Når stress følger med i seng, kan vejen til bedre søvn begynde i hverdagen. Vi hjælper dig med at forstå sammenhængene og arbejde med belastningerne gennem et individuelt, neuroaffektivt behandlingsforløb.
Du er træt, men kroppen og tankerne finder ikke ro. Hos Psykoterapi Danmark arbejder vi neuroaffektivt med søvnløshed, stress og de belastninger, der holder dig vågen. Vi samler krop, følelser og hverdagsliv i dit behandlingsforløb.
Måske har du allerede prøvet søvnråd eller et behandlingsforløb uden at få den hjælp, du havde brug for. Vi begynder med at undersøge din situation grundigt. Her kan du læse om søvnløshed og vores arbejde med både nætterne, belastningen og dine muligheder for at komme dig.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 20. oktober 2026
Læsetid: 7 min
Titel: Psykoterapeut MPF
sundhed.dk, Patienthåndbogen: Søvnløshed. Symptomer, forekomst og vurdering af søvnbesvær.
Dansk Neurologisk Selskab, National Neurologisk Behandlingsvejledning: Søvnløshed. Definition, udredning og behandlingsmuligheder.
sundhed.dk, Lægehåndbogen: Søvnløshed. Behandling, opfølgning og medicinske hensyn.
sundhed.dk, Patienthåndbogen: Gode råd til en bedre søvn. Søvnvaner og praktiske råd.
Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzels Forlag. Faglig baggrund for neuroaffektiv forståelse og relationelt psykoterapeutisk arbejde.
Søvnløshed, også kaldet insomni, er vanskeligheder med at sove, som påvirker dig om dagen. Du kan have svært ved at falde i søvn, vågne gentagne gange eller vågne tidligere, end du ønsker. Problemet opstår, selv om du har mulighed for at sove.
Dagen kan være præget af træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller nedtrykthed. En enkelt dårlig nat er almindelig og betyder ikke, at du har en søvnlidelse. Det er det samlede mønster og betydningen for din hverdag, der skal vurderes.
Kortvarig eller akut søvnløshed varer under tre måneder. Den kan opstå i en belastende periode og ofte aftage, når situationen falder til ro. Ved kronisk insomni har problemerne typisk været der mindst tre gange ugentligt i mindst tre måneder og påvirker dagligdagen.
Kronisk søvnløshed er almindelig; mange undersøgelser angiver omkring 10–15 procent, afhængigt af definition og undersøgelse.
»Kronisk« beskriver varigheden. Det betyder ikke, at søvnen er ødelagt, eller at du skal leve med problemet resten af livet.
Når du er presset, kan kroppen fortsætte i et højt aktivitetsniveau, efter dagens opgaver er afsluttet. Måske spænder du i kæberne, trækker vejret overfladisk eller mærker uro, så snart du lægger dig. Du kan være udmattet uden at føle dig søvnig.
Det kan eksempelvis være en konflikt, du har skubbet til side hele dagen. Først når huset bliver stille, mærker du vreden, sorgen eller bekymringen. I behandlingen undersøger vi både det, du tænker på, og det, der sker i kroppen, når du forsøger at hvile.
Stress og søvnbesvær kan forstærke hinanden. Belastningen gør det sværere at sove, og søvnmanglen gør næste dags krav tungere. Derfor arbejder vi med søvnen og de forhold, der belaster dig: ansvar, relationer, arbejdsvilkår og pladsen til restitution.
Læs om stress generelt og symptomer på stress. Hvis presset har stået på længe, kan du også læse om, hvad der sker, når stress bliver kronisk.
Mere tid i sengen giver ikke nødvendigvis mere søvn. Lange lure og skiftende sovetider kan gøre det sværere at finde en rytme, mens natten bliver noget, du konstant vurderer.
Er jeg afslappet nok? Virker øvelsen? Hvorfor sover jeg stadig ikke? Den slags spørgsmål kan gøre sengetiden til en præstation og øge frustrationen.
