Videre til indhold PSS-10 er en kort, anonym selvtest, der giver dig et øjebliksbillede af dit oplevede stressniveau gennem de seneste fire uger. Ikke en diagnose — men et godt sted at begynde.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 12. august 2026
Læsetid: 5 min
Titel: Psykoterapeut MPF
OM TESTEN
PSS-10 står for Perceived Stress Scale og består af 10 spørgsmål om, hvordan du har oplevet din hverdag den seneste måned. Testen måler især, om livet har føltes uforudsigeligt, ukontrollerbart eller overvældende – ikke hvor mange belastende begivenheder du har været udsat for.
Den danske version er forskningsmæssigt afprøvet og kan give et systematisk øjebliksbillede af din oplevede stress. Resultatet er vejledende og kan ikke afgøre, om du har stress eller stille en diagnose.
Alle tests er annonyme og vi gemmer ikke dine svar
FØR DU STARTER
Afsæt cirka to uforstyrrede minutter, og svar ud fra, hvordan du faktisk har haft det gennem de seneste fire uger – ikke hvordan du synes, du burde have haft det. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Du kan tage denne stresstest online på pc, tablet eller mobil. Når du har besvaret alle 10 spørgsmål, vises din score og en vejledende forklaring med det samme på siden.
Jo højere din score er, desto mere stresset har din hverdag føltes. PSS-10 har ikke universelle kliniske grænseværdier, så intervallerne nedenfor skal bruges som vejledning – ikke som en diagnose eller facitliste.
Dine svar tyder på, at du overordnet oplever balance og tilstrækkelige ressourcer til at håndtere hverdagens krav. Læg alligevel mærke til ændringer i søvn, energi, humør eller koncentration.
En lav score udelukker ikke, at enkelte belastninger kræver opmærksomhed.
Dine svar viser, at presset fylder mærkbart. Undersøg, hvilke krav der belaster dig mest, og hvor du kan skabe støtte, pauser, tydeligere grænser eller mere restitution.
Tal gerne med en pårørende eller fagperson, især hvis symptomerne fortsætter eller påvirker din hverdag.
Dine svar tyder på en høj belastning, som bør tages alvorligt. Søg hjælp til at skabe overblik og reducere presset.
Kontakt din læge, hvis du har vedvarende eller kraftige psykiske eller fysiske symptomer, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt de kan skyldes noget andet.
En stresstest kan gøre en diffus fornemmelse af pres mere konkret og hjælpe dig med at sætte ord på, hvordan du har haft det. Resultatet kan bruges som afsæt for en samtale og – hvis du tager testen igen efter nogle uger – til at følge en udvikling.
Se dog altid scoren sammen med dine egne signaler, belastninger og muligheder for støtte.
Begynd med at se på, hvad der belaster dig, og hvad der giver dig ro eller energi. Del resultatet med en, du har tillid til, og overvej, om krav på arbejde, uddannelse eller i privatlivet skal ændres. Ved vedvarende symptomer kan du tale med din læge eller en relevant fagperson. Du kan også læse om stresssymptomer og behandling af stress eller kontakte Psykoterapi Danmark for en indledende afklaring.
Uforpligtende og indledende samtale
Stress kan vise sig som uro, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og nedtrykthed. De samme tegn kan også hænge sammen med andre psykiske eller fysiske tilstande, og en online test kan ikke skelne sikkert mellem dem. Hvis bekymring og indre uro fylder mest, kan du tage vores angsttest (GAD-7). Ved vedvarende nedtrykthed eller manglende lyst kan depressionstesten (MDI) være relevant. Du kan også undersøge søvnbesvær (ISI), generel trivsel (WHO-5), udbrændthed (BAT) eller selvværd (RSES). På siden Online tests finder du hele overblikket. Kontakt din læge ved stærke, nye eller vedvarende symptomer.
En online test er en god start, men den kan aldrig erstatte en personlig samtale. Hvis dit resultat bekymrer dig, eller hvis du blot har brug for at tale med en fagperson om din situation, står vi klar til at hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om stress her på siden
Videre til indhold 