og at forstærke den med egne værste scenarier. Giv alderssvarende, troværdig information, gør det tydeligt, at de voksne og samfundet bærer ansvaret, og find eventuelt én overskuelig handling, I kan være fælles om.
Læs mere om mistrivsel hos børn og unge
Målet er ikke at fjerne din omsorg for klimaet. Det er at finde en måde, hvor engagement og egen trivsel kan eksistere samtidig.
Hvis rådene bliver endnu en præstation, så begynd mindre. En enkelt grænse for nyhedsforbrug eller en samtale med et menneske, du stoler på, kan være et første skridt.
Professionel hjælp kan være relevant, når klimaangsten gennem flere uger påvirker søvn, koncentration, skole, arbejde eller relationer. Det gælder også, hvis du føler dig tvunget til konstant at søge information, undgår store dele af hverdagen eller ikke længere kan mærke håb og glæde.
Søg også hjælp, hvis klimabekymringen indgår i et bredere billede med panikanfald, vedvarende nedtrykthed, stærk skyld, selvskade eller andre symptomer. En læge kan vurdere fysiske symptomer og tegn på depression eller en angstlidelse. En psykoterapeut kan hjælpe med at undersøge mønstret og finde et niveau af engagement, som ikke koster din trivsel.
En GAD-7-screening kan sige noget om generelle angstsymptomer, men den kan hverken måle klimaangst eller stille en diagnose.
AKUT HJÆLP: Hvis du har selvmordstanker, konkrete planer om at skade dig selv eller ikke føler, at du kan holde dig selv sikker, skal du søge hjælp med det samme. Ring 112 ved akut fare. Ellers kontakt egen læge, lægevagten eller nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.
Psykoterapi kan ikke fjerne klimakrisen eller love, at du aldrig bliver bekymret igen. Den kan skabe et trygt rum, hvor frygt, sorg, vrede og skyld bliver taget alvorligt uden at blive gjort til bevis på, at der er noget galt med dig.
I terapien kan du undersøge, hvornår opmærksomhed bliver til tankespiraler, og hvordan undgåelse eller konstant informationssøgning fastholder uroen. Arbejdet kan også handle om at berolige kroppen, tåle usikkerhed, afgrænse dit ansvar og omsætte værdier til realistiske handlinger. Målet er ikke passiv accept, men større frihed til både at engagere dig og være til stede i dit eget liv.
Hos Psykoterapi Danmark tilpasses forløbet til det samlede symptombillede. Hvis klimaangsten hænger sammen med generaliseret angst, depression, stress eller en konkret traumatisk oplevelse, bør hjælpen også rette sig mod dette. Der findes ikke ét bestemt antal sessioner, som passer til alle.
Nej. Klimaangst er ikke en officiel psykiatrisk diagnose, men en betegnelse for følelsesmæssige og kropslige reaktioner på klima- og miljøkrisen. Belastningen kan være reel og kan optræde sammen med eksempelvis en angstlidelse eller depression.
Der findes ikke ét sikkert dansk tal. Undersøgelser bruger forskellige definitioner, spørgsmål og grænser. I en international undersøgelse blandt 10.000 unge mellem 16 og 25 år var 59 procent meget eller ekstremt bekymrede, og mere end 45 procent oplevede, at klimafølelser påvirkede hverdagen negativt. Tallene kan ikke direkte overføres til Danmark eller bruges som diagnoser.
Klimaangst er stærk eller vedvarende uro for klimaforandringer og deres konsekvenser. Bekymringen bliver især belastende, når den er svær at slippe og påvirker søvn, koncentration, relationer, håb eller evnen til at fungere i hverdagen.
Klimaangst kan påvirke søvn, koncentration, humør, fremtidsplaner og relationer. Nogle unge bliver handlingslammede eller undgår emnet; andre finder mening i fællesskab og handling. Voksne hjælper ved at lytte, dele realistisk håb og tage ansvar uden at lægge klimakrisen på den unges skuldre.
Vi tilpasser tempoet til din kapacitet. Første samtale er en rolig afklaring af, hvad du har brug for, og hvordan et forløb kan se ud.
BannerText_Seraphinite Accelerator
Videre til indhold 