I terapien undersøger vi, hvordan du kan møde vågenheden med mindre kamp, samtidig med at vi tager belastningen alvorligt. Det kan indebære arbejde med bekymringer, kropslig uro og den frygt for at miste kontrollen, som nogle oplever ved sengetid.
Søvnløshed kan optræde sammen med angst eller depression, men kan også være et selvstændigt behandlingsbehov. Smerter, andre sygdomme og visse lægemidler kan påvirke søvnen. Derfor skal vedvarende søvnbesvær ikke automatisk forklares som stress.
Vi undersøger derfor flere mulige forklaringer på dit søvnbesvær. Din sygehistorie, medicin, døgnrytme og psykiske belastning indgår i afklaringen. Ved tegn på en fysisk årsag eller anden søvnsygdom skal lægen inddrages.
Ligger du vågen og tænker? Du behøver ikke løse det alene. Book en prøvesession med en af vores terapeuter.
Hos Psykoterapi Danmark er neuroaffektiv psykoterapi den bærende ramme for behandlingen. Vi arbejder med sammenhængen mellem kroppens reaktioner, følelser, tanker og relationer. Målet er at mindske den belastning, der fylder i dit liv, og skabe bedre betingelser for søvn og restitution. Den neuroaffektive forståelse forbinder neurobiologi med udviklingspsykologi og relationelt arbejde.
Det betyder, at vi både taler om det, du står i, og undersøger, hvordan du mærker og håndterer det. Kan du registrere spænding, før du er helt udmattet? Hvad sker der, når du forsøger at sige fra eller holde en pause? Samtale, kropslig opmærksomhed og afspænding tilpasses dine behov.
Kognitive, metakognitive og ACT-baserede redskaber kan indgå, når de er relevante for dig. De kan eksempelvis hjælpe med bekymringstanker eller et fastlåst krav om at skulle sove. Vi vælger redskaber inden for det samlede neuroaffektive forløb og følger, hvordan de fungerer for dig.
Du kan også komme til os, hvis et tidligere tilbud ikke har været tilstrækkeligt. Vi undersøger, hvad der hjalp, hvad der manglede, og hvad du har brug for nu. Samtalernes hyppighed, forløbets omfang og arbejdet mellem sessionerne aftales ud fra din situation og justeres undervejs.
Sovemedicin kan i udvalgte situationer hjælpe kortvarigt. Flere almindelige sovemidler kan give tilvænning, afhængighed og sløvhed næste dag. Derfor skal valg, varighed og eventuel nedtrapning aftales med lægen. Stop ikke et fast forbrug brat på egen hånd.
Bruger du allerede sovemedicin eller melatonin, indgår det i vores afklaring af din søvn. Vi ændrer ikke din medicinske behandling. Du kan arbejde psykoterapeutisk med belastninger og søvnvaner samtidig med, at lægen vurderer medicinen.
Vi inddrager viden om kroppens opbygning og funktion, døgnrytme, aktivitet og hvile. Sammen undersøger vi søvnvaner, kost, koffein, alkohol og bevægelse. Du får overskuelige aftaler, som passer til dit helbred og din hverdag. Disse første skridt kan understøtte søvnen:
Kost indgår som en del af din hverdag: Spiser du regelmæssigt, springer du måltider over, eller bruger du kaffe til at holde dig i gang? Vi undersøger mønstrene sammen med søvn og energi. Du får ikke løfter om, at en bestemt fødevare eller et kosttilskud kan løse søvnløsheden.
I forløbet kan du øve dig i at mærke og slippe muskelspændinger og finde et roligt, ubesværet åndedræt. Vi afprøver øvelserne sammen og tilpasser dem til din reaktion. Formålet er at støtte ro og restitution; du skal ikke præstere en bestemt følelse eller falde i søvn på kommando.
Vi undersøger også, hvor restitutionen kan få plads i dagtimerne. Måske er der brug for pauser, mindre arbejdspres eller hjælp til en opgave, du har stået alene med. En rolig aften kan være svær at skabe, hvis hele dagen overskrider dine kræfter.
