Videre til indhold Føler du dig konstant nedtrykt, eller har du mistet lysten til de ting, der før gjorde dig glad? Det kan være svært selv at vurdere, om der er tale om en naturlig reaktion på livets udfordringer, eller om du er ved at udvikle en depression.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 16. august 2026
Læsetid: 5 min
Titel: Psykoterapeut MPF
OM TESTEN
MDI står for Major Depression Inventory og er et selvrapporteringsskema om depressive symptomer gennem de seneste to uger. Testen spørger blandt andet til nedtrykthed, manglende interesse, lav energi, søvn, appetit, koncentration, selvfølelse og tanker om livet. Svarene samles i en score fra 0 til 50, som giver et vejledende billede af symptomernes tyngde. MDI kan bruges til screening og til at følge en udvikling over tid, men en sumscore kan ikke i sig selv afgøre, om du har en depression eller hvad symptomerne skyldes.
Alle tests er annonyme og vi gemmer ikke dine svar
FØR DU STARTER
Afsæt nogle uforstyrrede minutter, og svar ud fra, hvordan du faktisk har haft det gennem de seneste to uger – ikke hvordan du synes, du burde have haft det. Vælg det svar, der passer bedst, også hvis dit humør har svinget. Når alle udsagn er besvaret, vises din samlede score og en vejledende forklaring med det samme. Se resultatet som et udgangspunkt for refleksion og eventuelt en samtale, ikke som en endelig vurdering.
Jo højere din score er, desto flere eller hyppigere depressive symptomer har du angivet. Intervallerne nedenfor er en vejledende fortolkning af symptomernes sværhedsgrad. En faglig vurdering ser også på symptomernes mønster, varighed, betydning for din hverdag, tidligere perioder og mulige fysiske eller psykiske forklaringer.
Dine svar viser ingen eller få depressive symptomer. En lav score udelukker dog ikke, at du har det svært, eller at enkelte symptomer kræver opmærksomhed.
Søg hjælp, hvis nedtrykthed, håbløshed eller funktionsproblemer fortsætter eller bekymrer dig.
Dine svar tyder på lettere depressive symptomer. Læg mærke til, om de påvirker søvn, relationer, arbejde, studie eller daglige gøremål.
Tal gerne med en, du har tillid til, og overvej en faglig vurdering, især hvis symptomerne varer ved eller tiltager.
Dine svar viser et moderat niveau af depressive symptomer, som kan påvirke din hverdag mærkbart.
Kontakt din læge eller en anden kvalificeret fagperson, så symptomer, funktionsniveau og mulige andre årsager kan vurderes samlet, og du kan få hjælp, der passer til din situation.
Dine svar tyder på mange eller hyppige depressive symptomer. Resultatet er ikke en diagnose, men en tydelig anledning til at søge professionel hjælp hurtigt.
Kontakt din læge, lægevagten eller en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du har det meget svært eller ikke kan fungere i hverdagen.
Søg hjælp med det samme. Ring 112, hvis der er akut fare. Hvis faren ikke er akut, så kontakt egen læge, lægevagten eller en psykiatrisk akutmodtagelse, og fortæl en person, du har tillid til, hvordan du har det. Du skal ikke stå alene med tankerne – uanset din testscore.
En depressionstest kan gøre en diffus oplevelse af tunghed, tristhed eller manglende overskud mere konkret. Dine svar kan hjælpe dig med at opdage et mønster, sætte ord på symptomerne og vurdere, om det er tid til at række ud. Resultatet kan også bruges som afsæt for en samtale med en pårørende, din læge eller en behandler.
Gemmer du resultatet og tager testen igen senere, kan du følge ændringer over tid. Sammenlign dog ikke tallet alene: Se også på, om din søvn, energi, interesse og evne til at fungere ændrer sig.
Begynd med at se på både scoren og det, der fylder i din hverdag. Del gerne resultatet med en, du har tillid til. Ved vedvarende eller tiltagende symptomer bør du kontakte din læge, som også kan undersøge, om fysisk sygdom, medicin eller andre tilstande bidrager. Du kan læse om symptomer på depression og behandling af depression eller kontakte Psykoterapi Danmark for en indledende afklaring. Har du perioder med usædvanligt høj energi, meget lille søvnbehov eller stærk impulsivitet, er det vigtigt at fortælle lægen det, fordi MDI ikke undersøger mani eller bipolar lidelse.
Uforpligtende og indledende samtale
Nedtrykthed, træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og manglende energi kan optræde ved flere belastninger og tilstande. MDI kan ikke afgøre årsagen. Hvis pres og overvældelse fylder mest, kan stresstesten (PSS-10) eller udbrændthedstesten (BAT) være relevant. Ved uro og bekymring kan du se på angsttesten (GAD-7) eller socialangst-testen.
Du kan også undersøge traumereaktioner (ITQ), søvnbesvær (ISI), generel trivsel (WHO-5), selvværd (RSES) eller et muligt problematisk alkoholforbrug (MAST). Testene kan overlappe og erstatter ikke en samlet vurdering.
På siden Online tests finder du hele overblikket.
En online test er en god start, men den kan aldrig erstatte en personlig samtale. Hvis dit resultat bekymrer dig, eller hvis du blot har brug for at tale med en fagperson om din situation, står vi klar til at hjælpe dig videre.
BannerText_Seraphinite Accelerator
Videre til indhold 