...
Prøvesession Start forløb
Typer af angst

EksamensangstØvelser, videoer og råd, så du kan gå roligere til eksamen

Eksamensangst er kroppens alarm, der går i gang, når en eksamen føles som en trussel. Her får du øvelser, korte videoer og råd til før, under og efter eksamen, både til dig selv og til forældre. Siden er lavet til at hjælpe med både mundtlige og skriftlige eksamener.

  • Interaktive øvelser
  • Korte videoer
  • Til unge og forældre

Råd og øvelser af Emil Schmidt Hansen, psykoterapeut MPF
Opdateret

Eksamen om lidt

Få ro i kroppen på 60 sekunder

Du kan ikke tænke dig rolig, når kroppen er i alarm. Men du kan trække vejret dig derhen. Følg cirklen i seks åndedrag, og giv kroppen besked om, at der ikke er fare på færde.

Sæt dig godt til rette, og tryk på start. Ånd ind, mens cirklen vokser, og pust ud, mens den bliver mindre.

Sådan gør du

  1. Sæt begge fødder i gulvet, og lad skuldrene falde.
  2. Ånd ind gennem næsen, mens du tæller til 4.
  3. Pust langsomt ud gennem munden, som gennem et sugerør, mens du tæller til 6.
  4. Gentag seks gange. Det tager et minut.

Hvorfor virker det?

Når du er nervøs, bliver vejrtrækningen hurtig og sidder højt i brystet, og det får kroppen til at tro, at der er fare på færde. Vejrtrækningen er det eneste led i den kæde, du kan ændre med det samme. En udånding, der er længere end indåndingen, sætter gang i den del af nervesystemet, der bremser kroppen. Pulsen falder en smule, og du får lettere ved at tænke klart.

Hvad hvis jeg allerede sidder i lokalet?

Gør det, mens du trækker dit spørgsmål eller skænker et glas vand. Ingen kan se det. Kan du ikke holde styr på at tælle, så sørg bare for, at du puster længere ud, end du ånder ind.

Hvad hvis jeg bliver svimmel?

Træk vejret helt almindeligt et øjeblik, og begynd så igen i et roligere tempo. Du kan læse mere om hyperventilation her.

Skal jeg øve mig på forhånd?

Ja, gerne. Jo oftere du har brugt øvelsen derhjemme, jo hurtigere virker den, når du står foran døren.

Forstå det

Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er mere end almindelig nervøsitet. Her kan du se, hvad der sker i krop og hoved, hvordan du kender forskel, og hvor du selv ligger lige nu.

Eksamensangst er en stærk frygt for at præstere dårligt til en eksamen. Den sidder både i kroppen og i tankerne, og den kan blive så voldsom, at du ikke får vist, hvad du faktisk kan.

Kroppen kan ikke kende forskel på en sulten bjørn og et eksamensbord. Når noget føles farligt, sender den adrenalin ud, pulsen stiger, og den del af hjernen, du bruger til at huske og formulere dig, får mindre plads. Det er derfor, du kan gå i sort, selv om du kan stoffet.

Eksamensangst er ikke en selvstændig diagnose. Det er en form for præstationsangst, og den rammer også dem, der er velforberedte og plejer at klare sig godt. Ofte er det netop dem, der stiller de højeste krav til sig selv. Du kan læse mere om angst og dens former her.

Symptomer på eksamensangst

Eksamensangst viser sig tre steder. De fleste kender noget fra alle tre.

  • I kroppen

    • Hjertebanken og hurtig vejrtrækning
    • Kvalme, ondt i maven eller tynd mave
    • Svedige hænder, rysten og tør mund
    • Dårlig søvn i dagene op til eksamen
  • I tankerne

    • Katastrofetanker som "jeg dumper helt sikkert"
    • Tankemylder, der gør det svært at læse
    • Blackout, selv om du kan stoffet
    • En følelse af, at alle andre kan mere end dig
  • I det, du gør

    • Du udskyder læsningen, fordi bøgerne giver uro
    • Du læser til langt ud på natten og føler aldrig, det er nok
    • Du melder dig syg eller overvejer at blive væk
    • Du undgår at tale om eksamen

Symptomerne er ubehagelige, men de er ikke farlige. Varer de ved, også når der ikke er en eksamen i sigte, så tal med din læge. Ved brystsmerter eller åndenød, der ikke går over, skal du ringe 112.

