Problemer i parforhold spænder bredt – fra mildere, men smertefulde vanskeligheder i kommunikationen til alvorlige og grænseoverskridende forhold som vold, seksuelle overgreb og psykisk terror. Det er vigtigt at forstå hele spektret og samtidig bevare respekt for, at selv det, der udefra kan se “mildt” ud, kan opleves som dybt alvorligt indefra. Her anvendes fx. parterapi eller gestaltterapi
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 24. januar 2026
Læsetid: 4 minutter
Parforholdet er for mange den mest betydningsfulde relation i voksenlivet. Det er her, vi søger tryghed, nærhed, spejling og fællesskab. Når parforholdet fungerer, kan det være en stærk kilde til trivsel og mental sundhed. Når det ikke gør, kan det blive en af de mest belastende faktorer i et menneskes liv.
Problemer i parforhold spænder bredt – fra mildere, men smertefulde vanskeligheder i kommunikationen til alvorlige og grænseoverskridende forhold som vold, seksuelle overgreb og psykisk terror, som stalking og chikane. Det er vigtigt at forstå hele spektret og samtidig bevare respekt for, at selv det, der udefra kan se “mildt” ud, kan opleves som dybt alvorligt indefra.
Problemer i parforholdet er ikke en psykisk eller somatisk sygdom. De beskrivelser, der bruges i psykoterapi, er faglige måder at forstå, hvordan mennesker oplever sig selv og hinanden i nære relationer, og hvordan disse oplevelser kan føre til mistrivsel, stress, angst eller depression.
Ofte er det ikke selve relationen, der er “forkert”, men de mønstre, parret ubevidst er havnet i.
I den ene ende af spektret finder man problemer, som ofte beskrives som “kommunikationsvanskeligheder”. Det kan fx være:
Selvom disse problemer ofte omtales som milde, opleves de for mange som meget alvorlige. At leve i et parforhold uden følelsesmæssig kontakt kan være dybt ensomt og smertefuldt og kan over tid føre til lavt selvværd, stress og depressive symptomer.
I mange parforhold gentager de samme konflikter sig igen og igen. Ofte handler det mindre om det konkrete emne og mere om:
Set fra et klinisk perspektiv er konflikter ofte et udtryk for, at to nervesystemer forsøger at finde sikkerhed på hver deres måde.
I den anden ende af spektret findes parforhold, hvor der forekommer:
Disse forhold er ikke “parproblemer” i almindelig forstand. De er alvorlige grænseoverskridelser og kan have dybt traumatiserende konsekvenser for den, der udsættes for dem. Her handler det ikke om kommunikation eller gensidig forståelse, men om sikkerhed, beskyttelse og ansvar.
Psykoterapeutisk arbejde i disse situationer tager altid udgangspunkt i den udsattes oplevelse og behov for tryghed.
Parforholdet har stor betydning for mental sundhed. Langvarige belastninger i relationen kan bidrage til:
Omvendt kan et trygt og respektfuldt parforhold virke beskyttende – også i perioder med ydre belastninger.
I psykoterapi arbejdes der med parforholdsproblemer på forskellige måder, afhængigt af problemets karakter og alvor. Det kan indebære:
Parterapi er én mulighed, men ikke altid den rette. I nogle situationer er individuel terapi nødvendig – og i tilfælde med vold eller overgreb er parterapi ikke relevant.
En central klinisk pointe er, at oplevelsen altid tages alvorligt. Det er ikke graden af konflikt set udefra, der afgør alvoren, men hvordan relationen påvirker trivsel, sikkerhed og livskvalitet.
At søge hjælp for parforholdsproblemer er ikke et tegn på svaghed eller manglende vilje. Det er et udtryk for, at relationen betyder noget.