Telefonen ligger i hånden, selv om du egentlig ville noget andet. Du læser endnu en opdatering, mærker uroen og fortsætter alligevel. Det er en genkendelig vane og ikke et tegn på svaghed. Måske forsøger du at forstå verden eller finde sikkerhed i noget usikkert. Men når nyhederne efterlader dig mere anspændt end oplyst, er det værd at ændre måden, du følger med på.
Hvad er doomscrolling?
Doomscrolling betyder, at du bliver ved med at scrolle gennem negative eller alarmerende nyheder og opslag, ofte længere end planlagt. Dansk Sprognævn beskriver ordet som søgning efter nyheder om ulykke og undergang.1
Det afgørende er ikke, om du læser om alvorlige begivenheder. Nyheder kan give nødvendig viden og gøre dig i stand til at handle. Forskellen ligger i mønstret: Du fortsætter, selv om du ikke længere får noget brugbart ud af det, og det bliver svært at lægge telefonen fra dig.
Se på, hvad vanen gør ved din tid, søvn og trivsel. Forståelse gør det lettere at ændre den.
Hvorfor doomscroller vi?
Hjernens alarmberedskab og negativitetsbias
Oplysninger om fare kan fange opmærksomheden stærkt. Denne tendens omtales som negativitetsbias: Det bekymrende kan komme til at veje tungere end det neutrale eller positive. Det er én mulig forklaring på, at en truende overskrift er svær at slippe.
Det betyder ikke, at din hjerne er gået i stykker. Opmærksomheden forsøger at finde ud af, om noget kræver handling. Problemet er, at et feed kan levere nye faresignaler længe efter, at du har fået den information, du faktisk har brug for.
Behovet for kontrol og tryghed
Måske tænker du: »Hvis jeg ved lidt mere, kan jeg slappe af.« En opdatering kan give kortvarig lettelse, men også åbne nye spørgsmål. Så undersøger du videre.
Algoritmer og endeløse feeds
Mange sociale platforme prioriterer indhold efter engagement, eksempelvis reaktioner og delinger. Et studie formidlet af Københavns Universitet viser, at engagementbaseret sortering ikke nødvendigvis giver en mere præcis forståelse af det, man læser.2
Samtidig mangler et endeløst feed den stopmarkør, du møder på avisens sidste side. Du skal selv træffe beslutningen om at stoppe igen og igen. Derfor giver det mening at ændre rammerne omkring telefonen frem for at gøre hvert stop til en prøve i selvdisciplin.
Sådan påvirker doomscrolling krop og sind
Følelser og tanker
Efter mange bekymrende opslag kan du føle uro, tristhed, irritation eller magtesløshed. Tankerne kredser måske om katastrofer, mens det bliver svært at samle sig om samtalen eller opgaven foran dig.
Et dansk studie fandt særlig utilfredshed forbundet med passiv og ensom brug af digitale medier. Det betyder ikke, at al skærmtid er skadelig. Indholdet, situationen og det, skærmen erstatter, har betydning.3
Kroppens reaktioner
Du kan opdage spændinger i nakke og skuldre, hovedpine, kvalme eller besvær med at falde til ro. Bekymring kan aktivere kroppens alarmberedskab, mens lang tids stillesiddende skærmbrug også kan belaste kroppen.
Kamp, flugt og frys er betegnelser for beskyttende reaktioner ved oplevet fare. De er ikke en test af, hvad din krop gør under scrolling. Læs mere om nervesystemet og sammenhængen mellem følelser og kropslig aktivering.
Hovedpine, søvnproblemer og koncentrationsbesvær kan også forekomme ved stress.4 Symptomerne fortæller ikke alene, hvad årsagen er. Nye, vedvarende eller markante fysiske gener bør vurderes af lægen.
Hvem kan være særligt berørt?
Hvis du allerede har angst, er belastet eller tidligere har oplevet noget skræmmende, kan bestemte nyheder ramme personligt. Gentagne opdateringer kan da blive et forsøg på at skabe sikkerhed. Andre mærker især vanen, når de er trætte eller alene.
Læg mærke til, om indholdet hjælper dig eller øger presset.
Er du fanget i doomscrolling? Tegn at holde øje med
- Du scroller væsentligt længere, end du havde tænkt dig.