Hvis en ubesvaret mail bliver ved med at fylde, kan vi arbejde på to niveauer: en konkret aftale om, hvornår du besvarer den, og den frygt eller konflikt, som gør mailen så belastende. På den måde forbindes praktiske ændringer med det psykoterapeutiske arbejde.
Det bedste middel afhænger af, hvad der holder dig vågen. Hos os samles flere indsatser i et individuelt forløb. Tabellen viser deres forskellige formål; den er ikke en rangordning af behandlingers dokumenterede effekt.
| Metode | Mulig effekt | Varighed | Ulemper eller hensyn | Hvornår relevant? |
|---|---|---|---|---|
| Neuroaffektiv psykoterapi | Arbejder med belastning, følelsesregulering og relationer. | Omfang og hyppighed aftales individuelt. | Kræver samarbejde og løbende tilpasning. | Når psykiske belastninger indgår i søvnbesværet. |
| Kognitive og metakognitive redskaber | Kan hjælpe med bekymring og søvnrelaterede tankemønstre. | Indgår efter behov i forløbet. | Skal passe til den konkrete problemstilling. | Når bekymring og kontrol fylder. |
| Søvnvaner og døgnrytme | Understøtter betingelserne for søvn. | Løbende hverdagsvaner. | Kan være utilstrækkeligt alene. | Som første skridt eller del af behandling. |
| Afspænding | Kan mindske oplevet spænding. | Korte øvelser efter behov. | Kan blive et præstationskrav. | Som støtte, når det opleves hjælpsomt. |
| Sovemedicin | Kan lindre kortvarigt. | Kort periode efter lægens plan. | Præparatafhængig risiko for sløvhed, tilvænning og afhængighed. | Udvalgte situationer efter lægelig vurdering. |
Varigheden er individuel, og tabellen er ikke en garanti for bedring.
Søvnvaner, kropslig regulering og psykoterapi får hver deres plads i planen. Hvis du samtidig står i en konflikt eller urimelige krav, arbejder vi med dine handlemuligheder dér. Forløbet skal kunne bruges i dit liv, også på dage med begrænset overskud.
Usikker på, hvad der passer til dig? Se, hvordan vi arbejder med søvnproblemer og nervesystemet.
Søg hjælp, når søvnbesværet begrænser din hverdag, eller du bliver bange for natten. Du behøver ikke vente tre måneder. Det gælder også ved vedvarende nedtrykthed eller bekymring for dit forbrug af sovemedicin.
Du kan godt have brug for hjælp, selv om du passer arbejdet. Hvis resten af livet kræver mere, end du har energi til, tæller det også med.
Kontakt lægen ved mistanke om fysisk sygdom, medicinbivirkninger eller søvnapnø, eksempelvis kraftig snorken med observerede vejrtrækningspauser. Uimodståelige søvnanfald om dagen bør også vurderes lægeligt.
Hos os kan du få psykoterapeutisk hjælp til søvnbesvær forbundet med stress og følelsesmæssige belastninger. Lægelig og psykoterapeutisk hjælp kan foregå sideløbende. Du kan tage søvntesten før samtalen; resultatet er ét bidrag til den samlede vurdering.
Ved flere nætter med næsten ingen søvn og samtidig usædvanligt højt energiniveau, forvirring eller markant ændret adfærd skal du søge hurtig lægelig vurdering. Det skal ikke blot behandles som almindelig stress.
Vi tager os tid til at forstå dit liv og møder dine valg med respekt. Søvnløshed kan berøre både selvfølelse, arbejdsliv og nære relationer. Du skal kunne fortælle om det, der er svært, uden at føle, at du burde have klaret det med nogle få gode råd.
Den terapeutiske alliance er en central del af vores arbejde: Du og terapeuten skal have fælles mål og en arbejdsform, du kan være med i. Vi lægger vægt på resonans og afstemning, så terapeuten er opmærksom på både dine ord, reaktioner og grænser.