Nervøsitet eller eksamensangst?

Lidt nervøsitet hjælper dig. Den gør dig vågen og skarp. Det er først, når den bliver for høj, at den spænder ben. Træk i skyderen, og se, hvor du er lige nu.

Her præsterer du bedst Helt rolig Fuld alarm
5 af 10

Den gode nervøsitet

Det her er nervøsitet, der arbejder for dig. Pulsen er lidt oppe, og du er vågen og skarp. Du skal ikke af med den. Du skal bare holde den her.

Kan du genkende det?

Sæt kryds ved det, du kender fra dig selv. Det er ikke en test, og du får ingen score. Det er en måde at se efter, om nervøsiteten er begyndt at styre mere, end den skal.

Er du forælder, så tænk på dit barn, når du læser. Der er et afsnit til forældre længere nede.

Tegn på eksamensangst

Dit svar bliver ikke gemt eller sendt nogen steder.

I morgen eller i denne uge

Fem råd til selve eksamen

Fem ting, du kan gøre i eksamenslokalet. Du behøver ikke bruge dem alle. Find det, du kan kende dig selv i, og tag det ene råd med ind.

Flyt fokus

Når du ikke kan lade være med at holde øje med dig selv

Flyt opmærksomheden væk fra dig selv og over på dem, der sidder over for dig. Hvordan har de det? Har de mon brug for en kop kaffe?

Sådan gør du

  1. Når du kommer ind, så læg mærke til én ting ved eksaminator og én ved censor. Ser de trætte ud? Har de fået kaffe?
  2. Sig goddag, og spørg gerne, hvordan dagen går.
  3. Når tankerne vender tilbage til dig selv, flytter du blikket ud igen.

Hvorfor virker det?

Angst får dig til at holde øje med dig selv: hjertet, hænderne, stemmen. Jo mere du holder øje, jo værre føles det. Du kan kun have fokus ét sted ad gangen, så når det er hos dem over for dig, er der mindre tilbage til at overvåge dig selv. Samtidig får du en oplevelse af, at du faktisk er der for andre.

Hvad hvis det er en skriftlig eksamen?

Så flytter du fokus til noget uden for dig selv i lokalet: lydene, stolen under dig eller opgavens første linje.

Hvad hvis det føles kunstigt?

Så nøjes med ét spørgsmål i hovedet: Gad vide, hvor mange de har haft oppe i dag? Det er nok til at flytte blikket ud.

Tal langsomt

Når ordene og tankerne løber fra dig

Tal langsommere, end du har lyst til. Dit nervesystem følger det tempo, der kommer ud af din mund.

Sådan gør du

  1. Lad der gå et par sekunder, før du svarer.
  2. Tal næsten overdrevet langsomt i de første sætninger.
  3. Hold en lille pause efter hvert punktum.

Hvorfor virker det?

Krop og hjerne er nødt til at følge med, når du taler langsomt. Du tvinger hjernen til at holde fokus på det, du siger, og tankerne kører ikke lige så hurtigt rundt. Pausen, før du svarer, giver dig tid til at tænke, så du ikke begynder på en sætning, du ikke ved, hvor ender. Det får nervesystemet til at falde til ro, uanset om du tror på det eller ej.

Hvad hvis det føles alt for langsomt?

Det gør det kun for dig. For dem, der lytter, lyder du rolig og sikker.

Hvad hvis jeg glemmer det, når jeg står der?

Så øv det hjemme først, så tempoet sidder i kroppen. Der er en træner til netop det i værktøjskassen.

Sig det højt

Når du bruger kræfter på at skjule, at du er nervøs

Fortæl, at du er nervøs. Så er det ikke længere en hemmelighed, du skal gå og gemme på.

Sådan gør du

  1. Begynd med at sige det: Jeg er lidt nervøs, så jeg tager det stille og roligt.
  2. Træk vejret, og gå i gang.
  3. Sig det igen, hvis det bliver nødvendigt undervejs.

Hvorfor virker det?

Så længe nervøsiteten er en hemmelighed, bruger du opmærksomhed på at holde den skjult. Når du har sagt det højt, er der ikke længere noget at afsløre, og kræfterne kan gå til det, du egentlig er der for, nemlig fagstoffet.

