Eksamensangst er kroppens alarm, der går i gang, når en eksamen føles som en trussel. Her får du øvelser, korte videoer og råd til før, under og efter eksamen, både til dig selv og til forældre. Siden er lavet til at hjælpe med både mundtlige og skriftlige eksamener.
Råd og øvelser af Emil Schmidt Hansen, psykoterapeut MPF
Opdateret
Du kan ikke tænke dig rolig, når kroppen er i alarm. Men du kan trække vejret dig derhen. Følg cirklen i seks åndedrag, og giv kroppen besked om, at der ikke er fare på færde.
Sæt dig godt til rette, og tryk på start. Ånd ind, mens cirklen vokser, og pust ud, mens den bliver mindre.
Sådan gør du
Når du er nervøs, bliver vejrtrækningen hurtig og sidder højt i brystet, og det får kroppen til at tro, at der er fare på færde. Vejrtrækningen er det eneste led i den kæde, du kan ændre med det samme. En udånding, der er længere end indåndingen, sætter gang i den del af nervesystemet, der bremser kroppen. Pulsen falder en smule, og du får lettere ved at tænke klart.
Gør det, mens du trækker dit spørgsmål eller skænker et glas vand. Ingen kan se det. Kan du ikke holde styr på at tælle, så sørg bare for, at du puster længere ud, end du ånder ind.
Træk vejret helt almindeligt et øjeblik, og begynd så igen i et roligere tempo. Du kan læse mere om hyperventilation her.
Ja, gerne. Jo oftere du har brugt øvelsen derhjemme, jo hurtigere virker den, når du står foran døren.
Eksamensangst er mere end almindelig nervøsitet. Her kan du se, hvad der sker i krop og hoved, hvordan du kender forskel, og hvor du selv ligger lige nu.
Eksamensangst er en stærk frygt for at præstere dårligt til en eksamen. Den sidder både i kroppen og i tankerne, og den kan blive så voldsom, at du ikke får vist, hvad du faktisk kan.
Kroppen kan ikke kende forskel på en sulten bjørn og et eksamensbord. Når noget føles farligt, sender den adrenalin ud, pulsen stiger, og den del af hjernen, du bruger til at huske og formulere dig, får mindre plads. Det er derfor, du kan gå i sort, selv om du kan stoffet.
Eksamensangst er ikke en selvstændig diagnose. Det er en form for præstationsangst, og den rammer også dem, der er velforberedte og plejer at klare sig godt. Ofte er det netop dem, der stiller de højeste krav til sig selv. Du kan læse mere om angst og dens former her.
Eksamensangst viser sig tre steder. De fleste kender noget fra alle tre.
Symptomerne er ubehagelige, men de er ikke farlige. Varer de ved, også når der ikke er en eksamen i sigte, så tal med din læge. Ved brystsmerter eller åndenød, der ikke går over, skal du ringe 112.
Lidt nervøsitet hjælper dig. Den gør dig vågen og skarp. Det er først, når den bliver for høj, at den spænder ben. Træk i skyderen, og se, hvor du er lige nu.
Det her er nervøsitet, der arbejder for dig. Pulsen er lidt oppe, og du er vågen og skarp. Du skal ikke af med den. Du skal bare holde den her.
Fem ting, du kan gøre i eksamenslokalet. Du behøver ikke bruge dem alle. Find det, du kan kende dig selv i, og tag det ene råd med ind.
Flyt opmærksomheden væk fra dig selv og over på dem, der sidder over for dig. Hvordan har de det? Har de mon brug for en kop kaffe?
Sådan gør du
Angst får dig til at holde øje med dig selv: hjertet, hænderne, stemmen. Jo mere du holder øje, jo værre føles det. Du kan kun have fokus ét sted ad gangen, så når det er hos dem over for dig, er der mindre tilbage til at overvåge dig selv. Samtidig får du en oplevelse af, at du faktisk er der for andre.
Så flytter du fokus til noget uden for dig selv i lokalet: lydene, stolen under dig eller opgavens første linje.
Så nøjes med ét spørgsmål i hovedet: Gad vide, hvor mange de har haft oppe i dag? Det er nok til at flytte blikket ud.
Tal langsommere, end du har lyst til. Dit nervesystem følger det tempo, der kommer ud af din mund.
Sådan gør du
Krop og hjerne er nødt til at følge med, når du taler langsomt. Du tvinger hjernen til at holde fokus på det, du siger, og tankerne kører ikke lige så hurtigt rundt. Pausen, før du svarer, giver dig tid til at tænke, så du ikke begynder på en sætning, du ikke ved, hvor ender. Det får nervesystemet til at falde til ro, uanset om du tror på det eller ej.
Det gør det kun for dig. For dem, der lytter, lyder du rolig og sikker.
