Videre til indhold Manchet: Angst hos unge er en alarmreaktion, som kan mærkes i kroppen, tankerne og følelserne. Når frygten bliver ved og begrænser skole, relationer eller fritid, kan psykoterapeutisk behandling hjælpe den unge med at få mere frihed i hverdagen.
Hos Psykoterapi Danmark tilbyder vi behandling med en neuroaffektiv tilgang, tilpasset den unges udvikling og behov. Vi hjælper både den unge og jer som forældre med at forstå angsten og finde brugbare næste skridt.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 14. september
Læsetid: 6 min
Titel: Psykoterapeut MPF
Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Angst hos børn. Symptomer, udvikling og hjælp. e-LINK: Åbn kilde
Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Angstlidelser hos børn og unge. Diagnostik, samtidige lidelser og behandling. e-LINK: Åbn kilde
Hart, S. og Bentzen, M. (2021): De neuroaffektive kompasser. Oversigtsmaterialet er baggrund for beskrivelsen af den neuroaffektive forståelsesramme. e-LINK: Forfatterens hjemmeside
Læg mærke til ændringer: Den unge melder afbud, søger gentagne forsikringer eller bruger stadig mere energi på at klare almindelige situationer. Angst kan også gemme sig bag irritation, tavshed eller høje præstationer.
Spørg roligt: ”Hvad bliver svært for dig?” Lyt, før du foreslår løsninger. Skolefravær kan hænge sammen med angst, men også med mobning, faglige vanskeligheder eller overbelastning. Belastningerne skal undersøges og ændres, når det er nødvendigt.
Angst kan føles som indre alarm, selv når omgivelserne virker trygge. Kroppens reaktioner og bekymringer kan forstærke hinanden: Hjertebanken vækker frygt, som får hjertet til at slå endnu hurtigere. Nogle bliver bange for selve angsten og begynder at undgå situationer, hvor den tidligere er opstået.
Kroppen gør sig klar til at reagere. Det kan blandt andet vise sig som:
Nye eller vedvarende fysiske gener bør vurderes af lægen, så de ikke automatisk bliver forklaret som angst.
Bekymringerne kan fylde før, under og efter en situation. Typiske tegn er:
Hos yngre børn kan gråd, vrede og stærkt behov for nærhed være tydeligere. Ingen af tegnene kan alene afgøre, om der er en angstlidelse.
Vores GAD-7-angsttest kan give et overblik over bekymring og uro. Den stiller ikke en diagnose og afdækker ikke alle angstformer. Spørgeskema og fortolkning skal passe til alderen; brug ikke en voksens scoregrænser som facit for et barn. Kontakt os gerne om en relevant vurdering.
SCAS – Spence Children’s Anxiety Scale Dansk version med danske normer, herunder for 7–17-årige. Findes som selvrapportering og forældrebesvarelse.Bredere afdækning af bl.a. social angst, separationsangst, generaliseret angst og panik/agorafobi.
Angst kan være hovedproblemet eller indgå i andre vanskeligheder. Det har betydning for behandlingen.
Social angst handler om at blive vurderet negativt. Generaliseret angst giver bekymringer om mange emner. Separationsangst knytter sig til adskillelse fra nære personer, mens fobier retter sig mod bestemte situationer eller ting. Panikangst indebærer gentagne, uventede panikanfald og bekymring for nye anfald.
Angst kan også optræde ved eksempelvis OCD, traumereaktioner eller depression. Nogle unge har samtidig ADHD eller autisme. Vi undersøger det samlede billede, så hjælpen tager højde for både angsten og andre behov.
Mistrivsel er ofte det første, familien bemærker. En diagnostisk vurdering bygger på symptomer, varighed, udvikling og påvirkning af hverdagen. Den unges egen beskrivelse er central. Lægen kan undersøge fysiske forklaringer og vurdere behovet for videre udredning.
Hos os begynder forløbet med en gratis afklarende samtale. Vores klientrådgiver og supervisor vurderer problemstillingen og matcher med relevante kompetencer. Behov for specialistbehandling indgår i vurderingen. I behøver ikke have en diagnose for at kontakte os.
Den unge skal kunne føle sig tryg ved terapeuten og have indflydelse på forløbet. Vi aftaler konkrete mål, eksempelvis at kunne tage bussen eller deltage mere i undervisningen. Forældreinddragelsen tilpasses alder og behov, og vi afklarer, hvilke oplysninger der deles. For unge over 18 år sker inddragelsen efter deres samtykke.
Vi arbejder med sammenhængen mellem krop, følelser, tanker og relationer. Den unge lærer at genkende tidlige signaler og øver måder at håndtere uroen på. Psykoedukation giver en forståelig forklaring på angstens beskyttende funktion, og hvorfor alarmen nogle gange bliver for kraftig.
Andre terapeutiske metoder kan også indgå i behandlingen alt efter den unges modenhed og motivation. Gradvis eksponering betyder at nærme sig det frygtede i aftalte, overkommelige trin. Det kan være en kort bustur før en længere. Træningen skal skabe nye erfaringer og tilpasses undervejs.
Mellem sessionerne kan den unge arbejde med individuel mentaltræning og egenterapi. Vi følger både oplevelsen af hjælpen og udviklingen i hverdagen. Terapeuten arbejder under supervision, og forløbets omfang og indhold tilpasses altid behovet.
Vi hjælper jer med at skelne mellem nødvendig støtte og tilpasninger, der fastholder undgåelse. Familieterapeutiske samtaler kan arbejde med kommunikation, konflikter og fælles aftaler, når samspillet derhjemme kræver opmærksomhed.
Du behøver ikke have alle svar. Du kan støtte ved at:
Kontakt os, når angsten begrænser hverdagen. Ved selvskade eller selvmordstanker skal den unge have hurtig faglig hjælp. Ring 112 ved umiddelbar fare; ellers kontakt læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.
Videre til indhold 