Trækker det ned, at jeg siger det?

Nej. Eksaminator og censor bedømmer det faglige, ikke om du er nervøs. De har set det mange gange før.

Hvad skal jeg sige?

Én rolig sætning er nok. Du kan sætte din egen sammen i værktøjskassen, så du har den klar.

Allier dig

Når eksamen føles som dig mod dem

Din underviser er der for at hjælpe dig og vil gerne have, at du klarer dig godt. Det er ikke dig mod dem. Det er noget, I er fælles om.

Sådan gør du

  1. Spørg din underviser inden eksamen, hvilke emner der er gode at have lidt ekstra fokus på.
  2. Sig goddag, når du kommer ind, som til nogen, du skal arbejde sammen med.
  3. Forstår du ikke et spørgsmål, så spørg. Det er en del af samtalen.

Hvorfor virker det?

Så længe det føles som dig mod dem, læser kroppen situationen som en kamp, og en kamp kræver, at du forsvarer dig. Når I er sammen om det, er der mindre at forsvare sig imod, og du kan bruge kræfterne på det faglige.

Hvad hvis jeg ikke kender eksaminator eller censor?

Så husk, at deres opgave er at finde ud af, hvad du kan, ikke hvad du ikke kan.

Hvad hvis jeg ikke tør spørge min underviser?

Skriv en kort besked i stedet. De fleste undervisere svarer gerne, og spørgsmålet viser, at du tager eksamen alvorligt.

Søvn og pauser

Når du læser hele tiden og alligevel ikke føler dig klar

Lav for guds skyld også noget andet end at læse i eksamensperioden. Sov, og lav noget sjovt. En udhvilet hjerne er bedst til at være rolig.

Sådan gør du

  1. Bestem, hvornår du stopper med at læse i dag, og hold det.
  2. Lav én ting hver dag, som ikke har noget med eksamen at gøre.
  3. Gå i seng til normal tid aftenen før, også selv om du ikke føler dig færdig.

Hvorfor virker det?

Mens du sover, får hjernen ro til at lagre det, du har lært. Og når du har sovet og holdt fri, er dit nervesystem roligere, når du sidder til eksamen. En nat med læsning i stedet for søvn koster som regel mere, end den giver.

Hvad hvis jeg ikke kan falde i søvn?

Stå op, og lav noget roligt i et kvarter i stedet for at ligge og kæmpe. Åndedrætsøvelsen virker også i sengen.

Hvad hvis jeg får dårlig samvittighed af at holde fri?

Pauserne er en del af forberedelsen, ikke en pause fra den.

Om nogle uger

Værktøjskassen: øv dig, mens der er god tid

Fire små øvelser, du kan lave derhjemme. Jo oftere du har prøvet dem, jo lettere er de at bruge, når det gælder.

Tal langsomt-træneren

Øv det tempo, der får kroppen til at falde til ro

Tryk på start. Vent, til de to prikker er fyldt, og læs så sætningen højt i det tempo, ordene lyser op. Det føles for langsomt, og det er meningen.

Eksaminator spørger: Vil du begynde?

Jeg vil gerne starte med at fortælle, hvad min opgave handler om.

Byg din åbningssætning

Hav ordene klar, så du kan sige, at du er nervøs

Vælg det, der lyder som dig. Sætningen skal være kort nok til, at du kan huske den, når hjertet banker.

Sig, hvordan du har det
Sig, hvad du gør ved det
Slut af, hvis du vil
Din sætning

Jeg er lidt nervøs, så jeg tager det stille og roligt.

Sætningen gemmes kun på din egen enhed, så den står klar i tjeklisten nedenfor.

Tankevenderen

Når hovedet siger, at det hele går galt

Alarmtanker lyder som fakta, men de er gæt. Vend dem én ad gangen, og læg mærke til, hvilken udgave du ville sige til en ven.

Alarmtanken

Jeg går helt i sort.

Min eksamensdag

En tjekliste, så du ikke skal huske det hele selv

Når planen står her, behøver den ikke køre rundt i hovedet. Sæt kryds, efterhånden som du når det.

Aftenen før
Om morgenen
Lige før du går ind
0 af 9

Dine krydser gemmes kun på din egen enhed.