Så øv det hjemme først, så tempoet sidder i kroppen. Der er en træner til netop det i værktøjskassen.
Fortæl, at du er nervøs. Så er det ikke længere en hemmelighed, du skal gå og gemme på.
Sådan gør du
Jeg er lidt nervøs, så jeg tager det stille og roligt.
Så længe nervøsiteten er en hemmelighed, bruger du opmærksomhed på at holde den skjult. Når du har sagt det højt, er der ikke længere noget at afsløre, og kræfterne kan gå til det, du egentlig er der for, nemlig fagstoffet.
Nej. Eksaminator og censor bedømmer det faglige, ikke om du er nervøs. De har set det mange gange før.
Én rolig sætning er nok. Du kan sætte din egen sammen i værktøjskassen, så du har den klar.
Din underviser er der for at hjælpe dig og vil gerne have, at du klarer dig godt. Det er ikke dig mod dem. Det er noget, I er fælles om.
Sådan gør du
Så længe det føles som dig mod dem, læser kroppen situationen som en kamp, og en kamp kræver, at du forsvarer dig. Når I er sammen om det, er der mindre at forsvare sig imod, og du kan bruge kræfterne på det faglige.
Så husk, at deres opgave er at finde ud af, hvad du kan, ikke hvad du ikke kan.
Skriv en kort besked i stedet. De fleste undervisere svarer gerne, og spørgsmålet viser, at du tager eksamen alvorligt.
Lav for guds skyld også noget andet end at læse i eksamensperioden. Sov, og lav noget sjovt. En udhvilet hjerne er bedst til at være rolig.
Sådan gør du
Mens du sover, får hjernen ro til at lagre det, du har lært. Og når du har sovet og holdt fri, er dit nervesystem roligere, når du sidder til eksamen. En nat med læsning i stedet for søvn koster som regel mere, end den giver.
Stå op, og lav noget roligt i et kvarter i stedet for at ligge og kæmpe. Åndedrætsøvelsen virker også i sengen.
Pauserne er en del af forberedelsen, ikke en pause fra den.
Fire små øvelser, du kan lave derhjemme. Jo oftere du har prøvet dem, jo lettere er de at bruge, når det gælder.
Tryk på start. Vent, til de to prikker er fyldt, og læs så sætningen højt i det tempo, ordene lyser op. Det føles for langsomt, og det er meningen.
Eksaminator spørger: Vil du begynde?
Jeg vil gerne starte med at fortælle, hvad min opgave handler om.
Vælg det, der lyder som dig. Sætningen skal være kort nok til, at du kan huske den, når hjertet banker.
Din sætningJeg er lidt nervøs, så jeg tager det stille og roligt.
Sætningen gemmes kun på din egen enhed, så den står klar i tjeklisten nedenfor.
Alarmtanker lyder som fakta, men de er gæt. Vend dem én ad gangen, og læg mærke til, hvilken udgave du ville sige til en ven.
Jeg går helt i sort.
Når planen står her, behøver den ikke køre rundt i hovedet. Sæt kryds, efterhånden som du når det.
Dine krydser gemmes kun på din egen enhed.
Giver alene tanken om karakteren dig en knude i maven? Så er det tallet, der er blevet for stort. Her er fem måder at gøre det mindre på, og tre øvelser, du kan lave med det samme.
Se dine karakterer som et produkt af din indsats. De afspejler din indlæringsevne, den læringsstil og den tid, du har valgt at bruge. De er ikke en definition af dig som menneske.
Sådan gør du
En karakter, der handler om dig som menneske, kan du ikke gøre noget ved, og det er dér, angsten får fat. En karakter, der handler om indsats, tid og metode, kan du ændre på næste gang.
Vi lærer ikke ens. Vælg den sætning, der ligner dig mest, og se, hvordan du får mest ud af din læsetid.
Pas på:
Uanset hvor du starter, sidder et emne først rigtigt, når du kan svare på alle fire spørgsmål. Tag dem i den rækkefølge, der falder dig lettest.
Få styr på det mest basale i pensum først, det der sikrer, at du består, før du nørder detaljerne. Det giver ro i maven og tid til fordybelse.
Sådan gør du
Spørg din underviser, hvilke emner der er gode at have ekstra fokus på. Du kan også kigge i gamle eksamenssæt: det, der går igen, er som regel det basale.
Skriv emnerne fra pensum ind ét ad gangen. Tryk på dem, du skal kunne for at bestå, så de rykker ned til de lavthængende. Dem læser du først.
Her lander de emner, du skal kunne for at bestå.
Nye emner lander her, til du trykker på dem.
Emnerne gemmes kun på din egen enhed.