- Du tjekker de samme nyheder flere gange i timen uden nye behov.
- Du føler dig tom, irritabel eller anspændt bagefter.
- Du vil lægge telefonen væk, men åbner hurtigt feedet igen.
- Du udskyder søvn, måltider, arbejde eller samvær for at følge med.
- Du søger en sikkerhed, som den næste opdatering heller ikke giver.
| Se på | Afgrænset nyhedsopdatering | Doomscrolling |
|---|---|---|
| Formål | Du søger viden om noget bestemt. | Du fortsætter uden et tydeligt behov. |
| Afslutning | Du stopper efter et overblik. | En ny opdatering fører til den næste. |
| Bagefter | Du kan rette opmærksomheden videre. | Du føler mere uro eller trang til at tjekke. |
Du behøver ikke genkende alle tegnene. Se på mønstret over nogle dage uden at gøre registreringen til endnu en opgave, du skal præstere i. Det interessante er, hvornår vanen tager over, og hvad du har brug for i de øjeblikke.
Sådan stopper eller reducerer du doomscrolling
Målet er at genvinde styringen og give plads til det, du ønsker at bruge din tid på. Du behøver ikke opgive nyheder eller sociale medier. Vælg ét værktøj, og gør det konkret nok til at afprøve i dag.
1. Skab fysiske grænser
Lad telefonen lade op uden for soveværelset, og brug et almindeligt vækkeur. Det fjerner muligheden for at begynde dagen med feedet, før du overhovedet er stået op. Sundhedsstyrelsen anbefaler at holde telefon og tablet ude af soveværelset.5
Aftal eventuelt telefonfri måltider eller læg telefonen i tasken under en arbejdsopgave. Hvis du skal kunne kontaktes af børn eller være på tilkaldevagt, kan du tillade udvalgte opkald. Grænsen skal kunne fungere i dit virkelige liv.
2. Gør telefonen mindre fristende
Slå unødvendige notifikationer fra, og flyt nyhedsapps væk fra startskærmen. Prøv eventuelt gråtoner som en praktisk måde at gøre skærmen mindre tillokkende på.
Gennemgå også dit feed. Skjul konti, der gentager skræmmende videoer, og fravælg automatisk afspilning, hvor det er muligt. Vælg kilder, du har tillid til. Målet er ikke kun at se behagelige budskaber, men at få information uden konstant at blive trukket videre af dramatik.
3. Sæt faste tidspunkter for nyheder
Afprøv ét eller to afgrænsede tidsrum dagligt, eksempelvis ti minutter efter frokost og igen tidligt på aftenen. Brug en alarm, og beslut på forhånd, hvad du gør, når den ringer.
Vælg gerne en samlet nyhedsoversigt frem for et endeløst feed. Lokale eller løsningsorienterede artikler kan give perspektiv og vise handlemuligheder. Hvis en begivenhed berører din sikkerhed direkte, skal du naturligvis følge relevante myndighedsoplysninger. En hverdagsaftale om nyheder er ikke et forbud mod nødvendig information.
4. Bryd impulsen med kroppen
Når hånden søger telefonen, kan en kort pause hjælpe dig med at opdage impulsen, før du følger den. Prøv omkring 60 sekunder:
- Læg telefonen fra dig, og mærk føddernes kontakt med gulvet.
- Se dig roligt omkring, og læg mærke til tre almindelige ting i rummet.
- Lad skuldrene sænke sig, hvis det føles behageligt.
- Træk vejret roligt uden at presse dybden, og lad eventuelt udåndingen blive lidt længere.
- Spørg dig selv: Har jeg brug for information, kontakt, hvile eller en konkret handling?
Pausen kan skabe lidt afstand til trangen og hjælpe dig tilbage til situationen omkring dig. Den garanterer ikke, at uroen forsvinder. Hvis opmærksomhed på åndedrættet gør dig utilpas, så træk vejret normalt og ret i stedet opmærksomheden mod rummet.
| Udløser | Mulig kropslig reaktion | Et første modtræk |
|---|---|---|
| En alarmerende overskrift | Spændte skuldre og hurtigere vejrtrækning. | Læg telefonen ned, og orientér dig i rummet. |
| En stille aften alene | Rastløshed og svært ved at finde ro. | Rejs dig, lav te, og overvej at ringe til nogen. |
| Bekymring i sengen | Anspændthed og øget vågenhed. | Læg telefonen væk, og vend tilbage til din rolige aftenrutine. |
5. Find noget at gå til i stedet
Et tomt »jeg må ikke scrolle« er svært at handle på. Gør alternativet synligt: Læg bogen på sofaen, find strikketøjet frem, eller stil skoene ved døren til en kort gåtur.