Det er karakteren, der presser

Fem råd mod karakterpres

Giver alene tanken om karakteren dig en knude i maven? Så er det tallet, der er blevet for stort. Her er fem måder at gøre det mindre på, og tre øvelser, du kan lave med det samme.

Karakteren er ikke dig

Når en karakter føles som en dom over digMed øvelse

Se dine karakterer som et produkt af din indsats. De afspejler din indlæringsevne, den læringsstil og den tid, du har valgt at bruge. De er ikke en definition af dig som menneske.

Sådan gør du

  1. Når du får en karakter, så spørg: Hvad gjorde jeg, der førte hertil?
  2. Skriv én ting ned, du vil gøre på samme måde næste gang, og én, du vil ændre.
  3. Skift »jeg er dårlig til det« ud med »det har jeg ikke øvet nok endnu«.

Hvorfor gør det en forskel?

En karakter, der handler om dig som menneske, kan du ikke gøre noget ved, og det er dér, angsten får fat. En karakter, der handler om indsats, tid og metode, kan du ændre på næste gang.

Læs på din måde

Vi lærer ikke ens. Vælg den sætning, der ligner dig mest, og se, hvordan du får mest ud af din læsetid.

Hvad passer bedst på dig?
Kom hele vejen rundt

Uanset hvor du starter, sidder et emne først rigtigt, når du kan svare på alle fire spørgsmål. Tag dem i den rækkefølge, der falder dig lettest.

  1. Hvorfor er det her emne vigtigt?
  2. Hvad er kernen i det?
  3. Kan jeg vise det eller sige det højt?
  4. Hvad svarer jeg, hvis jeg bliver spurgt på tværs af emnerne?

Pluk de lavthængende frugter

Når pensum føles uoverskueligtMed øvelse

Få styr på det mest basale i pensum først, det der sikrer, at du består, før du nørder detaljerne. Det giver ro i maven og tid til fordybelse.

Sådan gør du

  1. Skriv alle emnerne ned, så du kan se dem på én gang.
  2. Find de tre til fem, du skal kunne for at bestå.
  3. Læs dem først. Resten tager du bagefter, hvis der er tid.

Hvad hvis jeg ikke ved, hvad der er det basale?

Spørg din underviser, hvilke emner der er gode at have ekstra fokus på. Du kan også kigge i gamle eksamenssæt: det, der går igen, er som regel det basale.

Frugttræet

Skriv emnerne fra pensum ind ét ad gangen. Tryk på dem, du skal kunne for at bestå, så de rykker ned til de lavthængende. Dem læser du først.

Lavthængende: start her

    Her lander de emner, du skal kunne for at bestå.

    Højt oppe: en bonus

      Nye emner lander her, til du trykker på dem.

      Emnerne gemmes kun på din egen enhed.

      Ønsk dig 02

      Når kun en topkarakter føles godt nok

      Ønsk dig at få 02. Kan du glæde dig over at bestå, bliver alt derudover en glædelig bonus. Det giver dig ro til at fordybe dig, og det giver plads til fejl.

      Sådan gør du

      1. Sig det til dig selv, før du går ind: Mit mål i dag er at bestå.
      2. Læg mærke til, hvad der sker i kroppen, når kravet falder.
      3. Tag imod alt over 02 som en bonus, ikke som noget, du skyldte.

      Sænker det ikke bare mine ambitioner?

      Nej. Du må gerne ville mere. Pointen er, at din ro ikke skal afhænge af det. Mange oplever, at de tænker klarere, når der er plads til fejl.

      Hvad hvis jeg skal bruge et højt snit?

      Så er snittet et mål for din uddannelse, ikke for den enkelte eksamen. Ved selve eksamensbordet hjælper det dig mere at tænke på det næste spørgsmål end på tallet.

      Stop sammenligningen

      Når du måler dig med de andre

      Stop med at sammenligne karakterer. Det hjælper dig nul og niks til eksamen, og det skaber primært bare bekymringer.

      Sådan gør du

      1. Aftal med dig selv, at du ikke spørger andre om deres karakterer i eksamensperioden.
      2. Bliver du selv spurgt, kan du sige: Jeg venter med at tale om karakterer, til det hele er overstået.
      3. Hold en pause fra de chats og opslag, hvor karakterer bliver delt.

