Mistrivsel hos børn og unge

Når trivsel og udvikling kommer under pres

Mistrivsel hos børn og unge dækker over en bred vifte af psykiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, der opstår, når belastninger overstiger den aktuelle kapacitet. Det kan vise sig som ændringer i humør, adfærd, skolegang, relationer eller kropslige symptomer – og ofte som en kombination af flere ting på én gang.

Læs mere om børneangsttilstande

Vigtigt: Mistrivsel er ikke en somatisk sygdom

Mistrivsel hos børn og unge er ikke en sygdom i klassisk somatisk forstand. Ligesom andre psykiske tilstande og diagnoser er de beskrivelser, der anvendes, subjektive og faglige måder at forstå, hvordan børn og unge oplever verden, sig selv og deres relationer, og hvordan disse oplevelser fører til nedsat mental sundhed.

Begreber som mistrivsel, belastningsreaktioner og psykiske lidelser bruges for at kunne forstå, hjælpe og støtte – ikke for at stemple eller fastlåse barnet eller den unge i en identitet.

Hvordan kan mistrivsel komme til udtryk?

Mistrivsel kan se meget forskellig ud fra barn til barn og fra ung til ung. Nogle reagerer tydeligt, andre mere stille. Tegn kan blandt andet være:

• tristhed, irritabilitet eller følelsesudsving
• angst, uro eller bekymring
• social tilbagetrækning eller konflikter
• koncentrationsbesvær og skolefravær
• kropslige symptomer som mavepine, hovedpine eller træthed
• ændret søvn, appetit eller energi
• selvkritik, håbløshed eller lavt selvværd

Det afgørende er ikke enkelte symptomer, men helheden, varigheden og barnets samlede funktion.

Mulige årsager – ofte i samspil

Der findes sjældent én enkelt forklaring på mistrivsel. Ofte er der tale om et samspil mellem flere faktorer, fx:

• pres og krav i skole eller uddannelse
• sociale vanskeligheder, mobning eller ensomhed
• præstationspres og sammenligning
• familiebelastninger, konflikter eller sygdom
• manglende følelsesmæssig støtte eller regulering
• livsovergange, tab eller uforudsigelighed
• panikangst

Mistrivsel opstår ikke i et vakuum. Den skal altid forstås i den kontekst, barnet eller den unge lever i.

Børn og unges nervesystem i mistrivsel

Fra et klinisk perspektiv er mistrivsel tæt forbundet med nervesystemets regulering. Når belastninger står på over tid, kan barnet eller den unge komme i vedvarende alarm, uro eller – modsat – tilbagetrækning og opgivenhed.

Det kan påvirke:

• følelser og impulskontrol
• opmærksomhed og indlæring
• relationel kontakt og tillid
• evnen til at finde ro og restitution

Disse reaktioner er ikke tegn på dovenskab, umodenhed eller modvilje, men på et system, der har været presset for længe.

Forældres og pårørendes afgørende rolle

Børn og unge kommer ikke ud af mistrivsel alene. Forældre og nære voksne spiller en helt central rolle i at:

• skabe ro, struktur og forudsigelighed
• forstå reaktioner som signaler, ikke problemer
• støtte regulering frem for at øge krav
• samarbejde med skole og andre instanser

Ofte begynder forandringen med, at de voksne omkring barnet får større forståelse for, hvad der sker, og hvordan de bedst kan støtte.

En invitation til at undersøge – ikke konkludere for hurtigt

Mistrivsel kalder på nysgerrighed, ikke hurtige løsninger. Det er en invitation til at undersøge:

• hvilke symptomer der viser sig
• hvilke belastninger der er til stede
• hvilke relationer der støtter – og hvilke der belaster
• hvilke ressourcer barnet eller den unge allerede har

Tidlig indsats og forståelse kan forebygge, at mistrivsel udvikler sig til mere alvorlige psykiske lidelser.

Psykoterapiens rolle ved mistrivsel hos børn og unge

I psykoterapi arbejdes der med mistrivsel på flere niveauer samtidigt. Det kan indebære:

• regulering af nervesystem og følelser
• støtte til selvforståelse og selvværd
• arbejde med relationer og grænser
• inddragelse af forældre og netværk
• samarbejde med skole eller uddannelse, når det er relevant

Tempoet tilpasses barnet eller den unges kapacitet. Forandring sker sjældent gennem pres – men gennem tryghed, relation og gentagelse.

Viden og inspiration på denne side

Her på siden findes der masser af viden og inspiration, som kan hjælpe med at forstå, hvad der sker, når børn og unge mistrives. Artiklerne belyser både:

• symptomer
• mulige årsager
• konkrete psykoterapeutiske tilgange
• forældres og skolens rolle
• veje til at genvinde trivsel og mental sundhed

Viden erstatter ikke relation og hjælp – men den kan være et vigtigt første skridt mod at forstå og handle klogt.

Mistrivsel kan vendes

Mistrivsel hos børn og unge er alvorligt – og samtidig foranderligt. Når børn og unge bliver mødt, forstået og støttet i rette tempo, er der gode muligheder for at genopbygge trivsel, udvikling og livsmod.

At tage mistrivsel alvorligt er ikke at gøre barnet skrøbeligt. Det er at tage ansvar for mental sundhed.

Læs mere om hvordan børn opdrager sig selv i en artikel af Emil Schmidt