Du kan lægge ti brikker i et puslespil, vande planterne, lave te eller spille et kortspil med en anden. Hvis du savner kontakt, kan du ringe til en ven i stedet for at læse flere kommentarer.
Alternativet skal passe til behovet. Er du udmattet, behøver løsningen ikke være motion eller endnu en nyttig opgave. At sidde lidt i ro kan også være et aktivt valg.
6. Giv dig selv tilladelse til at passe på dig selv
At læse færre nyheder er ikke det samme som at være ligeglad. Du kan være engageret, hjælpe andre og tage stilling uden at følge hver opdatering.
Lav en tolerant aftale med dig selv: »Den næste uge lægger jeg telefonen i køkkenet, når jeg går i seng.« Hvis du glemmer det en aften, fortsætter du den næste. Undersøg bagefter, om ændringen gav mere ro eller tid til noget vigtigt, og justér derefter.
Er scrollingen blevet en måde at dulme uro på? Tag vores stresstest og få et øjebliksbillede af din oplevede belastning. Den kan støtte din refleksion, men forklarer ikke alene, hvorfor du scroller.
Når doomscrolling hænger sammen med angst, stress eller dårlig søvn
Hvis du er urolig det meste af dagen, har vedvarende tankemylder eller svært ved at slappe af, er telefonvanen måske kun en del af det, du har brug for hjælp til. Det samme gælder, hvis du gentagne gange mister søvn eller trækker dig fra andre.
Her er spørgsmålet ikke bare, hvordan du begrænser skærmtiden. Vi undersøger også arbejdspres, konflikter, bekymringer og det, der gør pauser svære. Du kan læse mere om stress, angst og søvnproblemer.
Om aftenen kan du prøve 15-90 minutters skærmfri tid som en fleksibel overgang til søvn. Det er et praktisk forslag, ikke en præcis medicinsk grænse. Vælg en bog, et roligt håndarbejde eller samvær med dæmpet belysning. Både lys, engagerende indhold og den tid, skærmen optager, kan have betydning for søvnen.5
Tag søvntesten, hvis du vil sætte ord på dine søvnvanskeligheder. Vores angsttest kan tilsvarende give anledning til at undersøge vedvarende bekymringer. Testene er screening og erstatter ikke en individuel vurdering.
Sådan kan psykoterapi hjælpe
Hos Psykoterapi Danmark arbejder vi med mennesket bag vanen. Du behøver ikke møde med en perfekt forklaring. Vi begynder med konkrete situationer: Hvornår starter scrollingen? Hvad mærker du? Hvad håber du at opnå, og hvordan har du det bagefter?
Vores neuroaffektive tilgang forbinder tanker, følelser, kropslige reaktioner og relationer. Sammen undersøger vi eksempelvis, om du søger tryghed, afledning eller kontakt, og hvordan du kan møde behovet på andre måder. Vi kan arbejde med selvkritik, grænser, regulering og evnen til at være i usikkerhed uden straks at søge flere svar.
Søvn, bevægelse, kostvaner, afspænding og åndedræt kan indgå, når det er relevant. Konkrete kognitive eller andre psykoterapeutiske redskaber tilpasses dit forløb. Det er ikke et standardprogram, hvor alle skal løse de samme opgaver.
Klientrådgiver og supervisor bidrager til afklaring og terapeutmatch. Vi arbejder med faglige kompetencekrav, journalføring, supervision og løbende vurdering af, om hjælpen giver mening for dig. Den terapeutiske alliance handler også om, at du trygt kan sige, når noget ikke hjælper.
Mellem samtalerne kan du få individuelt tilpasset inspiration, eksempelvis en enkel plan for aftenen eller en lydfil til afspænding. Vi følger op på, hvad der fungerer, og justerer. Målet er mere handlefrihed og trivsel, ikke at gøre dig fejlfri med en telefon.