      Hvad hvis alle de andre taler om det?

      Så må du gerne skifte emne eller gå et øjeblik. Du skylder ingen dit tal.

      Skift succeskriterie

      Når hele eksamen handler om talletMed øvelse

      Udskift succeskriteriet om en høj karakter med den positive oplevelse, du gerne vil have til eksamen sammen med eksaminator og censor.

      Sådan gør du

      1. Vælg tre ting, der gør eksamen god for dig, uanset tallet.
      2. Hav dem med, når du går ind.
      3. Tjek dem af bagefter, før du ser karakteren.

      Hvorfor før jeg ser karakteren?

      Fordi tallet ellers overdøver alt andet. Når du først har set efter, om du gjorde det, du selv ville, har du noget at holde karakteren op imod.

      Mit succeskort

      Vælg tre ting, der gør din eksamen god, uanset hvilket tal du får. Kig på kortet, lige før du går ind, og igen, før du ser karakteren.

      Vælg op til tre
      Min eksamen er gået godt, hvis

        Dine tre valg kommer til at stå her.

        Tag et skærmbillede af kortet. Dine valg gemmes kun på din egen enhed.

        »Udskift tanker om tal med det, du egentlig skal.«Emil Schmidt Hansen, psykoterapeut MPF

        Til forældre

        Når dit barn har eksamensangst

        Du kan ikke gå til eksamen for dit barn, men du kan gøre presset mindre. Her er, hvad du kan sige, hvad du kan gøre, og hvornår I bør hente hjælp.

        Det kan du sige

        Når du ikke ved, hvad du skal sige

        De fleste af os siger noget beroligende, når vores barn er bange. Men »slap nu af« bliver let hørt som »du burde ikke have det sådan«. Et spørgsmål virker som regel bedre end en forsikring.

        • I stedet forDu skal bare slappe af.PrøvJeg kan se, det fylder. Hvad ville hjælpe dig lige nu?
        • I stedet forDet går helt sikkert godt.PrøvUanset hvordan det går, er jeg her bagefter.
        • I stedet forHar du nu læst nok?PrøvSkal vi lave noget andet sammen i en time?
        • I stedet forDu plejer jo at klare dig fint.PrøvDet er helt okay at være nervøs, også når man er godt forberedt.
        • I stedet forHvad fik du?PrøvHvordan var det derinde?
        • I stedet forHvad fik de andre?PrøvHvad er du selv mest tilfreds med?

        De to sidste gælder lige efter eksamen. Spørger du til oplevelsen, før du spørger til tallet, viser du, at det ikke er karakteren, du holder øje med. Emil forklarer hvorfor i rådet om at skifte succeskriterie.

        Før, på dagen og bagefter

        Når du gerne vil gøre noget
        Ugerne før
        • Spørg, hvad dit barn har brug for, i stedet for at gætte.
        • Tag dig af rammerne: mad, søvn og pauser. Lad læseplanen være dit barns egen.
        • Lav noget sammen, der ikke handler om eksamen.
        På dagen
        • Hold morgenen rolig og helt almindelig.
        • Sig farvel uden gode råd. Et kram er nok.
        • Vær til at få fat på, men lad dit barn selv ringe.
        Bagefter
        • Spørg til oplevelsen, før du spørger til karakteren.
        • Lad dit barn tale færdig, og lad emnet ligge, når det er sagt.
        • Fejr, at det er overstået, uanset tallet.

        Vil dit barn gerne øve sig, kan I prøve åndedrætsøvelsen eller Tal langsomt-træneren sammen. Lad dit barn bestemme, om du skal være med.

        Dit barn lærer måske ikke som dig

        Når I er uenige om, hvordan der skal læses

        Mange skænderier om lektier handler ikke om, hvor meget der bliver læst, men om hvordan. Læser dit barn på en anden måde, end du selv ville gøre, er det ikke nødvendigvis forkert. Se efter, hvad der ligner dit barn mest.

        • Skal vide, hvorfor det er vigtigtTal om, hvad faget kan bruges til, ikke om karakteren.
        • Vil have overblik førstGiv ro til at læse, og vent med at spørge, om det går fremad.
        • Lærer ved at prøve det afTilbyd at være publikum til en øvefremlæggelse.
        • Går sine egne vejeBed om at få stoffet forklaret, og lyt uden at rette.