Du skal også kunne sige, hvis du ikke føler dig forstået, eller hvis en øvelse gør dig mere anspændt. Det bruger vi aktivt til at tilpasse behandlingen. Tryghed betyder her, at der er plads til både at undersøge det svære og finde et tempo, du kan arbejde i.
Vi fører journal og bruger supervision i alle forløb. Klientrådgiver og supervisor indgår i den indledende vurdering og match af terapeut. Hvis din problemstilling kræver særlig erfaring eller specialistkompetencer, indgår det i matchet og den videre plan.
Vi arbejder efter differentialdiagnostiske principper: Vi undersøger alternative forklaringer og samtidige problemer frem for at antage, at alt skyldes stress. Behov for lægelig udredning eller anden specialistvurdering bliver en del af planen. Læs om vores neuroaffektive psykoterapi og behandling af stress.
Afklaring: Vi begynder med din historie, søvnen og det, du allerede har prøvet. Hvilke belastninger fylder, hvad sker der i kroppen, og hvordan påvirker nætterne dit liv? En søvndagbog eller ISI kan understøtte overblikket.
Fælles plan: Vi aftaler mål, hyppighed og fokus. Planen kan omfatte følelsesmæssigt og relationelt arbejde, søvnrytme, bevægelse, kostvaner og afspænding. Vi prioriterer sammen, så du ikke skal ændre alt på én gang.
Arbejdet mellem samtalerne: Du afprøver de aftaler, vi har lavet, og tager erfaringerne med tilbage. Det kan være at holde en pause tidligere på dagen, ændre en vane eller øve en konkret grænse i en relation.
Løbende opfølgning: Vi følger både søvnen og din trivsel. Har du færre bekymringer, mere overskud og lettere ved at restituere? Vi bruger dine erfaringer, den faglige vurdering og supervision til at justere indsatsen. En dårlig nat er ikke i sig selv tegn på, at forløbet ikke hjælper.
Du får plads til at sige, hvis en metode ikke hjælper, eller en aftale er urealistisk. Den viden bruger vi til at justere forløbet. Se priser, eller kontakt os for en indledende samtale om dine muligheder.
Når stress og følelsesmæssige belastninger fylder i søvnen, kan der være brug for et grundigt forløb med plads til hele din situation. Hos Psykoterapi Danmark arbejder vi med det, der holder dig belastet, og de forandringer, du kan bruge i hverdagen.
Vi lover ikke en hurtig løsning eller et bestemt antal gode nætter. Vi tilbyder et individuelt psykoterapeutisk forløb med tydelige mål, faglig opfølgning og plads til at justere behandlingen sammen med dig.
Tag det første skridt mod bedre nætter. Book en tid hos Psykoterapi Danmark i dag.
Det afhænger af årsagen og af, hvad der fastholder søvnbesværet. Hos Psykoterapi Danmark begynder vi med en grundig afklaring. Når stress og følelsesmæssige belastninger indgår, arbejder vi neuroaffektivt med krop, følelser, tanker og relationer, sammen med relevante ændringer i hverdagen. Ved tegn på anden sygdom inddrages lægen.
Det aftaler vi ud fra din situation, belastning og udvikling undervejs. Nogle ændringer kan du begynde på med det samme, mens fastlåste mønstre og længerevarende belastninger kræver mere tid. Vi følger både søvnen og din trivsel og justerer forløbets fokus og hyppighed sammen med dig.
Ja. Stress kan gøre det svært at lægge krav og bekymringer fra sig, når dagen slutter. Søvnbesværet kan bagefter øge belastningen og skabe nye bekymringer. Derfor arbejder vi med både din hverdag og dine reaktioner omkring søvnen. Andre årsager skal også overvejes, især når symptomerne er vedvarende eller ændrer sig.