Tag ét lille skridt i dag
- Doomscrolling kan blive en søgen efter tryghed, som skaber mere uro.
- Rammer omkring telefonen kan gøre det lettere at stoppe.
- Et brugbart alternativ skal passe til det behov, du mærker.
- Vedvarende belastning fortjener hjælp, også når den viser sig gennem en digital vane.
Vælg én ændring nu. Flyt eksempelvis opladeren væk fra natbordet, så aftenen får en anden afslutning. Vil du have hjælp til at forstå og ændre mønstret, kan du læse om vores behandling og booke en første samtale.
Ofte stillede spørgsmål om doomscrolling
Hvad er doomscrolling?
Doomscrolling er et mønster, hvor du bliver ved med at læse negative nyheder eller opslag, ofte længere end planlagt. Du søger måske information, men ender med mere uro og har svært ved at stoppe. Det adskiller sig fra målrettet nyhedslæsning, hvor du får et overblik og kan gå videre.
Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at scrolle?
Det kan skyldes en kombination af vane, bekymring, behov for sikkerhed og et feed uden naturlige pauser. Nogle søger også afledning fra ensomhed eller belastning. Undersøg, hvad du har brug for i øjeblikket, og gør det lettere at stoppe med konkrete rammer og et alternativ, du faktisk har lyst til.
Er doomscrolling en afhængighed?
Doomscrolling er ikke i sig selv en selvstændig diagnose. Vanen kan føles tvangspræget, især hvis du gentagne gange fortsætter imod dit ønske. Det afgørende er, om den begrænser din søvn, dine relationer eller din hverdag. Du behøver ikke kalde det afhængighed for at tage problemet alvorligt og søge hjælp.
Hvordan stopper jeg med at doomscrolle om aftenen?
Beslut et tidspunkt for den sidste nyhedsopdatering, og læg telefonen uden for soveværelset. Gør en roligere aktivitet klar på forhånd, eksempelvis en bog, strikketøj eller et puslespil. Begynd med en overkommelig skærmfri periode. Hvis uroen fortsætter uden telefonen, kan det være relevant at arbejde med det, der belaster dig.
Kan doomscrolling give angst eller søvnproblemer?
Negativt indhold kan øge bekymring, og skærmbrug sent på aftenen kan forstyrre overgangen til søvn eller forkorte tiden i sengen. Samtidig kan eksisterende uro få dig til at scrolle mere. Det er derfor ikke altid enkelt at afgøre årsag og virkning. Vedvarende symptomer bør vurderes i deres samlede sammenhæng.
Hvornår skal jeg søge professionel hjælp?
Søg hjælp, hvis scrollingen gentagne gange går ud over søvn, arbejde eller relationer, eller hvis du er vedvarende urolig og har svært ved at ændre mønstret selv. Psykoterapi kan hjælpe med vanen og bagvedliggende belastninger. Egen læge er relevant ved markante symptomer, funktionsfald eller tvivl om dit helbred.
Betyder det, at jeg ikke bør følge med i nyhederne?
Nej. Du kan følge med på en måde, der giver viden og plads til resten af livet. Vælg troværdige kilder, afgrænsede tidspunkter og en tydelig afslutning. Spørg, om mere læsning hjælper dig med at forstå eller handle. Omsorg for verden behøver ikke kræve, at du er tilgængelig for nyheder hele tiden.
Kilder
- Dansk Sprognævn: Nye ord i dansk - opdatering med 45 opslagsord. Kilde til ordets betydning.
- Københavns Universitet: Nye algoritmer kan mindske polarisering på sociale medier. Kilde til engagementbaseret sortering, ikke et studie af behandling af doomscrolling.
- Københavns Universitet: Skærmtid: Passiv og ensom brug gør os mest utilfredse. Dansk forskning i digitale vaner og oplevet utilfredshed.
- Arbejdstilsynet: Hvad er symptomerne på stress? Baggrund for generelle stresssymptomer, ikke dokumentation for deres årsag hos den enkelte.
- Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om brug af skærm. Baggrund for søvn, pauser og rammer om skærmbrug.