        Dit barn kan selv finde sin måde i øvelsen Læs på din måde.

        Til lærere og vejledere

        Brug siden sammen med dine elever

        Du må gerne linke til siden, vise den i klassen eller sende den til en elev eller en forælder. Den er gratis og kræver ikke login, og det, eleven skriver i øvelserne, bliver i elevens egen browser.

        • I samtalen med en elev

          Prøv åndedrætsguiden sammen, og vis kortet til, når klappen går ned. Det tager et par minutter, og eleven går derfra med noget, der kan bruges samme dag.

          Ro på 60 sekunder
        • I klassen før eksamen

          Brug de fem råd til selve eksamen som oplæg, og lad eleverne bygge deres egen åbningssætning i værktøjskassen. Rådene om karakterer har korte videoer, der kan vises på tavlen.

          Fem råd til selve eksamen
        • Til forældrene

          Afsnittet til forældre har seks sætninger, de kan bruge derhjemme, og en plan for dagene før, selve dagen og bagefter. Det kan deles på Lectio eller Aula.

          Til forældre

        Start gerne med klasselæreren eller studievejlederen og jeres egen læge. Det er gratis. Se de gratis muligheder


        Kort adresse til at dele psykoterapidanmark.dk/eksamensangst

        Bliver en elev væk fra eksamen, eller fylder angsten i ugevis, er øvelser sjældent nok. Se, hvor eleven kan få hjælp, også gratis.

        Podcast, episode 7

        Forståelse af eksamensangst

        Vil du hellere lytte end læse? I vores podcast Samtaler bruger vi en hel episode på eksamensangst: hvor den kommer fra, og hvorfor det virker at vente et øjeblik og tale langsomt.

        »Det er næsten ligesom at drikke vand, når du er tørstig. Det får dit nervesystem til at falde til ro, uanset om du tror på det eller ej.«

        Fra episoden, om at tale langsomt
        Når tips ikke er nok

        Når eksamensangsten bliver ved med at komme igen

        Øvelserne her på siden hjælper mange et godt stykke. Men kommer angsten igen før hver eksamen, eller er du begyndt at udskyde og melde fra, ligger der som regel noget under, som øvelser ikke når ind til.

        Start med det, der er gratis

        Du behøver ikke begynde hos os. Flere steder kan du få hjælp uden at betale, og for mange er det nok.

        • Studievejlederen

          På din skole eller dit studie. Studievejlederen kan fortælle, hvilken støtte du kan få hos jer, og hjælpe dig med at lægge en plan for eksamen.

        • Studenterrådgivningen

          Gratis samtaler og forløb om eksamensangst til dig, der læser på en videregående uddannelse. Se srg.dk

        • Din egen læge

          Kan vurdere, hvad der er på spil, og hvilken hjælp der passer til dig. Er du mellem 18 og 24 år, kan lægen henvise til gratis psykologhjælp ved let til moderat angst eller depression.

        Når du vil have et forløb hos os

        I terapi arbejder vi med det, der sætter alarmen i gang hos netop dig. Det kan være de krav, du stiller til dig selv, en gammel oplevelse af at blive bedømt, eller en krop, der har lært at gå i alarm, så snart nogen ser på dig.

        Hos os arbejder vi primært med neuroaffektiv psykoterapi. Det betyder, at vi arbejder med både tanker, følelser og kroppens reaktioner. Vi bruger få, lange sessioner frem for mange korte, og mellem gangene træner du med det, du har lært.

        Det får du med fra et forløb

        • En forståelse af, hvorfor netop eksamen sætter alarmen i gang hos dig
        • Dine egne værktøjer, som du har trænet sammen med en terapeut
        • Personlige lydfiler og en træningsguide, som du beholder
        • Et forløb, der er tilpasset din måde at lære på

        Sådan kommer du i gang

        1. Vi ringer dig op

          Inden for 24 timer, på det nummer du har skrevet. Det er Christof eller Ole, der ringer, ikke et callcenter.

        2. En kort snak om dine muligheder

          Ca. 15 minutter, gratis og uforpligtende. Du behøver ikke vide, hvad der er galt. Det finder vi ud af sammen.