Det kan være en kortvarig hjælp i bestemte situationer efter lægelig vurdering. Flere almindelige sovemidler indebærer risiko for tilvænning, afhængighed og sløvhed. De ændrer ikke nødvendigvis de forhold, som fastholder søvnløsheden. Aftal brug og eventuel nedtrapning med lægen, og ændr ikke et fast forbrug på egen hånd.
Når søvnbesværet varer ved, påvirker din daglige funktion eller kan hænge sammen med sygdom eller medicin. Snorken med vejrtrækningspauser, søvnanfald og markante ændringer i humør eller adfærd er også grunde til vurdering. Du behøver ikke vente tre måneder, hvis du allerede har det svært eller er bekymret.
Ja. Hos Psykoterapi Danmark tilbyder vi blandt andet neuroaffektiv psykoterapi, hvor vi arbejder med søvn, belastninger, følelser og kroppens reaktioner i sammenhæng. Du matches med relevante kompetencer, og vi følger forløbet grundigt og med supervision. Hvis din situation kræver lægelig udredning indgår det naturligvis og altid i afklaringen.
Øvelse · Hvad kan du selv gøre?
En god nat begynder allerede, før du lander i soveværelset. Tiden op til sengetid kan blive en rolig overgang, hvor dagens krav træder i baggrunden, og kroppen får mulighed for at blive søvnig. Du forbereder dig på en sund og livgivende søvn ved gradvist at sænke tempoet, dæmpe lyset og give opmærksomheden færre ting at forholde sig til.
Prøv at afsætte 15–90 minutter uden telefon, computer, tablet og fjernsyn før sengetid. Begynd med det, der er realistisk for dig, og udvid tiden, hvis det føles hjælpsomt. Intervallet er en praktisk ramme, du kan afprøve, ikke en præcis biologisk grænse.
Læg telefonen uden for rækkevidde, afslut dagens mails, og lad beskeder vente. Pausen giver afstand til både skærmens lys og det indhold, som kan holde dig optaget, bekymret eller engageret langt ind i natten.
Lad belysningen følge aftenens tempo. Sluk kraftigt loftlys, og brug mindre lamper med dæmpet, varmt gult, orange eller rødligt lys. Lysstyrken betyder også noget: En kraftig lampe bliver ikke søvnvenlig alene af at have en varm farve.
Lys påvirker hjernens døgnrytme. Især blårigt lys om aftenen kan dæmpe kroppens melatoninsignal og forskyde tidspunktet, hvor du bliver søvnig. Svagere, varmt lys kan mindske denne påvirkning og skabe en behagelig overgang til mørket.
Levende lys kan være en hyggelig mulighed, hvis du holder opsyn og slukker dem, før du bliver døsig eller forlader rummet. Dæmpede elektriske lys kan give en tilsvarende stemning uden åben ild.
Skærmfri tid behøver ikke være tom tid. Vælg noget, du nyder, og som lader dig falde lidt til ro. Sæt kryds ved det, du vil prøve i aften:
Mærk efter, hvad aktiviteterne gør ved dig. Hvis nyhederne vækker bekymring, eller skakpartiet gør dig ivrig efter revanche, kan du vælge noget mindre engagerende tættere på sengetid. Papirlæsning er også blandt Patienthåndbogens konkrete søvnråd.
Du behøver ikke tømme hovedet for tanker. Hvis en opgave bliver ved med at vende tilbage, kan du skrive den ned og aftale med dig selv, hvornår du tager dig af den.
Hjernen og kroppen får bedre betingelser for søvn, når omgivelserne understøtter natten.
Disse rammer kan støtte indsovningen og mindske forstyrrelser gennem natten. Du skal stadig gå i seng, når du mærker søvnigheden, frem for at gøre sengetiden til endnu en opgave, du skal lykkes med.
Vi og vores partnere Google, Meta og Microsoft bruger cookies til statistik og målrettet annoncering. Du vælger selv, hvad du accepterer, og kan altid trække dit samtykke tilbage via vores cookiepolitik.