Ønsk dig at få 02. Kan du glæde dig over at bestå, bliver alt derudover en glædelig bonus. Det giver dig ro til at fordybe dig, og det giver plads til fejl.
Sådan gør du
Nej. Du må gerne ville mere. Pointen er, at din ro ikke skal afhænge af det. Mange oplever, at de tænker klarere, når der er plads til fejl.
Så er snittet et mål for din uddannelse, ikke for den enkelte eksamen. Ved selve eksamensbordet hjælper det dig mere at tænke på det næste spørgsmål end på tallet.
Stop med at sammenligne karakterer. Det hjælper dig nul og niks til eksamen, og det skaber primært bare bekymringer.
Sådan gør du
Jeg venter med at tale om karakterer, til det hele er overstået.
Så må du gerne skifte emne eller gå et øjeblik. Du skylder ingen dit tal.
Udskift succeskriteriet om en høj karakter med den positive oplevelse, du gerne vil have til eksamen sammen med eksaminator og censor.
Sådan gør du
Fordi tallet ellers overdøver alt andet. Når du først har set efter, om du gjorde det, du selv ville, har du noget at holde karakteren op imod.
Vælg tre ting, der gør din eksamen god, uanset hvilket tal du får. Kig på kortet, lige før du går ind, og igen, før du ser karakteren.
Dine tre valg kommer til at stå her.
Tag et skærmbillede af kortet. Dine valg gemmes kun på din egen enhed.
»Udskift tanker om tal med det, du egentlig skal.«Emil Schmidt Hansen, psykoterapeut MPF
Du kan ikke gå til eksamen for dit barn, men du kan gøre presset mindre. Her er, hvad du kan sige, hvad du kan gøre, og hvornår I bør hente hjælp.
De fleste af os siger noget beroligende, når vores barn er bange. Men »slap nu af« bliver let hørt som »du burde ikke have det sådan«. Et spørgsmål virker som regel bedre end en forsikring.
De to sidste gælder lige efter eksamen. Spørger du til oplevelsen, før du spørger til tallet, viser du, at det ikke er karakteren, du holder øje med. Emil forklarer hvorfor i rådet om at skifte succeskriterie.
Vil dit barn gerne øve sig, kan I prøve åndedrætsøvelsen eller Tal langsomt-træneren sammen. Lad dit barn bestemme, om du skal være med.
Mange skænderier om lektier handler ikke om, hvor meget der bliver læst, men om hvordan. Læser dit barn på en anden måde, end du selv ville gøre, er det ikke nødvendigvis forkert. Se efter, hvad der ligner dit barn mest.
Dit barn kan selv finde sin måde i øvelsen Læs på din måde.
Du må gerne linke til siden, vise den i klassen eller sende den til en elev eller en forælder. Den er gratis og kræver ikke login, og det, eleven skriver i øvelserne, bliver i elevens egen browser.
Prøv åndedrætsguiden sammen, og vis kortet til, når klappen går ned. Det tager et par minutter, og eleven går derfra med noget, der kan bruges samme dag.
Ro på 60 sekunderBrug de fem råd til selve eksamen som oplæg, og lad eleverne bygge deres egen åbningssætning i værktøjskassen. Rådene om karakterer har korte videoer, der kan vises på tavlen.
Fem råd til selve eksamenAfsnittet til forældre har seks sætninger, de kan bruge derhjemme, og en plan for dagene før, selve dagen og bagefter. Det kan deles på Lectio eller Aula.
Til forældreStart gerne med klasselæreren eller studievejlederen og jeres egen læge. Det er gratis. Se de gratis muligheder
Bliver en elev væk fra eksamen, eller fylder angsten i ugevis, er øvelser sjældent nok. Se, hvor eleven kan få hjælp, også gratis.
Vil du hellere lytte end læse? I vores podcast Samtaler bruger vi en hel episode på eksamensangst: hvor den kommer fra, og hvorfor det virker at vente et øjeblik og tale langsomt.
»Det er næsten ligesom at drikke vand, når du er tørstig. Det får dit nervesystem til at falde til ro, uanset om du tror på det eller ej.«
Fra episoden, om at tale langsomt
Øvelserne her på siden hjælper mange et godt stykke. Men kommer angsten igen før hver eksamen, eller er du begyndt at udskyde og melde fra, ligger der som regel noget under, som øvelser ikke når ind til.
Du behøver ikke begynde hos os. Flere steder kan du få hjælp uden at betale, og for mange er det nok.
På din skole eller dit studie. Studievejlederen kan fortælle, hvilken støtte du kan få hos jer, og hjælpe dig med at lægge en plan for eksamen.
Gratis samtaler og forløb om eksamensangst til dig, der læser på en videregående uddannelse. Se srg.dk
Kan vurdere, hvad der er på spil, og hvilken hjælp der passer til dig. Er du mellem 18 og 24 år, kan lægen henvise til gratis psykologhjælp ved let til moderat angst eller depression.