        3. Du starter, når du er klar

          Typisk inden for 14 dage, online eller fysisk i Aarhus N. Du betaler fra gang til gang, og der er ingen binding.

        Et forløb koster 1.195 kr. pr. time. Du kan se, hvad et typisk forløb indeholder, under priser og forløb.

        Tag den første snak. Den er gratis.

        Udfyld formularen, så ringer vi dig op inden for 24 timer. Du forpligter dig ikke til noget, og du kan også ringe for dit barn.

        • Gratis og uforpligtende
        • Svar inden for 24 timer
        • Online eller i Aarhus N
        Se priser og forløb
        OK CK Christof eller Ole ringer dig opVi hjælper dig med at finde ud af, hvad der giver mening for dig.
        Bliv ringet op +45 93 40 00 40

        Er du i akut krise, så ring 112 eller Livslinien på 70 201 201, alle dage kl. 11 til 05.

        Spørgsmål om eksamensangst

        Korte svar på det, de fleste gerne vil vide. Fandt du ikke dit spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 93 40 00 40.

        Hvad er eksamensangst?

        Eksamensangst er en stærk frygt for at præstere dårligt til en eksamen. Kroppen reagerer, som om der var fare på færde: pulsen stiger, tankerne kører, og det kan blive svært at huske det, du har lært. Det er en form for præstationsangst og ikke en selvstændig diagnose.

        Hvad er symptomerne på eksamensangst?

        De mest almindelige er hjertebanken, uro i maven, svedige hænder og dårlig søvn op til eksamen. I tankerne viser det sig som katastrofetanker og apati, og i det, du gør, som at udskyde læsningen eller melde dig syg. Du kan se hele listen over symptomer længere oppe.

        Hvad kan man gøre mod eksamensangst?

        Begynd med kroppen. En rolig vejrtrækning, hvor du puster længere ud, end du ånder ind, dæmper alarmen på et minut. Til selve eksamen hjælper det at tale langsomt, sige højt, at du er nervøs, og flytte opmærksomheden over på eksaminator. Du finder åndedrætsøvelsen og de fem råd her på siden.

        Hvad gør jeg, hvis jeg går i sort til eksamen?

        Stop, og pust langsomt ud. Sig, at du lige skal bruge et øjeblik, og bed om at få spørgsmålet igen. Begynd så med det, du er sikker på. Det, du har lært, er ikke væk, og det kommer som regel tilbage, når pulsen falder. Nødkortet viser de tre trin.

        Hvad er forskellen på nervøsitet og eksamensangst?

        Lidt nervøsitet er en fordel, fordi den gør dig vågen og skarp. Eksamensangst er, når nervøsiteten bliver så høj, at den spænder ben: du kan ikke tænke klart, du sover dårligt i dagevis, eller du begynder at undgå eksamener. Prøv skyderen, og se, hvor du ligger.

        Kan man få medicin mod eksamensangst?

        Det er alene din læge, der kan vurdere, om medicin er relevant for dig. Nogle har hørt om betablokkere, som kan dæmpe hjertebanken og rysten, men de ændrer ikke på det, der sætter angsten i gang. Vi udskriver ikke medicin. I terapi arbejder vi med årsagen.

        Hvordan hjælper jeg mit barn med eksamensangst?

        Spørg, hvad dit barn har brug for, i stedet for at berolige. Tag dig af rammerne som mad, søvn og pauser, og spørg til oplevelsen, før du spørger til karakteren. Der er et helt afsnit til forældre med sætninger, du kan bruge.

        Hvornår skal man søge hjælp til eksamensangst?

        Når angsten kommer igen før hver eksamen, går ud over søvn og hverdag i ugevis, eller får dig til at udskyde og melde fra. Så er det mere end almindelig nervøsitet, og det kan der gøres noget ved. Start gerne med din studievejleder, Studenterrådgivningen eller din egen læge. Det er gratis. Vil du tale med os, er den første snak også gratis, og du kan blive ringet op inden for 24 timer.

        Kan man slippe helt af med eksamensangst?

        Målet er ikke at blive helt fri for nervøsitet, for lidt af den hjælper dig. Målet er, at den ikke længere styrer. Mange kommer langt med øvelser, og bliver angsten ved med at komme igen, kan terapi hjælpe dig med at forstå og ændre det, der ligger under.