I terapi arbejder vi med det, der sætter alarmen i gang hos netop dig. Det kan være de krav, du stiller til dig selv, en gammel oplevelse af at blive bedømt, eller en krop, der har lært at gå i alarm, så snart nogen ser på dig.
Hos os arbejder vi primært med neuroaffektiv psykoterapi. Det betyder, at vi arbejder med både tanker, følelser og kroppens reaktioner. Vi bruger få, lange sessioner frem for mange korte, og mellem gangene træner du med det, du har lært.
Det får du med fra et forløb
Inden for 24 timer, på det nummer du har skrevet. Det er Christof eller Ole, der ringer, ikke et callcenter.
Ca. 15 minutter, gratis og uforpligtende. Du behøver ikke vide, hvad der er galt. Det finder vi ud af sammen.
Typisk inden for 14 dage, online eller fysisk i Aarhus N. Du betaler fra gang til gang, og der er ingen binding.
Et forløb koster 1.195 kr. pr. time. Du kan se, hvad et typisk forløb indeholder, under priser og forløb.
Udfyld formularen, så ringer vi dig op inden for 24 timer. Du forpligter dig ikke til noget, og du kan også ringe for dit barn.
CK
Christof eller Ole ringer dig opVi hjælper dig med at finde ud af, hvad der giver mening for dig. Er du i akut krise, så ring 112 eller Livslinien på 70 201 201, alle dage kl. 11 til 05.
Korte svar på det, de fleste gerne vil vide. Fandt du ikke dit spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 93 40 00 40.
Eksamensangst er en stærk frygt for at præstere dårligt til en eksamen. Kroppen reagerer, som om der var fare på færde: pulsen stiger, tankerne kører, og det kan blive svært at huske det, du har lært. Det er en form for præstationsangst og ikke en selvstændig diagnose.
De mest almindelige er hjertebanken, uro i maven, svedige hænder og dårlig søvn op til eksamen. I tankerne viser det sig som katastrofetanker og apati, og i det, du gør, som at udskyde læsningen eller melde dig syg. Du kan se hele listen over symptomer længere oppe.
Begynd med kroppen. En rolig vejrtrækning, hvor du puster længere ud, end du ånder ind, dæmper alarmen på et minut. Til selve eksamen hjælper det at tale langsomt, sige højt, at du er nervøs, og flytte opmærksomheden over på eksaminator. Du finder åndedrætsøvelsen og de fem råd her på siden.
Stop, og pust langsomt ud. Sig, at du lige skal bruge et øjeblik, og bed om at få spørgsmålet igen. Begynd så med det, du er sikker på. Det, du har lært, er ikke væk, og det kommer som regel tilbage, når pulsen falder. Nødkortet viser de tre trin.
Lidt nervøsitet er en fordel, fordi den gør dig vågen og skarp. Eksamensangst er, når nervøsiteten bliver så høj, at den spænder ben: du kan ikke tænke klart, du sover dårligt i dagevis, eller du begynder at undgå eksamener. Prøv skyderen, og se, hvor du ligger.
Det er alene din læge, der kan vurdere, om medicin er relevant for dig. Nogle har hørt om betablokkere, som kan dæmpe hjertebanken og rysten, men de ændrer ikke på det, der sætter angsten i gang. Vi udskriver ikke medicin. I terapi arbejder vi med årsagen.
Spørg, hvad dit barn har brug for, i stedet for at berolige. Tag dig af rammerne som mad, søvn og pauser, og spørg til oplevelsen, før du spørger til karakteren. Der er et helt afsnit til forældre med sætninger, du kan bruge.
Når angsten kommer igen før hver eksamen, går ud over søvn og hverdag i ugevis, eller får dig til at udskyde og melde fra. Så er det mere end almindelig nervøsitet, og det kan der gøres noget ved. Start gerne med din studievejleder, Studenterrådgivningen eller din egen læge. Det er gratis. Vil du tale med os, er den første snak også gratis, og du kan blive ringet op inden for 24 timer.
Målet er ikke at blive helt fri for nervøsitet, for lidt af den hjælper dig. Målet er, at den ikke længere styrer. Mange kommer langt med øvelser, og bliver angsten ved med at komme igen, kan terapi hjælpe dig med at forstå og ændre det, der ligger under.
Eksamensangst hænger ofte sammen med andet, der fylder. Her er de emner og tests, flest går videre til.
Vi og vores partnere Google, Meta og Microsoft bruger cookies til statistik og målrettet annoncering. Du vælger selv, hvad du accepterer, og kan altid trække dit samtykke tilbage via vores cookiepolitik.